Ankestyrelsens principmeddelelse 20-20
Beskrivelse
Principmeddelelsen er en omskrivning af C-48-02. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse...
Journalnummer
19-23332-70
Indhold
Afgørelse
Ankestyrelsen afslog udsættelse af sagen, men tog moderens bemærkninger med i overvejelserne.
Pigerne var indkaldt til mødet i Ankestyrelsen og mødte begge. Herefter stadfæstede Ankestyrelsen Børn og unge-udvalgets afgørelse.
Sagen blev indbragt for landsretten og moderen mødte med advokat og nedlagde principal påstand om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse på grund af ugyldighed, idet moderen ikke fik lejlighed til at udtale sig.
Vedrørende nægtelse af udgang blev det oplyst for landsretten, at det ikke med så kort varsel havde været muligt at etablere en ledsaget udgang og at moderen ikke opfyldte betingelserne for uledsaget udgang. Moderen oplyste, at arrestforvareren dagen før mødet i Ankestyrelsen havde ordnet togbilletter med henblik på moderens møde i Ankestyrelsen. Hun oplyste desuden, at hun dagen forinden havde haft uledsaget udgang.
Landsretten udtalte, at den omstændighed, at moderen ikke kunne få uledsaget udgang til at møde i Ankestyrelsen, og at det ikke med så kort varsel var muligt at arrangere en ledsaget udgang efter en samlet vurdering ikke kunne føre til, at Ankestyrelsens afgørelse blev ophævet som ugyldig.
Information
- Sagen vedrørte anbringelse uden for hjemmet af 2 piger på henholdsvis 12 og 14 år uden moderens samtykke. Desuden havde Børn og unge-udvalget truffet afgørelse om afbrydelse af samvær samt kontrol med brev- og telefonkontakt for en periode.
- Ved sagens behandling i Børn og unge-udvalget mødte moderen ikke, idet hun var forhindret på grund af fremstilling i dommervagten samme dag. Advokaten mødte på hendes vegne og oplyste, at moderen ikke havde indvendinger imod, at mødet blev afholdt uden hendes tilstedeværelse.
- Moderen blev dagen efter mødet i Børn og unge-udvalget varetægtsfængslet.
- Samme dag som møde skulle afholdes i Ankestyrelsen modtog Ankestyrelsen fax fra moderens advokat hvori det blev oplyst, at det havde været moderens agt, at møde personligt frem og fremføre de argumenter hun mente at have til støtte for sin sag.
- Advokaten og moderen havde således aftalt, at moderen mødte alene uden advokat. Det blev desuden oplyst, at moderen tidligt i forløbet havde anmodet om udgang, og at det var tilkendegivet fra arrestforvarerens side, at hun ville få udgang. Arrestforvareren havde dog ikke ansøgt om udgang. Beføjelsen til at give udgang lå hos statsadvokaten, som dagen før eller samme dag som mødet i Ankestyrelsen meddelte, at uledsaget udgang ikke kunne accepteres, og det var ikke muligt at foranstalte ledsaget udgang med den korte frist. Advokaten anmodede derfor om udsættelse af mødet i Ankestyrelsen. Advokaten redegjorde desuden i faxen kort for de dele af moderens holdning til sagen som han var bekendt med.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Børn og unge-udvalget havde i en sag, hvor børnene var anbragt med samtykke fra moderen, der havde forældremyndigheden, bl.a. truffet afgørelse om overvåget samvær over for faderen, der ikke havde del i forældremyndigheden. Moderen og hendes advokat ...
Udgivet: 2013-07-10
Da forældrene var dømt for vold modto børn, kunne servicelovens regel om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke på grund af vold eller andre alvorlige overgreb anvendes. Ankestyrelsen tiltrådte en afgørelse om fortsat anbr...
Udgivet: 2021-03-03
Når kommunens børn og unge-udvalg skal træffe afgørelse, skal forvaltningen udarbejde en indstilling om, hvad der skal træffes afgørelse om. Børn og unge-udvalget kan i samme møde træffe flere afgørelser om forskellige forhold. Forvaltningen skal uda...