Barnets lov § 84

Billedgenerering afventer: Illustration of a specialized youth club supporting young individuals with significant physical or mental disabilities in a warm, supportive Danish context setting.

Kort sagt

Paragraffen fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for at tilvejebringe et nødvendigt antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Lovtekst – § 84 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

Praktisk betydning

Paragraffen fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for at tilvejebringe et nødvendigt antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse tilbud retter sig mod støttemæssige og behandlingsmæssige behov, som ikke dækkes af de almindelige efter § 65 og § 66 i dagtilbudsloven. Det signalerer en anerkendelse af, at standardiserede dagtilbud ikke kan imødekomme den komplekse virkelighed for børn og unge med sådanne handicap eller lidelser. Paragraffen stiller kommuner over for en klar pligt, men uddyber ikke, hvordan behov og kapacitet skal vurderes eller prioriteres, hvilket kan give udfordringer i praksis, særligt i ressourceknappe kommuner. Loven overlader dermed en væsentlig del af tolkningen til kommunerne og socialtilsynet. Den nævnte specialegruppe indikerer et forsøg på at sikre nødvendig specialiseret hjælp, men der kan opstå tvivl om kvalitet og effektivitet, hvis den kommunale kapacitet eller vilje svigter. Samspillet med øvrige bestemmelser om specialundervisning og socialtilsynets godkendelsesansvar (jf. § 12 i barnets lov) er afgørende. Praktisk kan det være en balancegang mellem faglig specialistviden, økonomi og politiske prioriteringer uden klare nationale standarder. Det bliver væsentligt, at kommunerne sikrer en ensartet og kvalificeret vurdering af børnenes og de unges behov for at undgå ulighed, hvilket ikke altid er tilfældet i praksis.

Eksempler

  • Kommunal etablering af speciel klub for unge med cerebral parese

    En kommune etablerer et klubtilbud til unge med cerebral parese, hvor de får adgang til behandling og støttende aktiviteter, som ikke kan foregå i almindelige klubtilbud.

  • Udvidelse af pladser i særligt klubtilbud efter øget behovsvurdering

    Som reaktion på stigende efterspørgsel i en region udvider kommunalbestyrelsen kapaciteten i et særligt klubtilbud til unge med psykiske funktionsnedsættelser, dermed lever kravet i § 84 op.

  • Henvisning fra almindeligt tilbud til særligt klubtilbud

    En ung med svær ADHD henvises fra et almindeligt fritidstilbud til et særligt klubtilbud efter § 84, da de almindelige tilbud ikke kan dække den pædagogiske støtte, som den unge har brug for.

Almindelige misforståelser
  • Særlige klubtilbud er det samme som almindelige ungdomsklubber – hvilket de ikke er, eftersom de kræver særlig godkendelse og er målrettet børn og unge med funktionsevnenedsættelse.
  • Kommunalbestyrelsen kan frit vælge ikke at etablere særlige klubtilbud, hvis der ikke er budgetmæssigt råderum – lovgivningen stiller dog krav om nødvendige pladser.
  • Alle børn og unge med særlige behov skal automatisk henvises til særlige klubtilbud – beslutningen er altid individuel og baseret på konkret vurdering.
Almindelige spørgsmål

Hvad er forskellen på særlige klubtilbud efter § 84 og almindelige tilbud efter dagtilbudsloven?

Særlige klubtilbud efter § 84 henvender sig til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som kræver støtte og behandling, der ikke kan dækkes af almene klubtilbud efter §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Almene tilbud tilbyder mere generel pædagogisk støtte uden specialiseret behandling.

Hvordan vurderes det, hvornår et barn eller ung skal henvises til et særligt klubtilbud?

Kommunalbestyrelsen foretager en individuel vurdering af barnets eller den unges funktionsevne og behov. Henvisning sker, når støtten i almene klubtilbud ikke er tilstrækkelig til at imødekomme det særlige støtte- eller behandlingsbehov, jf. reglerne i barnets lov og dagtilbudsloven.

Kan kommunalbestyrelsen undlade at etablere særlige klubtilbud, hvis ressourcerne er begrænsede?

Nej, paragraffen stiller et klart krav om, at det nødvendige antal pladser skal sikres i kommunerne. Dog kan der være forskelle i kapacitet og kvalitet, og det overlades til kommunernes vurdering og planlægning under hensyn til andre relevante regler om økonomi og kvalitetssikring.

Er der myndighedskontrol med kommunernes pligt til at etablere disse tilbud?

Ja, kommunalbestyrelsens pligt indgår i det generelle tilsyn, og tilbuddene skal være godkendt efter reglerne i lov om socialtilsyn. Der foretages løbende tilsyn for at sikre tilbuddenes kvalitet og omfang.

Relaterede principafgørelser
  • Ankestyrelsens principafgørelse 67-17
    GældendeÅr: 2017

    Kommunen skal tilbyde personlig og praktisk hjælp til personer med nedsat funktionsevne. Kommunen skal også tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefæller, forældre og andre pårørende, der passer en person med nedsat funktionsevne. Bestemmelserne ...

    Relaterede paragraffer:§ 96§ 84§ 95§ 86§ 83+1 mere
  • Ankestyrelsens principafgørelse C-57-03
    GældendeÅr: 2003

    Ankestyrelsen fandt ikke, at en ansøger var berettiget til at få hjælp til dækning af udgifter til advokat i forbindelse med de offentlige myndigheders behandling af ansøgers klagesager som en nødvendig merudgift efter serviceloven eller som en rimel...

    Relaterede paragraffer:§ 84§ 67§ 81§ 5§ 68+2 mere
  • Ankestyrelsens principafgørelse C-51-05
    GældendeÅr: 2005

    Der kunne efter servicelovens hjælpemiddelregler ikke ydes hjælp til særligt udformet tøj, som en person ville have haft brug for uanset den nedsatte funktionsevne. I den konkrete sag var specialsyede bukser ikke omfattet af begrebet særlige beklædni...

    Relaterede paragraffer:§ 112§ 84§ 97§ 98§ 12+2 mere
Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til Barnets Lov rådgiver.

Foreslåede spørgsmål
Hvad indebærer § 84 om særlige klubtilbud?
Hvordan sikres tilstrækkelige pladser i særlige klubtilbud?
Hvem kan få tilbudt hjælp efter denne paragraf?