Barnets lov § 123

Forberedelsen efter § 122 skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.

1) Behov for indsats og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen.

2) Uddannelse.

3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.

4) Boligforhold.

5) Sociale forhold.

6) Øvrige relevante forhold.

Stk. 2. I forberedelsen efter stk. 1 og § 122 skal indgå overvejelser om følgende forhold vedrørende den unge:

Stk. 3. Forberedelsen af overgangen efter stk. 1 skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.

Paragraf 123 præciserer, at forberedelsen af overgangen til voksenlivet for unge skal være multidimensionel og inddrage både den unge og dennes forældre i dialog. Denne tilgang skal balancere mellem bred inddragelse og effektivitet ved kun at omfatte det nødvendige omfang. I praksis står kommunerne over for en udfordring med at koordinere de mange involverede aktører og planer uden at skabe unødig bureaukrati eller forsinkelser. Paragraffen understreger vigtigheden af helhedsorientering, som man ofte ser gentaget i barnets lov, eksempelvis i §§ 91, 108 og 110, hvor barnets og ungeplanerne er centrale redskaber. Der er dog en skjult tension: lovens brede krav kan blive til en formalitet, hvis sagsbehandlingen ikke sikrer reel dialog og konkretisering. Set i sammenhæng med Ankestyrelsens principafgørelser peger praksis på, at kommunalbestyrelsernes evne til at skabe meningsfulde planer spiller en stor rolle for effekten af overgangen til voksenlivet. Et skærpet fokus på, hvordan lovens formålsparagraffer bliver omsat i praksis, kunne fremme klarhed og bedre resultater, da den nuværende formulering kan blive opfattet som for overordnet og uden detaljer om opfølgning eller ansvarlighed.

Eksempler

• Koordineret overgangsplan for en ung med funktionsnedsættelse

  En kommune udarbejder sammen med den unge og forældrene en helhedsorienteret plan, der indebærer uddannelsesvalg, boligforhold og social støtte for at sikre en sammenhængende overgang til voksenlivet i overensstemmelse med §§ 122 og 123.

• Dialogbaseret planlægning i sager med komplekse behov

  I en sag med en ung, der lider af kronisk sygdom, sikre kommunalbestyrelsen en inddragende dialog med både den unge og forældrene, så planlægningen ikke bliver mere omfattende end nødvendigt, som § 123 foreskriver.

• TVærfagligt samarbejde sikrer relevans i planen

  Socialrådgivere, pædagoger og sundhedsfaglige samarbejder om forberedelsen af overgangen med den unge og familien, hvilket sikrer at planen opfylder formålet uden unødvendige tiltag - en direkte operationalisering af § 123.

• •At 'tværgående' automatisk betyder, at alle mulige myndigheder skal inddrages, selv når det ikke tjener formålet.
• •At loven kræver omfattende planer i alle sager, uanset den unges og familiens konkrete behov.
• •At dialogen med den unge og forældrene kan erstattes af skriftlige formularer eller standardplaner uden reel involvering.