R-15-03

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003 - § 1, § 2, § 9, § 61 og § 9a

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 3800019-03

Sagen vedrørte et krav på tilbagebetaling af erlagt mellemkommunal refusion. A Kommune havde i 1993 afgivet et refusionstilsagn i henhold til bistandslovens § 11, stk. 4 for udgifter vedrørende hjemmehjælp til en kvinde. I marts 2002 meddelte A Kommune, at kommunen ikke (længere) var forpligtet til at yde refusion vedrørende kvinden til B Kommune. Kommunen anmodede derfor B Kommune om tilbagebetaling af den refusion, der var indbetalt efter 1. juli 1998. Også i marts 2002 meddelte A Kommune i et andet brev fra en anden afdeling i kommunen, at kravet om refusion indtil 31. december 2001 ville blive betalt. Fremtidige regninger på refusion ville A Kommune ikke kunne dække. Herefter rejste A Kommune, sagen overfor det sociale nævn.

Nævnet fandt, at A Kommune havde krav på tilbagesøgning af den erlagte refusion fra 1. juli 1998.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den tidligere "sommerhusregel" i bistandslovens § 11, stk. 4 ikke blev videreført i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kvindens ophold i B Kommune ikke skyldtes forhold, som kunne henføres til retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1 og 2.

Nævnet henviste til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt. 71 og til SM R-3-00. Nævnet tilføjede, at aftaler om refusion, som kommuner indgår med hinanden efter retssikkerhedslovens § 9a, stk. 3, ikke er afgørelser og de kunne derfor ikke behandles af de sociale nævn.

I klagen til Ankestyrelsen fra B Kommune var det bl.a. anført, at A Kommune havde givet et bindende tilsagn om at ville betale refusion for perioden indtil 31. december 2001. Endvidere fandt kommunen, at tilbagesøgningskrav ikke var omfattet klageinstansernes kompetence og at A Kommune ikke havde krav på tilbagesøgning.

B Kommune henviste bl.a. til retssikkerhedslovens § 44, stk. 1, hvoraf fremgår, at de sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen i det omfang det er fastsat i loven. Tilbagesøgningskrav beroede imidlertid på obligationsretlige principper og var derfor ikke omfattet af klageinstansernes kompetence. Endvidere var B Kommune ikke af den opfattelse, at betingelserne for tilbagesøgning var opfyldte. A Kommune var bekendt med regelændringen i 1998, hvor "sommerhusreglen" blev ophævet og kommunen kunne derfor allerede på dette tidspunkt have afvist at betale refusion. B Kommune havde derfor haft en berettiget forventning om, at A Kommune ville fortsætte med at betale refusion. Hertil kom at B Kommune havde indrettet sig i tillid til, at der fortsat ville blive betalt refusion.

Nævnet genvurderede afgørelsen, men fandt ikke grund til at ændre den. Nævnet henviste bl.a. til, at Ankestyrelsen i adskillige tilfælde tidligere havde truffet afgørelse om tilbagesøgning, hvorfor nævnet måtte forudsætte, at nævnet og Ankestyrelsen var kompetente hertil.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt de sociale nævn og Ankestyrelsen er kompetente til at træffe afgørelse vedrørende et tilbagesøgningskrav eller om sådanne krav henhører under de almindelige domstole.