Barnets lov § 35

Når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter:

1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. § 30, stk. 1, nr. 1.

2) Udgifter i forbindelse med prævention.

1) Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i denne lov eller foranstaltninger efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

2) Udgifter i forbindelse med en anbringelse efter §§ 46 eller 47 i denne lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

3) Udgifter, der erstatter en ellers mere indgribende og omfattende indsats efter § 32, stk. 1, eller §§ 46 eller 47 i denne lov eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

4) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.

5) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

Stk. 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til dækning af udgifterne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte:

Stk. 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1-3, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne.

§ 35 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tildele økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren specifikt med henblik på at dække udgifter, som knytter sig til barnets eller den unges støttebehov. Støtten retter sig mod konkrete udgiftstyper, ofte relateret til konsulentbistand, prævention, støtteindsatser og anbringelsesforanstaltninger. En væsentlig betingelse er, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv før sagsbehandlingen kan dække disse udgifter. Lovteksten adresserer dermed de økonomiske barrierer, der potentielt kan forhindre effektiv hjælp til barnet eller den unge. Lovens formuleringer balancerer mellem behovsorientering og ansvar, hvilket også afspejler et klassisk dilemma i socialret: hvor meget og hvornår staten bør yde økonomisk kompensation uden at underminere forældrenes ansvar. Praktisk set medfører denne paragraf, at kommunerne skal foretage en individuel vurdering og handlingsplan, idet afgørelser træffes på baggrund af barnets eller den unges behov for støtte. En kritisk betragtning kan være, at lovens bestemmelser kan føre til en vis administrativ kompleksitet, da midler skal tildeles målrettet og dokumenteret, samtidig med at det skal sikres, at forældrene ikke har andre ressourcer. Dette kan skabe udfordringer i praksis, især i sager med økonomisk dårligst stillede familier, hvor behovet ofte er størst. Der bør overvejes en klarere standardisering af støttetyper og beløb for at sikre både retssikkerhed og effektiv sagsbehandling. Således kunne fremtidige lovændringer præcisere og systematisere kriterierne for tilkendelse for at mindske sagsbehandlingstiden og ulighed i sagsbehandling. Paralleller kan trækkes til retningslinjer i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og til Ankestyrelsens principafgørelser om støtte til familier i udsatte situationer, som også betoner det individuelle behov og den løbende vurdering af forældrenes ressourcer og indsatsmuligheder.

Eksempler

• Dækning af konsulentbistand

  En kommunalbestyrelse bevilger økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren for at dække udgifter til familierettet konsulentbistand, som støtter barnets trivsel.

• Økonomisk støtte til prævention

  Forældre til en ung med særlige behov får økonomisk støtte til udgifter til prævention, hvilket kan lette familiens samlede økonomiske byrde.

• Støtte til anbringelsesrelaterede udgifter

  Kommunen yder økonomisk støtte til forældrenes ekstraudgifter for at bevare kontakten under barnets anbringelse uden for hjemmet, som transport og kommunikation.

• •At økonomisk støtte efter § 35 kan gives uden relation til barnets konkrete støttebehov – støtten skal altid være behovsbaseret og dokumenteret.
• •At støtte automatisk gives ved enhver ansøgning; faktisk kræves en konkret individuel vurdering og bevis for mangel på egne midler.
• •At støtten kan dække løbende almindelige udgifter i familien – den er begrænset til ekstra udgifter relateret til barnets eller den unges særlige støtte.