Barnets lov § 108

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende tilfælde:

1) Når en ung, der har en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.

2) Når en ung, der modtager støtte efter § 32, stk. 1, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan efter § 91, fylder 16 år.

3) Når der træffes afgørelse om støtte efter §§ 32, 114, 115 og 120 til en ung, der er fyldt 16 år, og som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, stk. 1.

4) Når der træffes afgørelse om støtte efter § 116, jf. § 114.

Stk. 2. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, hvor den unge er fyldt 16 år, og ved genetablering af døgnophold, jf. § 116, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en ungeplan.

Stk. 3. En ungeplan skal foreligge, senest 3 måneder efter at der er truffet afgørelse om indsatsen, eller efter at den unge er fyldt 16 år, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. I sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal ungeplanen udarbejdes, før der træffes afgørelse, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Der kan udarbejdes en samlet ungeplan for flere unge i familien. Den samlede ungeplan skal i så fald tage højde for de unges individuelle forhold.

Paragraffen fastslår kommunalbestyrelsens pligt til at tage stilling til udarbejdelsen af en ungeplan i specifikke situationer, der typisk markerer en overgang eller en ændring i den unges liv og støttebehov. Formålet med ungeplanen er at sikre kontinuitet og sammenhæng i støtten til unge under 23 år, især ved overgang fra barn til voksen under sociale eller uddannelsesmæssige forhold. Hovedsageligt gælder dette, når en ung fylder 16 år, eller når der træffes afgørelse om støtte til unge over 16 år, herunder anbringelse. Det er en videreførelse og et supplement til barnets plan, og kan sammenlægges med en helhedsorienteret plan ved komplekse problemstillinger. Praktisk sikrer loven, at den unges ønsker og behov systematisk vurderes og planlægges tilgodeset i en overgangsfase, som ofte er sårbar og kræver særlig koordination. Paragraffen afspejler en intention om tidlig planlægning, men den konkrete anvendelse kan være udfordret af kommunernes ressourcer og prioriteringer. Det knytter sig væsentlig betydning til samarbejde med den unge selv, hvis modenhed tillader det, hvilket understøttes af øvrige bestemmelser i loven om inddragelse og samtykke. Den præcise udmøntning i praksis kan dog variere, og formålet imødekommes ikke altid optimalt. En mere klar definition af de konkrete krav til planen og tidsfrister kunne styrke rettighedsaspektet for de unge.

Eksempler

• Udarbejdelse af ungeplan ved 16-års fødselsdag

  Når en ung, der har haft en barnets plan, fylder 16 år, iværksætter kommunalbestyrelsen udarbejdelse af en ungeplan for at tilpasse indsatsen til unges øgede selvstændighed og behov for voksenrettet støtte.

• Planlægning ved anbringelse for unge over 16 år

  Ved beslutning om støtte til en ung over 16 år efter § 32, træffer kommunen afgørelse om ungeplan, som også skal inkludere uddannelses- og beskæftigelsesmål jf. § 109, hvilket sikrer en struktureret indsats.

• Kombination med helhedsorienteret plan ved komplekse behov

  For unge med flere samtidige problemer kan ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret plan, efter samtykke, for at koordinere omfattende indsatser bredt og effektivt.

• •At ungeplanen kun er nødvendig ved anbringelse; den gælder også ved andre former for støtte til unge over 16 år.
• •At ungeplanen erstatter alle andre planer; den kan suppleres med eller erstattes af helhedsorienterede planer, men dette kræver samtykke.
• •At kommunen kan undlade at inddrage den unge; loven understreger, at inddragelse skal ske så vidt muligt og med respekt for den unges ønsker.