Barnets lov § 5

Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context

Kort sagt

§ 5 slår entydigt fast, at børn og unge, der har behov for særlig støtte – herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne – har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse.

Lovtekst – § 5

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 721 af 14.6.2023

Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og har ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber.

Stk. 2. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem.

Stk. 3. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.

Praktisk betydning

§ 5 slår entydigt fast, at børn og unge, der har behov for særlig støtte – herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne – har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse. Paragraffen forpligter myndighederne til at styrke barnets mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel, og understreger barnets ret til at være del af sociale fællesskaber. Paragraffen skærper barnets rettigheder, især i sager hvor støtten ikke kan afvente forældres accept. Inddragelse af barnets holdninger skal ske ved samtaler og direkte kontakt, og kan, hvis det tjener barnets bedste, finde sted uden forældre. Hvis barnets forhold undtagelsesvis taler imod samtaler, skal barnets synspunkter hentes på anden vis. Dette markerer et reelt brud med fortiden, hvor forældre havde nærmest uindskrænket indflydelse – barnet har nu selvstændige rettigheder og stemme, og kommune/myndigheder har pligt til at sikre disse rettigheder aktivt i praksis.

Eksempler

  • Inddragelse af barnets mening uden forældre

    En 12-årig får direkte samtaler med myndigheden om støtte, uden forældres tilstedeværelse, fordi det vurderes bedst for barnet.

  • Barnets sociale fællesskab prioriteres

    En skole omstrukturerer et fritidstilbud, så et barn med handicap inkluderes i den øvrige børnegruppe for at styrke barnets trivsel.

  • Indflydelse på egen sag

    En ung med psykisk funktionsnedsættelse inddrages i beslutninger om støtteforanstaltninger og får forklaring på mulighederne, inden afgørelser træffes.

Almindelige misforståelser
  • Barnets ret til inddragelse er kun symbolsk og uden praktisk betydning.
  • Forældrene kan altid forhindre barnets kontakt med myndighederne.
  • Støtte gælder kun børn med åbenlyse, svære handicap.
Almindelige spørgsmål

Kan et barn tvinges til samtale uden forældre?

Hvis hensynet til barnets bedste taler for det, kan samtaler finde sted uden forældres samtykke og tilstedeværelse. Hvis barnet ikke ønsker, eller særlige forhold taler imod det, skal synspunkter indhentes på andre måder.

Har barnet ret til at deltage i beslutninger om egen støtte?

Ja, barnet og den unge har ret til løbende at blive inddraget og hørt inden beslutninger, der angår dem selv.

Gælder rettighederne kun for børn med handicap?

Nej, de gælder alle børn og unge med behov for særlig støtte – ikke kun dem med nedsat funktionsevne.

Kan kommunen se bort fra samtaler med barnet?

Kun i helt særlige tilfælde, hvor barnets alder eller forhold gør det uhensigtsmæssigt. Kommunen skal da finde andre måder at indhente barnets synspunkter.

Relaterede paragraffer
  • § 6

    Sikrer, at barnet eller den unge kan få en bisidder i sagsbehandlingen.

  • § 8

    Uddyber kommunens pligt til at sikre barnets aktive medvirken.

  • § 2

    Præciserer mål for støtteindsatsen og barnets muligheder.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg endelig om barnets rettigheder.

Foreslåede spørgsmål
Hvornår kan barnet inddrages uden forældre?
Gælder rettighederne også for unge med psykiske vanskeligheder?
Hvordan foregår en børnesamtale i praksis?