Ankestyrelsens principmeddelelse 2-25 om sygedagpenge - forlængelse - forrang - opfølgning - tilbagekaldelse af forvaltningsakt

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at din udbetaling af sygedagpenge kunne forlænges efter den 17. juni 2024 efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet.   Hvad er afgørende for sagen Du blev sygemeldt den 3. august 2022 på grund af nedbrudte knogler i kravebenet. Det fremgår af sagens oplysninger, at du havde flere konkurrerende lidelser i form af smerter i skulder og ryg, slidgigt, ADHD, og du under sygemeldingen havde haft en depression.   Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2023. Kommunen traf den 7. februar 2023 afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om verserende arbejdsskadesag i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 6.   Efter kommunens afgørelse den 7. februar 2023 var der kommet nye oplysninger i din sag. Det fremgår blandt andet af oplysningerne i lægeattest til rehabiliteringsteam den 25. april 2024 fra din læge, at du var dagligt smerteplaget i skulder og ryg, hvilket også påvirkede dig psykisk. Din læge oplyste videre, at det aktuelt var svært at se en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og at der ikke var mange udsigter til, at det blev bedre. Du var meget ked af din tilstand og kunne ikke se noget indhold i dit liv. Din læge oplyste dog også, at du var motiveret for at komme ud og få et arbejde. Dette kunne eventuelt forsøges med et par timer dagligt under hensynstagen til dit behov for skiftende stillinger og ikke-fysisk belastende arbejde. Hertil fremgår det dog af oplysninger fra psykiater af den 12. februar 2024, at du havde oplevet en forværring af din psoriasis, og det var psykiaterens vurdering, at om end du oplyste, at du skulle i gang med praktik, var det uforsvarligt at afprøve dig aktuelt. En afprøvning krævede en bedring af dit psoriasis, ligesom der skulle komme mere styr på dine smerter.   Det fremgår også af dine egne oplysninger fra opfølgningssamtale den 13. maj 2024, at du var dagligt smerteplaget, og ikke fik noget udbytte af at sidde hjemme, uden du kunne sove. Hertil oplyste du, at du ville blive trist, hvis du skulle ende ud i en førtidspension, og du havde brug for at komme ud.   Det fremgår videre af oplysningerne fra Smerteklinik den 24. maj 2024, at der var indikation for et tværfagligt forløb. Lægen oplyste også, at du ikke fik medicin aktuelt på grund af tendens til opblussen af psoriasis. Du fik dog ordineret smertestillende medicin (Norspan) for en periode, grundet behov for at få ro på smerter, hovedet og tanker. I forhold til dine forventninger til forløbet hos Smerteklinikken var de at blive dig selv igen; du var mentalt meget optaget af din smertetilstand og ønskede at kunne fokusere på andet.   Kommunen traf efterfølgende den 17. juni 2024 afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, fordi kommunen vurderede, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Kommunen henviste til sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.   Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at du havde en verserende arbejdsskadesag, og at der ikke var truffet første afgørelse om erhvervsevnetab.   Vi bemærker, at ingen af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27 har forrang i forhold til de øvrige regler, og en kommune er ikke afskåret fra at anvende en bestemt forlængelsesregel, fordi sygedagpengeperioden allerede er forlænget i medfør af en anden forlængelsesregel.   Kommunen skal ved forlængelse af sygedagpengeperioden anvende den regel, som på tidspunktet for beslutningen om forlængelse, er mest relevant at benytte ud fra en vurdering af de konkrete oplysninger om den sygemeldtes aktuelle forhold.   Det betyder, at selvom du havde en verserende arbejdsskadesag, og selvom din arbejdsskade havde en sammenhæng med din sygemelding, skal kommunen anvende den regel, som på tidspunktet for kommunens afgørelse var mest relevant at benytte ud fra en vurdering af de konkrete oplysninger om dine aktuelle forhold.   Vi henviser også til Vestre Landsrets dom af den 26. juni 2020 (BS-43415/2019-VLR), hvoraf det fremgår:   ”(…)   Ingen af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, har efter bestemmelsens ordlyd forrang i forhold til de øvrige regler, og der findes ikke grundlag for at fastslå, at en kommune er afskåret fra at anvende en bestemt regel, fordi sygedagpengeperioden allerede er forlænget i medfør af en anden regel.   (…)”   Kommunen har således vurderet, at afklaring af din situation og herved at få en så hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet som muligt, bedst kunne ske ved forelæggelse for rehabiliteringsteamet.   Vi bemærker, at sygemeldte i forbindelse med kommunens påtænkte skift i forlængelsesgrundlaget, ikke automatisk mister sit oprindelige forlængelsesgrundlag - skulle betingelserne for det nye forlængelsesgrundlag vise sig ikke at være opfyldt - hvis sygemeldte fortsat vurderes at opfylde betingelserne i det oprindelige forlængelsesgrundlag eller et tredje forlængelsesgrundlag. Det betyder, at såfremt rehabiliteringsteamet efterfølgende vurderer, at du ikke er i målgruppen for et ressourceforløb, kan du – såfremt du fortsat har en verserende arbejdsskadesag eller opfylder en af de øvrige forlængelsesregler, få forlænget din ret til sygedagpenge.    Vi vurderer, at kommunen i sin afgørelse af den 17. juni 2024 har anvendt de korrekte regler, har inddraget relevante og saglige hensyn og overholdt sagsbehandlingsreglerne.   Vi henviser til kommunens begrundelse i afgørelsen og genvurderingen af din sag.   Vi er opmærksomme på dine klagebemærkninger af den 18. juni 2024 samt dine supplerende bemærkninger til Ankestyrelsen af den 27. juni 2024, hvortil du oplyste, at du var uenig i kommunens vurdering af, at der var behov for en behandling af din sag i rehabiliteringsteamet. Du oplyste, at der ikke var et udviklingspotentiale i din arbejdsevne, og ingen længerevarende eller tværfaglig indsats i kommunen kunne ændre på dine helbredsmæssige udfordringer. Det var derfor din vurdering, at kommunen skulle afvente en afgørelse i din arbejdsskadesag og herefter træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen.   