Planloven § 28

Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3-7, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Kan de involverede myndigheder ikke nå til enighed i sager, hvor der er gjort indsigelse efter § 29, stk. 3, §§ 29 a og 29 c, kan spørgsmålet indbringes for erhvervsministeren.

Stk. 3. Indsigelser efter §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c skal være begrundede og indeholde en henvisning til, at indsigelsen har den i stk. 1 angivne virkning.

Denne paragraf er en af planlovens grundpiller i forhold til magtbalancen mellem kommunalbestyrelsen og overordnede myndigheder eller nabo-kommuner. Hvis eksempelvis staten, regionen, en nabokommune eller en nationalparkfond fremsætter indsigelse mod et kommune- eller lokalplanforslag inden for de fastsatte frister, blokeres den endelige vedtagelse. Forslaget kan først blive til virkelighed, når parterne er blevet enige om nødvendige ændringer. Paragraffen har enorm praktisk betydning, fordi den sikrer, at nationale og regionale hensyn kan blive gennemslagskraftige over for lokalpolitiske særinteresser – for eksempel natur- og miljøbeskyttelse, bevaringsværdier eller store infrastrukturanlæg. Reglen modvirker forcerede lokalpolitiske beslutninger, der strider mod større samfundshensyn, men kan i praksis også bruges strategisk: Det er en reel vetoret mod planforslag, indtil forhandlinger fører til enighed. Mekanismen er aktuel i sager om kystzoner, råstofudvinding, udviklingstunge byområder og ved store miljøkonflikter.

Eksempler

• Staten blokerer kystnær byggeri

  Kommunen fremsætter en plan for sommerhusbyggeri tæt på kysten. Erhvervsministeren bruger sin indsigelsesret, fordi planen strider mod nationale interesser. Kommunen må forhandle og ændre forslaget før det kan vedtages.

• Nabokommune standser storcenter

  En kommune vil godkende et nyt storcenter. Nabokommunen gør indsigelse, fordi centret forventes at dræne handel fra egne butikker. Projektet kan ikke vedtages, før der er opnået enighed.

• Nationalparkfond forsinker ferieprojekt

  Kommunen planlægger et stort ferieanlæg i et område, der er vigtigt for en nationalpark. Nationalparkfonden indgiver indsigelse og får sat planforslaget i stå, indtil der opnås kompromis om beskyttelse.

• •Man tror, at enhver kan fremsætte blokerende indsigelse – det kan kun udpegede myndigheder.
• •Man tror, at en indsigelse altid fører til afvisning af planen – men sagen kan løses ved forhandling.
• •Nogle tror, at indsigelser kan fremsættes uanset tidsfrist – for at have denne effekt skal de være rettidige.

• § 29

  Omhandler erhvervsministerens pligt til indsigelse ved modstridende nationale interesser.

• § 29a

  Fastlægger regionsrådets adgang til indsigelse ved konflikt med råstofplan.

• § 29b

  Giver mulighed for nabokommuners indsigelse, hvis udvikling påvirkes.

• § 29c

  Giver nationalparkfonde indsigelsesret om deres udviklingsinteresser.