Barnets lov § 123

Forberedelsen efter § 122 skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.

1) Behov for indsats og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen.

2) Uddannelse.

3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.

4) Boligforhold.

5) Sociale forhold.

6) Øvrige relevante forhold.

Stk. 2. I forberedelsen efter stk. 1 og § 122 skal indgå overvejelser om følgende forhold vedrørende den unge:

Stk. 3. Forberedelsen af overgangen efter stk. 1 skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.

§ 123 stiller præcise krav til, hvordan kommunalbestyrelsen forbereder overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk/langvarig lidelse. Forberedelsen skal ske på tværs af relevante myndigheder og fagområder, sikre et helhedssyn på den unges situation og involvere både den unge og forældrene i en reel dialog. Paragraffen begrænser samtidig omfanget af forberedelsen til det, der er nødvendigt i den konkrete sag, så indsatsen ikke bliver bureaukratisk eller uden relevans. Kommunen må planlægge og koordinere overgreb mellem fx skole, jobcenter, bolig og socialforvaltning, men ikke trække processen i langdrag. Målet er, at den unge får klarhed over støtte- og handlemuligheder fra 18-årsalderen og undgår 'at falde mellem to stole' ved myndighedsskrift. Denne tilgang afspejler nyere børne- og handicappolitik, der vægter rettidig, sammenhængende indsats og inddragelse af de berørte.

Eksempler

• Overgangsmøde mellem skole og voksenafdeling

  En 16-årig med autisme deltager sammen med sine forældre og sagsbehandler i et møde, hvor uddannelse, støtteordninger og fremtidige boligforhold afklares for at sikre en glidende overgang efter det fyldte 18. år.

• Individuel plan for støtte efter 18 år

  En ung med cerebral parese får sammen med sine forældre lagt en plan hos kommunen, der detaljeret beskriver, hvilken hjælp, boligløsning og uddannelsesvej han kan forvente, så der ikke opstår tomrum efter barndomslovgivningen ophører.

• Afgrænset forberedelse

  En ung med lettere ADHD, hvor der ikke forventes behov for massiv voksenstøtte, får kun en kort, målrettet forberedelse til voksenlivet, fordi det konkrete støttebehov er begrænset.

• •Det er et krav, at forberedelsen altid er omfattende.
• •Forældrene har ingen indflydelse på planlægningen efter barnet fylder 16 år.
• •Paragraffen gælder for alle unge, uanset funktionsniveau.

• § 122

  § 122 fastsætter pligten til at begynde forberedelsen ved 16 år.

• § 80

  § 80 beskriver generelle støtteprincipper for børn og unge med handicap.

• § 119

  § 119 forpligter til at tilbyde indsatser efter det 18. år, hvis behovet består.