Planloven § 29

Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.

Stk. 2. Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 3. En minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager. Retten til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt. gælder også for stiftsøvrigheden.

§ 29 pålægger Erhvervsministeren en eksplicit pligt til at gøre indsigelse, hvis et forslag til kommuneplan eller ændringer heri ikke respekterer nationale interesser. Det gælder uanset om det handler om vækst, erhverv, miljø, natur, kulturarv, landskab, vigtige nationale eller regionale anlæg eller regler udstedt efter § 3. Dermed fungerer ministeren som statens vogter, når kommunale planer risikerer at undergrave overordnede politiske og samfundsmæssige hensyn – men pligten frafalder, hvis uoverensstemmelsen er minimal og uden reel betydning. Paragraffen er afgørende for at sikre, at kommunal planlægning aldrig fører til, at samfundsmæssige interesser tabes af syne. I praksis bruges bestemmelsen jævnligt: Ministeren (og Erhvervsstyrelsen som bemyndiget myndighed) holder løbende øje med kommuneplaner og anvender sanktionsmuligheden, så den lokale frihed ikke kammer over i lokal egoisme på bekostning af fælles værdier. Med den politiske bevågenhed på temaer som byudvikling, kystbeskyttelse, miljø og infrastruktur har denne bestemmelse faktisk reel gennemslagskraft.

Eksempler

• Udlæg af sommerhusområder i kystzonen

  En kommuneplan åbner for flere sommerhuse tæt ved kysten, hvilket strider mod nationale interesser om kystbeskyttelse. Erhvervsministeren fremsætter indsigelse, og planforslaget kan ikke gennemføres, før der sker tilpasning.

• Nedprioritering af væsentlig kulturarv

  En kommune ønsker at nedrive bygninger med stor kulturhistorisk værdi for at fremme byudvikling. Ministeren stopper planen for at beskytte kulturarven.

• Bagatelgrænse for indsigelser

  En mindre fejl i kommuneplanen vurderes som uden betydning for nationale interesser. Ministeren undlader bevidst at gøre indsigelse.

• •Man tror, at ministeren altid blander sig i enhver lokalplan – det gør ministeren kun ved relevante nationale interesser.
• •Det antages, at små fejl altid forhindrer vedtagelse af en plan. Bagatelagtige fejl giver ikke indsigelse.
• •Nogle tror, at ministerens indsigelse kan tilsidesættes lokalt, men indsigelsen er bindende, indtil der findes en løsning.

• § 3

  Denne paragraf beskriver ministerens mulighed for at fastsætte regler og fungerer som hjemmel for § 29's indsigelsespligt ved regler udstedt efter § 3.

• § 28

  Denne paragraf fastsætter retsvirkningen af indsigelser – nemlig at planen ikke kan vedtages, før uenigheden er løst.