Barnets lov § 43

Børn og unge kan anbringes på følgende anbringelsessteder:

1) Almene plejefamilier.

2) Forstærkede plejefamilier.

3) Specialiserede plejefamilier.

4) Netværksplejefamilier.

5) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem.

6) Børne- og ungehjem, jf. stk. 3.

7) Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om støtteophold til eller anbringelse af børn og unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i denne lov eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, § 65, stk. 1, eller § 66, stk. 1, i denne lov eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

Stk. 3. Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller som opholdssteder for børn og unge.

Stk. 4. Døgninstitutioner efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12, eller af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår driftsaftale med.

§ 43 præciserer de anbringelsessteder, der lovligt kan benyttes, når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet efter dansk lovgivning. Paragraffen lister konkret typer af placeringer, fx forskellige plejefamilier, børne- og ungehjem (herunder døgninstitutioner), egne værelser, kollegier, samt efterskoler og lignende med kostafdeling. Et vigtigt krav er, at disse pladser skal være godkendt efter specifikke bestemmelser, så man forhindrer vilkårlig eller uforsvarlig anbringelse. Bestemmelsen er central for retssikkerheden: Kommunen må ikke anbringe børn, hvor det passer bedst økonomisk eller geografisk, men skal følge lovens rammer og godkendelsesprocedurer. Netop præciseringen og kontrollen med anbringelsessteder blev opstrammet politisk pga. tidligere tiders anbringelsesskandaler og ønsker til større kvalitet og gennemsigtighed i anbringelsessektoren. § 43 bruges dagligt af kommunale myndigheder, som skal navigere i reglerne, men den er også relevant for forældre og børn, som skal kende deres rettigheder i forbindelse med anbringelse.

Eksempler

• Anbringelse hos plejefamilie

  En 10-årig pige anbringes i en forstærket plejefamilie, fordi hendes behov vurderes at kræve ekstra pædagogisk støtte.

• Anbringelse på børne- og ungehjem

  En 15-årig ung med alvorlige udfordringer placeres på et godkendt døgninstitutionelt børne- og ungehjem for professionel behandling.

• Ophold på efterskole med kostafdeling

  En 13-årig anbringes på en fri fagskole med kostafdeling, hvilket er lovligt efter § 43, da institutionen opfylder kravene.

• •Man kan frit vælge enhver anbringelsesplacering.
• •Kommunen må anbringe børn uden forudgående godkendelse af stedet.
• •Alle familieplejeplaceringer er ens og uden forskel i støttebehov.

• § 52 (Valg af anbringelsessted)

  Regulering af, hvordan kommunen træffer beslutning om det konkrete anbringelsessted ud fra barnets behov.

• § 55 (Valg af plejefamilietype)

  Definition af at plejefamilien skal vælges, så den matcher barnets eller den unges behov.

• § 58 (Godkendelse af netværksplejefamilier)

  Beskriver godkendelsesproceduren for netværksplejefamilier, jf. § 43, stk. 1, nr. 4.