Barnets lov § 50

Skal barnet eller den unge fortsat være anbragt uden for hjemmet, ud over 1 år fra at børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse efter § 47, skal udvalget træffe fornyet afgørelse herom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Har barnet eller den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før den aktuelle anbringelse, er fristen for genbehandling efter stk. 1 i stedet 2 år.

Stk. 3. Er sagen efter stk. 1 eller 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom.

Stk. 4. Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen eller retten kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt anbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede henholdsvis 1 og 2 år senere.

Stk. 5. Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og retten kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 undtagelsesvis fastsætte en længere frist, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages også at gælde ud over fristen og hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for, at fristen forlænges. For ufødte børn og børn under 1 år kan der dog alene træffes afgørelse om at forlænge fristen til 3 år.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 151, stk. 3.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal forud for børne- og ungeudvalgets genbehandling af en anbringelse uden for hjemmet efter stk. 1 overveje, om hensynet til barnets bedste taler for, at der udarbejdes en indstilling om permanent anbringelse efter § 67, stk. 4. Har barnet eller den unge på tidspunktet for genbehandlingen efter stk. 1 været anbragt uden for hjemmet i mindre end 3 år, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at overveje en permanent anbringelse efter 1. pkt.

§ 50 beskytter barnet og familien mod ubegrundet langvarig tvangsanbringelse. Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet uden samtykke efter § 47, skal børne- og ungeudvalget senest ét år efter afgørelsen vurdere, om anbringelsen skal fortsætte. Denne genbehandling er obligatorisk, og udvalget skal beslutte, om de samme grunde stadig gør sig gældende, eller om barnet bør hjemgives. Hvis barnet for nylig har været anbragt før den aktuelle anbringelse, forlænges vurderingsfristen til to år. Sagen kan også indbringes for Ankestyrelsen eller retten, hvor tidsfristen rykkes fra endelig afgørelse eller dom. Udvalget kan sætte kortere eller længere intervaller for genbehandling, hvis særlige forhold (fx usikkerhed om grundlaget eller meget tung dokumentation for fortsat anbringelsesbehov) taler for det. For de yngste – ufødte børn og børn under 1 år – kan fristen kun forlænges til maksimalt 3 år. Før enhver genbehandling skal kommunen reflektere over, om permanent anbringelse er relevant ud fra hensyn til barnets bedste, dog ikke hvis barnet har været anbragt under 3 år. Reglen skal sikre, at anbringelser ikke blot fortsætter af vanens magt eller systemets bekvemmelighed, men løbende vurderes kritisk, så både barnets og forældrenes rettigheder respekteres.

Eksempler

• Årlig genbehandling

  Et barn tvangsanbringes efter § 47. Efter ét år vurderer børne- og ungeudvalget igen, om grundlaget stadig er til stede for at fortsætte anbringelsen.

• Toårsfrist efter tidligere anbringelse

  En pige bliver anbragt tvangsmæssigt, efter at have været anbragt af flere omgange det seneste år. Fristen for genbehandling sættes til to år, i stedet for ét.

• Kortere frist pga. tvivl

  Udvalget er usikre på udviklingen i hjemmet og beslutter, at anbringelsens grundlag skal genbehandles allerede efter seks måneder.

• •Man kan bare fortsætte en anbringelse uden at forny afgørelsen.
• •Udvalget behøver ikke at lytte til familien ved genbehandling.
• •Der er aldrig mulighed for at forkorte eller forlænge fristen for genbehandling.

• § 47 – Tvangsanbringelse uden for hjemmet

  § 50 gælder kun ved anbringelse truffet efter § 47, altså tvangsafgørelser.

• § 67 – Permanent anbringelse

  Kommunen skal overveje permanent anbringelse i brug ved langvarige anbringelser.

• § 140 – Gratis advokatbistand

  Familien og barnet tilbydes gratis advokatbistand ved genbehandling af anbringelse.