Barnets lov § 34

Kommunalbestyrelsen kan anvende gavekort som led i social behandling af et barn eller en ung med et stofmisbrug, der får en indsats efter § 32, stk. 1, behandling efter § 33 eller er anbragt efter §§ 46 eller 47, med henblik på at fastholde barnet eller den unge i behandlingen.

Stk. 2. Ved gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning.

Stk. 3. Gavekort efter stk. 1 kan modtages, uden at værdien heraf fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af gavekort efter stk. 1.

§ 34 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at anvende gavekort som et konkret virkemiddel inden for social behandling af børn og unge med stofmisbrug. Gavekortet fungerer som et støtteinstrument med det formål at fastholde barnet eller den unge i behandlingen, som kan omfatte indsatser efter § 32, behandling efter § 33 eller anbringelse efter §§ 46 eller 47. Denne paragraf muliggør en mindre kontantøkonomisk tilgang, hvor motivation og stabilitet i behandlingsforløbet kan understøttes ved indirekte økonomiske incitamenter. Lovens ordlyd specificerer ikke begrænsninger for gavekortets værdi eller anvendelsesområde, men forvaltningsmyndigheder må sikre, at brugen af gavekort sker under hensyntagen til barnets eller den unges tarv og formålet med behandlingen. Anvendelse af gavekort uden modregning i offentlige ydelser (§ 34, stk. 3) fremhæver en socialpolitisk opmærksomhed på at styrke motivation uden økonomiske konsekvenser for modtageren. Sammenholdt med princippet om tidlig og helhedsorienteret hjælp (§ 2) illustrerer denne paragraf et ønske om fleksibilitet i kommunernes støtteapparat. På trods af den praksisorienterede tilgang efterlades visse rammer åbne i lovteksten, hvilket kan give plads til varierende fortolkning og praksis, og det kunne med fordel ske med nærmere retningslinjer for at sikre ensartethed og gennemsigtighed. Ankestyrelsens principafgørelse 70-14 understøtter, at metoden til behandling ikke må føre til afslag, hvilket harmonerer med brugen af motivation via gavekort.

Eksempler

• Motivation for deltagelse i stofmisbrugsbehandling

  En ung, der er i behandling efter § 33, modtager gavekort til lokale butikker for at øge motivationen for at gennemføre behandlingsforløbet og derved forhindre frafald.

• Understøttelse af anbragt ungs behandling

  En anbragt ung under §§ 46 eller 47, som modtager behandling for stofmisbrug, tilbydes gavekort som et supplement til den sociale behandling for at fastholde engagementet i indsatsen.

• Kombination med støttende indsatser

  Gavekort anvendes som led i en støttende indsats efter § 32, stk. 1, for at holde kontakt og styrke barnets eller den unges tilknytning til støtteforløbet uden at påvirke sociale ydelser negativt.

• •At gavekort kan gives ubegrænset uden hensyn til barnets eller den unges behov eller situation.
• •At værdien af gavekort bliver modregnet i offentlige ydelser, hvilket § 34 eksplicit afviser.
• •At gavekort kan anvendes til alle former for behandling uden særlig begrundelse eller vurdering.