Du har i klagen også oplyst, at dine beskæftigelsesmæssige og helbredsmæssige muligheder ikke ville ændre sig, hvorfor der ikke var grundlag for at forhale din sag ved en forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet. Du oplyste også, at du mente kommunens afgørelse var foretaget på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, idet der forinden ikke var indhentet lægelige oplysninger fra smerteklinik om din helbredsmæssige tilstand, behandlingsforløbet og prognosen.   Derudover er vi opmærksomme på oplysningerne af den 12. juni 2024 fra socialrådgiver hos Tværfagligt Smertecenter. Det fremgår heraf, at der ikke var mulighed for at udvikle din arbejdsevne over tid, hvorfor et ressourceforløb ikke var relevant. Behandlingen ved Tværfagligt Smertecenter var alene symptomatisk og kunne lede frem til øget livskvalitet og accept af den kroniske smertetilstand. Der ville derimod ikke ske en bedring af funktionsniveauet og arbejdsevnen. Det var derfor socialrådgiverens vurdering, at der var behov for en afklaring af din arbejdsevne, hvilket kunne ske ved en forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.   Vi har inddraget oplysningerne i vores behandling af sagen, men vi vurderer, at oplysningerne ikke kan føre til et ændret resultat. Det er kommunen, der vurderer, om en sag skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på at få afklaret, hvilken beskæftigelsessituation, du er i. Kommunen har senere truffet afgørelse om bevilling af ressourceforløb.   Vi vurderer, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at din udbetaling af sygedagpenge kunne forlænges efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet, og at din sag var tilstrækkeligt oplyst, at din sag skulle behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af berettigelse til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.   Vi bemærker i øvrigt, at det følger af reglerne, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension træffes af kommunen. Det fremgår af lovbemærkningerne (Forarbejderne til lovforslaget om førtidspensions- og fleksjobreformen (LF 53/2012), at kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over, at sagen forelægges eller ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.   Det fremgår også af lovbemærkningerne, at der i komplekse sager skal ske en nødvendig tværfaglig koordinering og en parallel afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer. Tilsvarende fremgår det af den politiske aftale om reformen, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager.   Kommunen kan altid vælge at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet.   Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 6-14.   Principmeddelelse 7-19 fastslår, at det er en forudsætning for forlængelse efter bestemmelsen, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Højesteret har fastslået, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forarbejder må forstås sådan, at sygedagpengeperioden skal forlænges, hvis kommunen vurderer eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse. Det må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, om der er et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Der kan blandt andet lægges vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.   Om reglerne Det følger af reglerne, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåned. Denne tidsbegrænsning kaldes også revurderingstidspunktet.   Efter reglerne gælder desuden, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over revurderingstidspunktet, hvis en eller flere af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven er opfyldt. Dette gælder også, selv om du fortsat var uarbejdsdygtig, da kommunen traf afgørelse.   Det følger endvidere af reglerne, at kommunen kan forlænge sygedagpengeudbetalingen, hvis der er behov for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelsen om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.   Mødebehandling   Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.   Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal.   Der er ikke enighed om afgørelsen. Èn mødedeltager har anført:   ”Såfremt en sygedagpengesag er forlænget på en forlængelsesårsag som stadig er opfyldt, er der ikke et sagligt grundlag for at skifte forlængelsesgrundlag. Dette begrundes i at indsatsen i en sygedagpengesag ikke dikteres af forlængelsesårsagen. Det er derfor en forudsætning for alle sager uagtet forlængelsesårsag, at sagen skal afklares hurtigst muligt og at borgeren skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det eneste argument, der således vil være for at skifte forlængelsesårsag i situationer hvor en borger opfylder flere forlængelsesårsager samtidig, vil være hensynet til kommunens økonomi, og dette er ikke et sagligt argument for skønsudøvelse i sygedagpengelovgivningen og dermed ikke i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler omhandlende skønsudøvelse. Der henvises til Jon Andersen, Socialforvaltningsret 7. udgave”   Det fremgår af reglerne, at Ankestyrelsen kan beslutte, at en afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.   Beskæftigelsesudvalget består af to ankechefer, hvoraf den ene er formand. Beskæftigelsesudvalget består desuden af én repræsentant fra hver af følgende organisationer: Kommunernes Landsforening Fagbevægelsens Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Danske Handicaporganisationer   Beskæftigelsesudvalget afgør som udgangspunkt sagen ved mødebehandling. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beskæftigelsesudvalget er kun beslutningsdygtigt, når de nævnte repræsentanter er til stede ved behandlingen af sagen.   Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk