Barnets lov § 181

På samme betingelser som efter § 180 kan Social- og Boligstyrelsen undtagelsesvis meddele et pålæg om samling af små tilbud efter denne lov eller lov om social service rettet mod samme målgruppe til ét tilbud, hvis Social- og Boligstyrelsen vurderer, at tilbuddene ikke hver for sig er fagligt og økonomisk bæredygtige.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne og regionerne aftaler, hvilken kommune eller region der skal drive det samlede tilbud og herunder overtage et eller flere tilbud efter § 178, stk. 1 eller 2.

Stk. 3. Hvis kommunerne og regionerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om, hvem der skal drive tilbuddet efter stk. 2, træffer Social- og Boligstyrelsen afgørelse herom.

Stk. 4. Andre kommuner og regioner kan i den periode, jf. § 183, pålægget gælder, ikke oprette nye tilbud i forhold til denne målgruppe uden Social- og Boligstyrelsens godkendelse.

§ 181 giver Social- og Boligstyrelsen mulighed for at pålægge kommuner eller regioner at samle flere små tilbud målrettet samme gruppe af borgere til ét større tilbud, hvis de enkelte tilbud ikke vurderes at være fagligt eller økonomisk bæredygtige hver for sig. Det betyder, at hvis for eksempel flere små institutioner eller bæredygtige tilbud til børn med særlige behov ikke længere kan levere den kvalitet eller økonomiske robusthed, der kræves, kan styrelsen gribe ind og insistere på, at ressourcerne samles i et samlet tilbud med større kapacitet og bedre forudsætninger. Det er et indgreb, der kun benyttes undtagelsesvist, og det forudsætter samme særlige betingelser som § 180, der handler om at sikre det fornødne udbud og specialisering på området. I praksis er bestemmelsen især relevant, når decentraliseringen skaber små, spinkle fagmiljøer, eller hvis økonomisk pres truer stabiliteten og kvaliteten for den udsatte målgruppe. Ved samling får flere adgang til specialiserede ressourcer, men hjemkommunen mister ofte noget direkte kontrol og lokal forankring. Bestemmelsen kan derfor skabe debat, især i lokalsamfund, der står til at miste egne institutioner.

Eksempler

• Samling af specialtilbud for autisme

  Flere små kommunale tilbud til børn med autisme samles til ét regionalt center efter pålæg fra Social- og Boligstyrelsen, da ingen af de eksisterende tilbud havde den fornødne økonomiske eller faglige bæredygtighed hver for sig.

• Kommunalt botilbud lægges sammen med naboens

  To nabokommuner har hver et lille bosted for unge med svær psykisk udviklingshæmning. Styrelsen pålægger kommunerne at fusionere tilbuddene til ét, da de små institutioner ikke leverer tilstrækkelig kvalitet.

• •Mange tror, at styrelsen frit kan tvinge lokale tilbud væk uden saglig begrundelse – i virkeligheden skal der være konkret faglig og økonomisk utilstrækkelighed.
• •Det er en misforståelse, at pålæg om samling kun kan ramme kommunale institutioner – også regionale og private tilbud kan komme i spil.
• •Nogle antager, at pålægget bruges ofte, men det er kun tiltænkt undtagelsessituationer.

• § 180

  Den overordnede hjemmel for styrelsens mulighed for at pålægge drift eller etablering af tilbud på det specialiserede område.

• § 182

  Handler om finansieringsaftaler i forbindelse med driftspålæg og samling.