89-17
Arbejdsgiver fik afvist anmodning om §56-aftale for fravær til fertilitetsbehandling; barnløshed anses ikke som i sig selv væsentlig forøget sygdomsrisiko.
Officiel principafgørelse
En arbejdsgiver kan indgå en aftale efter sygedagpengelovens § 56 om at opnå ret til refusion af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Der kan indgås en aftale, hvis lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kro...
Problemstilling
Kunne arbejdsgiver få godkendt §56-aftale ved fravær pga. fertilitetsbehandling eller barnløshed?
Resultat
Ankestyrelsen afviste §56-aftale. Barnløshed medfører ikke i sig selv uarbejdsdygtighed, og behandlingen var ikke besluttet ved ansættelse.
Analyse & Betydning
Ankestyrelsens principafgørelse 89-17 præciserer anvendelsen af Sygedagpengeloven §56. Der er to hovedveje til en §56-aftale: 1) en lønmodtager har en langvarig eller kronisk lidelse, der medfører en væsentlig forøget risiko for uarbejdsdygtighed og forventeligt mindst 10 fraværsdage inden for et år (jf. §56, stk. 2), eller 2) lønmodtageren er indlagt eller skal i lægeligt anbefalet ambulant behandling, og denne behandling var besluttet på ansættelsestidspunktet (se også principafgørelse 82-14). Afgørelsen viser, at barnløshed som sådan ikke betyder, at personen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom; fravær i forbindelse med fertilitetsbehandling er fravær for behandling, ikke fravær fordi man er syg. Derfor kan arbejdsgiver kun få refusion, hvis behandlingen var besluttet ved ansættelse, eller hvis en underliggende lidelse dokumenteres som langvarig/kronisk med forhøjet risiko for sygdomsfravær (mindst 10 dage/år). For borgere betyder det, at planlagt behandling iværksat efter ansættelse normalt ikke giver arbejdsgiver ret til refusion af sygedagpenge efter §56. For sagsbehandlere og kommuner betyder det, at man konkret skal vurdere: (a) var behandlingen besluttet ved ansættelse, (b) viser lægelig dokumentation en langvarig/kronisk lidelse med forventet højt fravær, og (c) om fraværet er pga. uarbejdsdygtighed eller pga. behandling. Anmodninger bør dokumenteres med lægeerklæring der angiver diagnose, forventet fraværsomfang og om behandlingen var planlagt ved ansættelse. Se tillige principafgørelserne 71-15 og 20-13 for relaterede vurderingsspørgsmål.
Krav til dokumentation
Arbejdsgiver og lønmodtager skal kunne fremvise lægelig dokumentation for enten (a) en langvarig/kronisk lidelse med forventet ≥10 fraværsdage pr. år og forhøjet risiko for uarbejdsdygtighed, eller (b) at behandling var besluttet på ansættelsestidspunktet.
Fertilitet og behandling
Fravær til fertilitetsbehandling betragtes normalt som fravær for behandling, ikke som sygdomsrelateret uarbejdsdygtighed. Kun hvis behandlingen var planlagt ved ansættelse kan §56-aftale komme på tale.
Kommuners vurderingspligt
Sagsbehandlere skal foretage konkret vurdering og henvise til principafgørelser (fx 89-17, 82-14). Afslag bør begrundes ud fra manglende dokumentation for planlagt behandling eller manglende højere risiko for sygdomsfravær.
Langvarig eller kronisk sygdom
Når arbejdsgiver søger §56-refusion på baggrund af en kronisk sygdom, skal det kunne dokumenteres, at sygdommen medfører en væsentlig forhøjet risiko for uarbejdsdygtighed (forventeligt ≥10 dage/år).
Planlagt behandling ved ansættelse
Når pågældende er i lægeligt anbefalet behandling, og behandlingen faktisk var besluttet på ansættelsestidspunktet (jf. princip 82-14), kan §56-aftale være mulig.
Fertilitetssager
Sager om fertilitetsbehandling vurderes som behandling: hvis behandlingen først besluttes efter ansættelse, giver det normalt ikke adgang til §56-refusion (jf. 89-17).
Kan arbejdsgiver få refusion for fravær til fertilitetsbehandling?
Som udgangspunkt nej. Refusion kan kun ske efter §56, hvis behandlingen var besluttet ved ansættelse, eller hvis der foreligger en underliggende lidelse, der medfører væsentlig forøget risiko for uarbejdsdygtighed.
Giver barnløshed automatisk ret til §56-aftale?
Nej. Barnløshed i sig selv medfører ikke uarbejdsdygtighed. Kun hvis barnløsheden skyldes en kronisk lidelse, som dokumenteres at give øget sygdomsrisiko (≥10 dage/år), kan det være relevant.
Hvilken lægelig dokumentation skal I indsende?
En lægeerklæring med diagnose, prognose for uarbejdsdygtighed eller antal forventede fraværsdage, og oplysninger om hvorvidt behandling var planlagt ved ansættelse. Uden disse oplysninger er §56-anmodning ofte ikke tilstrækkeligt underbygget.
Hvad hvis lidelsen først opdages efter ansættelse?
Hvis en kronisk/længerevarende lidelse opstår eller opdages efter ansættelse, kan arbejdsgiver stadig søge §56, men kravet om dokumenteret forhøjet risiko for fravær (≥10 dage/år) skal være opfyldt.
At fravær til fertilitetsbehandling altid betragtes som sygdomsrelateret uarbejdsdygtighed.
At barnløshed automatisk er en kronisk sygdom, der giver ret til refusion.
At beslutning om behandling truffet efter ansættelse kan godkendes som 'besluttet ved ansættelse'.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.
Foreslåede spørgsmål: