RegelrytterPrincipafgørelser89-17

89-17

PrincipafgørelseSygedagpengeloven2017

Arbejdsgiver fik afvist anmodning om §56-aftale for fravær til fertilitetsbehandling; barnløshed anses ikke som i sig selv væsentlig forøget sygdomsrisiko.

Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

En arbejdsgiver kan indgå en aftale efter sygedagpengelovens § 56 om at opnå ret til refusion af sygedagpenge i arbejdsgiverperioden. Der kan indgås en aftale, hvis lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kro...

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at betingelserne for bevilling af en § 56-aftale på baggrund af behandling ikke er opfyldt. Vi vurderer desuden, at jeres medarbejder ikke lider af en langvarig eller kronisk lidelse, som medfører mindst ti fraværsdage inden for et år. Jeres medarbejder har ikke væsentlig større risiko for at blive syg end andre personer. Hvad er afgørende for resultatet Behandling Vi lægger ved vurderingen af, at der ikke kunne indgås en § 56-aftale på grund af behandling vægt på, at det ikke på tidspunktet for jeres medarbejders ansættelse var aftalt, at hun skulle behandles for barnløshed. Vi lægger vægt på oplysningerne om, at jeres medarbejder blev ansat den 1. august 2007, og at det først efter ansættelsen var besluttet at begynde behandling for barnløshed. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 82-14, hvor det fremgår, at det er en betingelse for at indgå en § 56-aftale på grund af behandling, at pågældende er i lægeligt anbefalet behandling, og at denne behandling er besluttet på ansættelsestidspunktet. Væsentlig forøget sygdomsrisiko I oplyser i klagen, at spørgsmålet om der kan godkendes en § 56-aftale skal vurderes efter bestemmelsen om væsentlig forøget sygdomsrisiko, da fertilitetsbehandlingen iværksættes på baggrund af jeres medarbejders egen lidelse. Vi lægger vedrørende forøget sygdomsrisiko vægt på, at jeres medarbejders barnløshed ikke i sig selv medfører uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Vi er opmærksomme på, at barnløshed kan skyldes en langvarig eller kronisk lidelse. Det er dog en betingelse for at indgå en aftale efter § 56, stk. 2, nr. 1, at pågældende har en forhøjet risiko for at være fraværende fra arbejdet på grund af uarbejdsdygtighed. Jeres medarbejders fravær fra arbejdet skyldes ikke uarbejdsdygtighed på grund af lidelsen, der medfører barnløshed, men i stedet at hun er fraværende fra arbejdet for at modtage behandling med henblik på at blive gravid. Ud fra en ordlydsfortolkning af § 56, vurderer vi, at fravær på grund af behandling skal vurderes efter § 56, stk. 2, nr. 2, da denne del af bestemmelsen specifikt vedrører behandling. Vi er opmærksomme på, at der i vejledning om sygedagpenge pkt. 56.1 er indsat et eksempel vedrørende en mands fravær i forbindelse med ægtefællens fertilitetsbehandling i den del af afsnittet, der vedrører indgåelse af en aftale efter bestemmelsen om forøget sygdomsrisiko. Vi vurderer, at det forhold, at der i vejledningen er indsat et eksempel ikke kan medføre, at fravær på grund af behandling – herunder fertilitetsbehandling - er omfattet af muligheden for at indgå en aftale på grund af væsentlig forøget sygdomsrisiko. Da jeres medarbejders fravær skyldes deltagelse i behandling og ikke uarbejdsdygtighed på baggrund af lidelsen, der ligger til grundlag for barnløsheden, kan der ikke indgås en aftale efter betingelsen om forøget sygdomsrisiko. Om reglerne Efter reglerne kan en arbejdsgiver ved aftale med en lønmodtager opnå ret til at få refusion fra kommunen med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af sygefraværet. Aftale kan indgås, når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år. Aftale kan også indgås, når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.

Problemstilling

Kunne arbejdsgiver få godkendt §56-aftale ved fravær pga. fertilitetsbehandling eller barnløshed?

Resultat

Ankestyrelsen afviste §56-aftale. Barnløshed medfører ikke i sig selv uarbejdsdygtighed, og behandlingen var ikke besluttet ved ansættelse.

