Barnets lov § 85

Kommunalbestyrelsen godkender efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren, at forældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. § 82, stk. 1, nr. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov.

2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne.

3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.

Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen.

Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, jf. §§ 20 og 22. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med hjemmetræningen over for barnet eller den unge, herunder at indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, jf. stk. 1. Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal sørge for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet, jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 684.690 kr. årligt (2023-niveau).

Stk. 7. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om hjemmetræning, herunder regler om dokumenterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsatsen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte hertil.

§ 85 fastlægger, at forældremyndighedsindehaveren kan anmode om at udføre hjemmetræning for børn eller unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Kommunalbestyrelsen godkender denne hjemmetræning kun, hvis den fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel, forældrene er i stand til at udføre opgaverne, og træningen foregår efter dokumenterbare metoder. Dette indebærer en konkret vurdering af, om forældrene reelt kan påtage sig en krævende støtteopgave, og om metoderne lever op til faglige standarder. Kommunens rolle er dermed at sikre både kvalitet og barnets bedste, men dette kan i praksis skabe situationer med usikkerhed og ressourcetunge vurderinger. Ankestyrelsens tidligere principafgørelser understreger nødvendigheden af konkret individuel vurdering og at støtte skal rette sig mod hjælpen til selvhjælp og udvikling. Lovens krav om dokumenterbare metoder og inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer ved elementer med sundhedsfaglig karakter reflekterer en balance mellem forældrenes ret og kommunens ansvar for kvalitetssikring. Paragraffen lægger op til et samarbejde, men den præcise vurdering af, hvornår hjemmetræning er tilstrækkelig, kan være juridisk og praktisk udfordrende. Fremtidige lovændringer kunne med fordel arbejde for mere klare retningslinjer og støtteordninger til forældrene for at mindske usikkerhed og administrative byrder.

Eksempler

• Forældre godkendes til hjemmetræning efter individuel vurdering

  En familie med et barn med svær cerebral parese anmoder kommunen om at udføre hjemmetræning. Kommunen godkender, da forældrene har kompetencer og træningsmetoderne er dokumenterede, hvilket sikrer barnets trivsel.

• Kommunen afviser hjemmetræning pga. manglende dokumentation

  Forældre til en ung med autisme ønsker at udføre hjemmetræning, men kommunen afviser, da den foreslåede metode ikke lever op til dokumentationskravet og ikke vurderes at fremme den unges tarv.

• Involvering af sundhedsfaglig ekspertise ved sundhedsfaglige elementer

  Kommunalbestyrelsen godkender hjemmetræning, men stiller krav om, at en autoriseret psykolog er involveret i træningen, fordi den indeholder betydelige psykologiske elementer.

• •At hjemmetræning kan udføres frit uden kommunal godkendelse - loven kræver altid godkendelse.
• •At enhver form for træning kan godkendes - metoderne skal være dokumenterbare og fremme barnets tarv.
• •At forældre automatisk får støtte til tabt arbejdsfortjeneste - det er betinget af kommunens vurdering og gældende regler.