Barnets lov § 54

Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt inden en anbringelse på et børne- og ungehjem m.v., jf. § 43, stk. 1, nr. 5-7, hjælpe barnet eller den unge med at finde en støtteperson efter § 53 eller en familie i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen.

Stk. 2. Er det ikke muligt forud for anbringelsen at finde en familie efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med en civilsamfundsorganisation hjælpe barnet eller den unge med at finde en familie uden for barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes venskabsfamilie under anbringelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter behov dække venskabsfamiliens udgifter til telefon, transport og lign.

§ 54 fastlægger, at kommunalbestyrelsen, forud for en anbringelse på børne- og ungehjem, i videst muligt omfang skal hjælpe barnet eller den unge med at finde en støtteperson (som beskrevet i § 53) eller alternativt en familie i barnets eller den unges eget netværk, som kan fungere som venskabsfamilie under anbringelsen. Hvis det ikke er muligt, gives der mulighed for via civilsamfundsorganisationer at finde en egnet venskabsfamilie uden for netværket. Kommunen kan desuden dække nødvendige udgifter for venskabsfamilien. Denne bestemmelse skal sikre, at barnet bevarer eller opbygger nære, positive relationer og tryghed under opholdet væk fra hjemmet, hvilket både kan fremme trivsel og stabilitet. Paragraffen er tidstypisk for det moderne børne- og ungeområde, hvor sociale netværk og frivillighed integreres i det offentliges indsatser for børn, der er i udsatte positioner. Historisk har anbragte børn været sårbare over for ensomhed og mangel på støttepersoner. § 54 er en reaktion på ønsket om at reducere social isolation og styrke kontinuitet og netværk under anbringelsen – ikke mindst på institutioner, hvor der oftere er en risiko for manglende tilknytning.

Eksempler

• Støtteperson fra familien

  En 15-årig pige skal anbringes på et børne- og ungehjem. Kommunen hjælper hende med at vælge en moster som støtteperson, der besøger hende jævnligt og er hendes faste kontakt.

• Venskabsfamilie fundet gennem civilsamfund

  En dreng på 13 år har ikke familie eller netværk, der kan være venskabsfamilie. Kommunen samarbejder med en forening, der finder en lokal venskabsfamilie til besøg og støtte.

• Kommunen dækker udgifter for venskabsfamilien

  Venskabsfamilien skal køre langt for at besøge barnet. Kommunen betaler udgifter til transport og telefon for at sikre løbende kontakt.

• •Man tror, alle anbragte børn har krav på en venskabsfamilie.
• •Det antages, at kommunen selv bestemmer venskabsfamilien uden barnets indflydelse.
• •Nogle tror, at kun biologisk familie kan være venskabsfamilie.

• § 53

  Beskriver betingelser og muligheder for udpegning af støtteperson.

• § 52

  Fastlægger reglerne for valg af konkret anbringelsessted og tilknyttede støtteforanstaltninger.

• § 43

  Definerer hvilke typer anbringelsessteder, § 54 retter sig imod.