Barnets lov § 58

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

Paragraffen fastslår, at det kun er den kommune, der beslutter en anbringelse, som kan godkende en netværksplejefamilie – altså for eksempel bedsteforældre, moster eller lignende – som plejefamilie for et konkret barn eller ung.

Lovtekst – § 58

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 721 af 14.6.2023

En netværksplejefamilie skal være godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge.

Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien, skal i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.

Stk. 3. Afgørelse om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. En familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven.

Stk. 5. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og grundkursus til netværksplejefamilier.

Praktisk betydning

Paragraffen fastslår, at det kun er den kommune, der beslutter en anbringelse, som kan godkende en netværksplejefamilie – altså for eksempel bedsteforældre, moster eller lignende – som plejefamilie for et konkret barn eller ung. Det er ikke nok at være i barnets netværk; familien skal vurderes konkret egnet til netop dette barn af den ansvarlige kommune. Dette sikrer, at netværkspleje ikke bliver en automatreaktion, men sker efter nøje vurdering af, om familien kan tilbyde det barn den stabilitet, omsorg og de rammer, der er behov for. Paragraffen styrker samtidig barnets retssikkerhed og beskytter barnet mod anbringelser i netværk, hvis ikke det vurderes forsvarligt. I praksis lægger det et ikke ubetydeligt ansvar på kommunen, der ofte står i krydspres mellem netværksrelationers betydning og barnets tarv.

Eksempler

  • Bedsteforældre som netværkspleje

    En kommune vurderer, at bedsteforældre er velegnede som plejefamilie for deres barnebarn og godkender dem specifikt til dette barn.

  • Afslag til netværk på grund af manglende egnethed

    En onkel ønsker at tage sin nevø i pleje, men kommunen finder ikke, han kan håndtere barnets særlige behov – han godkendes derfor ikke som netværksplejefamilie.

  • Nabofamilie godkendt til specifikt barn

    Barnets gode nabo ansøger om at blive netværksplejefamilie. Kommunen vurderer fordele og ulemper og godkender kun til netop dette barn.

Almindelige misforståelser
  • At alle i barnets netværk automatisk kan godkendes som plejefamilie.
  • At godkendelsen dækker flere børn eller gælder generelt som plejefamilie.
  • At kommunen ikke kan afslå netværkspleje, hvis familien ønsker det.
Almindelige spørgsmål

Kan en netværksplejefamilie godkendes til flere børn samtidigt?

Godkendelsen er altid konkret og specifik til hvert barn eller ung. Kommunen skal vurdere egnethed for hvert enkelt barn.

Hvad indebærer kommunens godkendelsesproces?

Kommunen foretager en grundig vurdering af familiens ressourcer, kompetencer og evne til at varetage barnets behov.

Kan en familie anke et afslag på godkendelse som netværksplejefamilie?

Selve afgørelsen om godkendelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kommunen skal altid begrunde afslaget.

Er det en ret for familiemedlemmer at blive godkendt som netværksplejefamilie?

Nej, det er ikke en ret; kommunen foretager en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Hvorfor stilles der særlige krav til netværksplejefamilier?

Det skal sikre, at barnet placeres trygt, selv om der er et familiært eller andet netværksmæssigt tilhørsforhold.

Relaterede paragraffer
  • § 57

    Beskriver øvrige plejefamilietyper – relevant for at forstå forskelle mellem netværkspleje og f.eks. almene plejefamilier.

  • § 59

    Regulerer økonomiske forhold for netværksplejefamilier efter godkendelsen.

  • § 60

    Fastslår regler om faglig støtte til netværksplejefamilier.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg om netværkspleje eller plejefamilier.

Foreslåede spørgsmål
Hvad kræves for at blive netværksplejefamilie?
Kan kommunen sige nej til netværkspleje?
Hvilke rettigheder har barnet ved netværksanbringelse?