Barnets lov § 182
Billedgenerering afventer: A professional meeting room in Denmark where municipal representatives negotiate financing agreements for social child and youth services, Danish context
§ 182 fastlægger Social- og Boligstyrelsens rolle i at sikre økonomisk koordinering mellem kommunerne i en region eller landsdel, når der gives pålæg efter §§ 180 eller 181.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 282
Social- og Boligstyrelsen skal i forbindelse med et pålæg efter §§ 180 eller 181 pålægge kommunerne i den pågældende region eller landsdel at indgå aftale om finansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører.
Stk. 2. Har kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget indgået aftale om en finansieringsmodel, træffer Social- og Boligstyrelsen afgørelse herom.
Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan i forbindelse med et pålæg efter §§ 180 eller 181 meddele eller forlænge et midlertidigt pålæg efter § 161, stk. 3, indtil der foreligger en aftale eller afgørelse om en finansieringsmodel efter stk. 1 eller 2.
§ 182 fastlægger Social- og Boligstyrelsens rolle i at sikre økonomisk koordinering mellem kommunerne i en region eller landsdel, når der gives pålæg efter §§ 180 eller 181. Disse tidligere paragraffer vedrører statslige pålæg om etablering, fortsættelse eller samling af højt specialiserede tilbud for børn og unge. I praksis betyder det, at hvis staten vurderer, at bestemte tilbud er nødvendige for målgruppens behov, pålægger styrelsen kommunerne at indgå aftaler om betaling og finansiering. Der er tale om en tvungen koordinering for at undgå finansieringsproblemer og sikre tilbuddenes bæredygtighed. Paragraffen placerer statslig myndighed i en central rolle, hvilket kan ses som en nødvendighed, men også som en begrænsning for kommunal selvbestemmelse. Dette balancerer mellem hensynet til tilbuddenes kvalitet og til kommunernes økonomiske frihed. Sammenhæng med §§ 180 og 181 illustrerer den komplekse dynamik i specialiserede tilbud, hvor statslige pålæg sikrer kapacitet og faglighed, og § 182 sikrer den nødvendige finansielle ramme. Samtidig kan det kritiseres, at lovgivningen lægger tungt pres på kommunerne og forudsætter samarbejde, som i nogle tilfælde kan være vanskelig at gennemføre, især i små kommuner eller i situationer med divergerende prioriteringer.
Eksempler
Pålæg om at etablere specialiseret dagtilbud
Social- og Boligstyrelsen pålægger kommunerne i en region at indgå en finansieringsaftale for det specialiserede dagtilbud til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som kommunen har besluttet, skal etableres som led i et statsligt pålæg.
Tvungen finansiering ved samling af små tilbud
Ved samling af flere små sociale tilbud til ét samlet tilbud på børne- og ungeområdet pålægger Social- og Boligstyrelsen kommunerne at finansiere driften efter aftale, så tilbuddet kan fortsætte uden økonomiske problemer.
Opsigelse og fornyet aftale med privat tilbud
Efter opsigelse af en driftsaftale med et privat tilbud, kan Social- og Boligstyrelsen pålægge kommunen eller regionen at indgå en ny aftale samt koordinere betaling til det private tilbud for fortsat drift.
- •At social- og boligstyrelsens pålæg betyder, at kommunen mister alt selvbestemmelse – loven fastlægger kun finansiering og samarbejde, ikke sagsbehandling.
- •At pålæg efter §§ 180 og 181 alene gælder nyetablering – også fortsat drift og samling af tilbud kan pålægges.
- •At kommunerne ikke kan forhandle om finansieringsaftaler – § 182 sikrer tvungen aftale, men indholdet reguleres gennem dialog og aftaler.
Hvad betyder det, at Social- og Boligstyrelsen pålægger kommunerne at indgå finansieringsaftaler?
Det betyder, at når staten via §§ 180 eller 181 pålægger kommunerne at drive eller videreføre et tilbud, skal kommunerne koordinere økonomien og indgå aftaler om betaling for driften af disse tilbud for at sikre deres bæredygtighed.
Kan kommunerne modsætte sig et pålæg efter §§ 180 og 181?
Nej, pålægget er en statslig afgørelse med bindende karakter. Kommunerne skal følge det og indgå de nødvendige aftaler, da det har til formål at sikre velfungerende tilbud til sårbare børn og unge.
Hvordan sikrer loven, at finansieringsaftalerne bliver konkrete og effektive?
§ 182 pålægger Social- og Boligstyrelsen at pålægge kommunerne at indgå aftaler, men detaljerne om aftalerne reguleres ofte gennem efterfølgende forhandlinger og rammeaftaler fastsat i henhold til § 173 og andre samordningsmekanismer.
Hvorfor er der behov for statslige pålæg om finansiering?
Kommunerne kan have divergerende interesse eller økonomiske ressourcer, hvorfor staten træder til for at sikre, at børn og unge får adgang til specialiserede tilbud uanset kommunens prioriteringer.
Velkommen til om § 182 Finansiering af drift
Velkommen til om § 182 Finansiering af drift