5-18
Vestre Landsret fastslog, at Ankestyrelsen fungerer som tvistløsningsorgan efter retssikkerhedslovens §61 ved uenighed mellem kommuner om §§9-9c (opholdskommune/mellemkommunal refusion).
Officiel principafgørelse
Vestre Landsret har i en dom fastslået, at Ankestyrelsen fungerer som tvistløsningsorgan i sager om uenighed mellem kommuner efter retssikkerhedslovens § 61. Det er sager, hvor kommuner er uenige om deres forpligtelser efter retssikkerhedslovens §§ 9...
Problemstilling
Skal Ankestyrelsen fungere som rekursinstans eller som tvistløsningsorgan efter §61?
Resultat
Ankestyrelsen skal behandle sager som tvistløser mellem kommuner efter §61; kommuner behøver ikke træffe afgørelser over for hinanden, og §67-klagefrist anvendes ikke tilsvarende.
Analyse & Betydning
Princippet betyder, at tvister mellem kommuner om forpligtelser efter retssikkerhedslovens §§9-9c (fx hvilken kommune der er opholdskommune og hvem der skal refundere udgifter) nu afgøres direkte af Ankestyrelsen som et tvistløsningsorgan efter §61. Hidtil fungerede Ankestyrelsen som rekursinstans og gennemgik kommunale afgørelser i forhold til hinanden på samme måde som klager fra borgere efter §60. Efter landsrettens dom skal kommunerne ikke længere udarbejde formelle afgørelser over for hinanden; i stedet kan den part, der ønsker tvist afgjort, indbringe sagen direkte for Ankestyrelsen. Retssikkerhedslovens §67 (fire ugers klagefrist) gælder ikke som udgangspunkt for disse §61-sager, og Ankestyrelsen kan afvise sager uden retlig interesse (fx forældede krav, krav som allerede imødekommes, eller hvis sagen er indbragt for domstolene). Denne ændring berører borgere indirekte: borgerens situation vurderes fortsat i forhold til kommunen, men kommunernes interne opgør om refusion/ophold påvirkes af, at Ankestyrelsen nu træffer afgørelse uden krav om forudgående kommunal afgørelse. Materielt ændrer dommen ikke Ankestyrelsens retlige vurderinger; afgørelsernes indhold kan fortsat indbringes for domstolene af kommunerne. Ankestyrelsen vil ikke længere offentliggøre nye principafgørelser på området, men vil udgive vejledende praksissager og konkrete retningslinjer på sin hjemmeside. Kommuner, der fik sager afvist efter 16.12.2015 med henvisning til manglende klagefrist eller manglende afgørelse/genvurdering, kan anmode om fornyet behandling; Ankestyrelsen kontakter allerede berørte kommuner og KL.
Ændret sagsgang mellem kommuner
Kommuner behøver ikke træffe formelle afgørelser over for hinanden. Den kommune, der ønsker tvisten afgjort, kan indbringe sagen direkte for Ankestyrelsen efter §61.
Klagefrist og afvisning
Retssikkerhedslovens §67's fireugersfrist anvendes ikke automatisk ved §61-sager. Ankestyrelsen kan afvise sager uden retlig interesse (fx forældelse eller hvis sagen allerede er i retten).
Mulighed for domstolsprøvelse
Kommuner, der er utilfredse med Ankestyrelsens afgørelse i en tvist, kan som tidligere anlægge sag ved domstolene om det økonomiske krav.
Uenighed om opholdskommune
Når kommuner er uenige om, hvilken kommune der er opholdskommune efter retssikkerhedslovens §§9-9c.
Mellemkommunal refusion
Når kommuner er uenige om mellemkommunal refusion for forsørgelse eller sociale ydelser (krav om betaling mellem kommuner).
Tidligere afviste sager efter 16.12.2015
Kommuner, hvis sager er afvist efter denne dato med henvisning til klagefrist eller manglende afgørelse, kan anmode om fornyet behandling.
Kan en borger klage direkte til Ankestyrelsen over en kommunes interne krav mod en anden kommune?
Nej. Sager efter §61 handler om tvister mellem kommuner. Borgere kan fortsat klage over afgørelser, der vedrører dem personligt (retssikkerhedslovens §60), men ikke indbringe kommuners interne opgør.
Gælder klagefristen i retssikkerhedslovens §67 for §61-sager?
Nej. Ankestyrelsen anvender ikke §67's fireugersfrist tilsvarende ved §61. Styrelsen kan dog afvise sager uden retlig interesse.
Kan en kommune få en afgørelse fra Ankestyrelsen prøvet ved domstolene?
Ja. Kommuner, som er utilfredse med Ankestyrelsens afgørelse i en tvist, kan anlægge sag ved de almindelige domstole om det gældende krav.
Bliver tidligere principafgørelser ændret eller ugyldige?
Dommen vedrører sagsbehandlingen, ikke det materielle indhold af tidligere afgørelser. Ankestyrelsen vil dog ikke længere udgive nye principafgørelser på området, men publicere vejledende praksis.
Ankestyrelsen overtager domstolenes rolle – forkert; domstolene kan stadig prøve uenigheder om krav.
Kommuner skal stadig træffe formelle afgørelser over for hinanden – forkert; det er ikke længere nødvendig praksis.
Alle tidligere Ankestyrelsens afgørelser er ugyldige – forkert; dommen ændrer sagsgangen, ikke automatisk de materielle afgørelser.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.
Foreslåede spørgsmål: