Barnets lov § 55

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 55 fastslår, at kommunalbestyrelsen ved enhver anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie skal vælge en plejefamilietype og et konkret plejefamiliehjem, der præcist svarer til barnets behov.

Lovtekst – § 55

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 721 af 14.6.2023

Ved anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilietype efter §§ 57 eller 58 og den konkrete plejefamilie, der imødekommer barnets eller den unges behov for støtte, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge.

Praktisk betydning

§ 55 fastslår, at kommunalbestyrelsen ved enhver anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie skal vælge en plejefamilietype og et konkret plejefamiliehjem, der præcist svarer til barnets behov. Det betyder, at så snart et barn skal anbringes i en plejefamilie, må kommunen ikke blot tage første ledige familie, men skal konkret vurdere, hvilken type plejefamilie – almen, forstærket, specialiseret eller netværkspleje – der bedst kan imødekomme barnets specifikke støttebehov. Er der fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser hos barnet, skal plejefamilien matche dette. Denne bestemmelse er et opgør med tilfældighed og standardløsninger – alle børn har krav på at blive placeret netop der, hvor deres nuværende og fremtidige behov dækkes bedst muligt, og det minimerer risikoen for fejlanbringelser med store menneskelige konsekvenser. Praksis og vejledninger knytter sig tæt til denne paragraf, da kommunens afgørelse ofte får langvarig og afgørende betydning for det enkelte barns trivsel og udvikling.

Eksempler

  • Barn med autisme anbringes

    En 8-årig dreng med autisme har brug for struktur og specialpædagogisk indsigt. Kommunen vælger en specialiseret plejefamilie, der er trænet i autismespektrumforstyrrelser.

  • Placering i netværkspleje

    En teenager tages midlertidigt fra hjemmet. Kommunen vurderer, at barnets moster kan fungere som netværksplejefamilie, da der er en tæt relation og forståelse for barnets udfordringer.

  • Fysisk handicappet barn

    Et barn med omfattende fysiske funktionsnedsættelser skal anbringes. Kommunen vælger en plejefamilie med erfaring i pleje og tilpassede faciliteter.

Almindelige misforståelser
  • Kommunen må bare bruge første ledige plejefamilie.
  • Barnets handicap betyder ikke noget for valg af familie.
  • Alle plejefamilier kan håndtere alle typer børn.
Almindelige spørgsmål

Kan kommunen vælge en tilfældig plejefamilie til mit barn?

Nej. Kommunen skal altid vælge den plejefamilietype og konkret familie, der passer til barnets individuelle støttebehov, jf. § 55.

Hvad hvis mit barn har et handicap?

Kommunen skal tage højde for funktionsnedsættelsen og vælge en plejefamilie, der kan imødekomme barnets behov – fx specialiserede plejefamilier.

Bliver familie og barn inddraget i valg af plejefamiliens type?

Kommunen skal tage højde for barnets og forældrenes synspunkter, men den endelige afgørelse om plejefamilietype træffes af kommunen.

Kan jeg klage over kommunens valg af plejefamilie?

Ja, afgørelser om valg af anbringelsessted, herunder plejefamilie, kan indbringes for Ankestyrelsen, hvis du er klageberettiget.

Relaterede paragraffer
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til rådgivning om anbringelse i plejefamilie!

Foreslåede spørgsmål
Hvordan sikres det rigtige match mellem barn og plejefamilie?
Hvilke krav stilles der til plejefamilier?
Kan forældre få indflydelse på valg af plejefamilie?