Analyse & Betydning

Ankestyrelsens principafgørelse 89-17 præciserer anvendelsen af Sygedagpengeloven §56. Der er to hovedveje til en §56-aftale: 1) en lønmodtager har en langvarig eller kronisk lidelse, der medfører en væsentlig forøget risiko for uarbejdsdygtighed og forventeligt mindst 10 fraværsdage inden for et år (jf. §56, stk. 2), eller 2) lønmodtageren er indlagt eller skal i lægeligt anbefalet ambulant behandling, og denne behandling var besluttet på ansættelsestidspunktet (se også principafgørelse 82-14). Afgørelsen viser, at barnløshed som sådan ikke betyder, at personen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom; fravær i forbindelse med fertilitetsbehandling er fravær for behandling, ikke fravær fordi man er syg. Derfor kan arbejdsgiver kun få refusion, hvis behandlingen var besluttet ved ansættelse, eller hvis en underliggende lidelse dokumenteres som langvarig/kronisk med forhøjet risiko for sygdomsfravær (mindst 10 dage/år). For borgere betyder det, at planlagt behandling iværksat efter ansættelse normalt ikke giver arbejdsgiver ret til refusion af sygedagpenge efter §56. For sagsbehandlere og kommuner betyder det, at man konkret skal vurdere: (a) var behandlingen besluttet ved ansættelse, (b) viser lægelig dokumentation en langvarig/kronisk lidelse med forventet højt fravær, og (c) om fraværet er pga. uarbejdsdygtighed eller pga. behandling. Anmodninger bør dokumenteres med lægeerklæring der angiver diagnose, forventet fraværsomfang og om behandlingen var planlagt ved ansættelse. Se tillige principafgørelserne 71-15 og 20-13 for relaterede vurderingsspørgsmål.

Praktiske konsekvenser

Krav til dokumentation

Arbejdsgiver og lønmodtager skal kunne fremvise lægelig dokumentation for enten (a) en langvarig/kronisk lidelse med forventet ≥10 fraværsdage pr. år og forhøjet risiko for uarbejdsdygtighed, eller (b) at behandling var besluttet på ansættelsestidspunktet.

Fertilitet og behandling

Fravær til fertilitetsbehandling betragtes normalt som fravær for behandling, ikke som sygdomsrelateret uarbejdsdygtighed. Kun hvis behandlingen var planlagt ved ansættelse kan §56-aftale komme på tale.

Kommuners vurderingspligt

Sagsbehandlere skal foretage konkret vurdering og henvise til principafgørelser (fx 89-17, 82-14). Afslag bør begrundes ud fra manglende dokumentation for planlagt behandling eller manglende højere risiko for sygdomsfravær.

Hvornår gælder dette?

Langvarig eller kronisk sygdom

Når arbejdsgiver søger §56-refusion på baggrund af en kronisk sygdom, skal det kunne dokumenteres, at sygdommen medfører en væsentlig forhøjet risiko for uarbejdsdygtighed (forventeligt ≥10 dage/år).

Planlagt behandling ved ansættelse

Når pågældende er i lægeligt anbefalet behandling, og behandlingen faktisk var besluttet på ansættelsestidspunktet (jf. princip 82-14), kan §56-aftale være mulig.

Fertilitetssager

Sager om fertilitetsbehandling vurderes som behandling: hvis behandlingen først besluttes efter ansættelse, giver det normalt ikke adgang til §56-refusion (jf. 89-17).

Ofte stillede spørgsmål

Kan arbejdsgiver få refusion for fravær til fertilitetsbehandling?

Som udgangspunkt nej. Refusion kan kun ske efter §56, hvis behandlingen var besluttet ved ansættelse, eller hvis der foreligger en underliggende lidelse, der medfører væsentlig forøget risiko for uarbejdsdygtighed.

Giver barnløshed automatisk ret til §56-aftale?

Nej. Barnløshed i sig selv medfører ikke uarbejdsdygtighed. Kun hvis barnløsheden skyldes en kronisk lidelse, som dokumenteres at give øget sygdomsrisiko (≥10 dage/år), kan det være relevant.

Hvilken lægelig dokumentation skal I indsende?

En lægeerklæring med diagnose, prognose for uarbejdsdygtighed eller antal forventede fraværsdage, og oplysninger om hvorvidt behandling var planlagt ved ansættelse. Uden disse oplysninger er §56-anmodning ofte ikke tilstrækkeligt underbygget.

Hvad hvis lidelsen først opdages efter ansættelse?

Hvis en kronisk/længerevarende lidelse opstår eller opdages efter ansættelse, kan arbejdsgiver stadig søge §56, men kravet om dokumenteret forhøjet risiko for fravær (≥10 dage/år) skal være opfyldt.

Almindelige misforståelser

At fravær til fertilitetsbehandling altid betragtes som sygdomsrelateret uarbejdsdygtighed.

At barnløshed automatisk er en kronisk sygdom, der giver ret til refusion.

At beslutning om behandling truffet efter ansættelse kan godkendes som 'besluttet ved ansættelse'.

Emneord
Fertilitetsbehandling§ 56-aftaleSygedagpenge