Barnets lov § 57
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 57 fastlægger de typer af plejefamilier, som kommunalbestyrelsen kan vælge, når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Et barn eller en ung kan anbringes i en netværksplejefamilie, jf. § 58, eller i en af følgende plejefamilietyper:
1) Almene plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov.
2) Forstærkede plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.
3) Specialiserede plejefamilier: Familier, der er godkendt til at varetage omsorg og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov.
§ 57 fastlægger de typer af plejefamilier, som kommunalbestyrelsen kan vælge, når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet. Loven skelner mellem netværksplejefamilier og tre grader af plejefamilier: almene, forstærkede og specialiserede. Valget afhænger af barnets eller den unges støttebehov – fra lettere til svære sociale, udviklingsmæssige eller helbredsmæssige udfordringer. Ideen er at sikre et så præcist og relevant match mellem barnets behov og den familie, der skal yde omsorg og støtte. Bestemmelsen markerer et opgør med 'one size fits all'-tilgangen og forpligter kommunen til at udvise omhu, for eksempel når svære behov kalder på særlig specialiseret erfaring. Dermed sætter § 57 en tydelig ramme for et differentieret anbringelsessystem, hvor plejefamilier skal være godkendt til netop den type opgave, de får betroet.
Eksempler
Barn med lette støttebehov
En 7-årig, der har oplevet skilsmisse og mindre konflikter i hjemmet, anbringes hos en almen plejefamilie godkendt til lette til moderate støttebehov.
Barn med komplekse problemer
En 14-årig med psykiske vanskeligheder og tidligere anbringelser placeres i en specialiseret plejefamilie med erfaring i svære støttebehov.
Netværkspleje
En 10-årig får plads hos sin moster, der bliver godkendt som netværksplejefamilie, da hun har et særligt forhold til barnet.
- •At alle plejefamilier kan tage sig af børn med svære problemer.
- •At det kun er professionelle familier, som kan godkendes – netværk og familie kan også.
- •At plejefamilietypen ikke har betydning for, hvad familien tilbydes af støtte.
Hvad er forskellen på de forskellige plejefamilietyper?
Almene plejefamilier tager sig af børn med lette til moderate behov, forstærkede til moderate til svære behov, og specialiserede plejefamilier til børn med svære støttebehov.
Skal en plejefamilie altid være godkendt til typen af opgave?
Ja, kommunen må kun anbringe børn i plejefamilier, der er godkendt til det konkrete behovsniveau.
Kan familiemedlemmer blive plejefamilie?
Ja, via godkendelse som netværksplejefamilie, hvis der er en særlig tilknytning til barnet.
Skifter plejefamilietypen barnets rettigheder?
Nej. Barnets rettigheder i forhold til omsorg, støtte og tilsyn er de samme uanset plejefamilietype – men typen matcher barnets behov bedre.
Velkommen – spørg mig om plejefamilier og § 57!
Velkommen – spørg mig om plejefamilier og § 57!