Barnets lov § 4

Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, og som er omfattet af § 1, har ret til hjælp og støtte efter denne lov. Børn og unge, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter denne lov, uanset om barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver ikke har lovligt ophold.

Stk. 2. Når en dansk myndighed efter artikel 8 og 9 i Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn er tillagt kompetence til at behandle en sag om anbringelse uden for hjemmet her i landet af et barn eller en ung, der opholder sig i udlandet, har barnet eller den unge ret til hjælp og støtte efter kapitel 5.

Stk. 3. Social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, om betingelserne herfor og om, hvem der kan ansøge og indgive klage.

Stk. 4. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen mulighed for efter denne lov at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed i Danmark af børn og unge, som har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold i Danmark. Det samme gælder herboende børns og unges behandling eller pleje m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende børn og unge har særlig tilknytning.

§ 4 fastslår en essentiel rettighed: Enhver person under 18 år, der opholder sig lovligt i Danmark, har krav på hjælp og støtte efter loven, og dette gælder også, selvom barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver ikke selv har lovligt ophold. Det sikrer, at barnet eller den unge ikke bliver straffet for forældrenes juridiske status, hvilket er vigtigt for at beskytte sårbare børn mod yderligere marginalisering. Denne bestemmelse er afgørende i praksis, hvor kommunerne ikke må afvise hjælp til børn alene på baggrund af forældrenes udlændingestatus. Den skarpe adskillelse mellem barnets og forældrenes rettigheder illustrerer, at barnets tarv vejer tungere end forældrenes opholdsret. Samtidig kan paragraffen kritiseres for, at den overlader den praktiske håndtering af sager vedrørende børn med udlændingebaggrund til kommunerne, som kan stå i vanskelige dilemmaer mellem retshåndhævelse og social omsorg. Ankestyrelsens principafgørelser, som 98-13 og 39-14, understøtter den konkrete anvendelse ved at fastslå, at sociale ydelser skal gives på baggrund af behov og uden diskrimination pga. forældrenes ståsted. Det er dog værd at notere, at hjælpen ikke nødvendigvis er tilstrækkelig i alle tilfælde pga. ressourcemæssige begrænsninger i kommunerne, hvilket kan skabe reelle huller i beskyttelsen af børn udenfor majoritetssamfundets normer.

Eksempler

• Børn af forældre uden opholdstilladelse får hjælp

  Et barn med lovligt ophold i Danmark, hvis forældre er udvist, har krav på støtte efter barnets lov, fx rådgivning og anbringelse, uden at forældrenes ulovlige ophold berører barnets adgang til hjælp.

• Skolefravær hos børn med forældre uden lovligt ophold

  En skoleleder underretter kommunen om et barns ulovlige fravær, og kommunen er forpligtet til at undersøge og iværksætte støtte efter loven, uanset forældrenes opholdsstatus.

• Ankestyrelsens principafgørelse om ligebehandling

  Ankestyrelsen har fastlagt, at sociale ydelser til børn skal gives baseret på en individuel vurdering af behov, uafhængigt af forældrenes opholdstilladelse.