Barnets lov § 84

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

Paragraffen fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for at tilvejebringe et nødvendigt antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse tilbud retter sig mod støttemæssige og behandlingsmæssige behov, som ikke dækkes af de almindelige efter § 65 og § 66 i dagtilbudsloven. Det signalerer en anerkendelse af, at standardiserede dagtilbud ikke kan imødekomme den komplekse virkelighed for børn og unge med sådanne handicap eller lidelser. Paragraffen stiller kommuner over for en klar pligt, men uddyber ikke, hvordan behov og kapacitet skal vurderes eller prioriteres, hvilket kan give udfordringer i praksis, særligt i ressourceknappe kommuner. Loven overlader dermed en væsentlig del af tolkningen til kommunerne og socialtilsynet. Den nævnte specialegruppe indikerer et forsøg på at sikre nødvendig specialiseret hjælp, men der kan opstå tvivl om kvalitet og effektivitet, hvis den kommunale kapacitet eller vilje svigter. Samspillet med øvrige bestemmelser om specialundervisning og socialtilsynets godkendelsesansvar (jf. § 12 i barnets lov) er afgørende. Praktisk kan det være en balancegang mellem faglig specialistviden, økonomi og politiske prioriteringer uden klare nationale standarder. Det bliver væsentligt, at kommunerne sikrer en ensartet og kvalificeret vurdering af børnenes og de unges behov for at undgå ulighed, hvilket ikke altid er tilfældet i praksis.

Eksempler

• Kommunal etablering af speciel klub for unge med cerebral parese

  En kommune etablerer et klubtilbud til unge med cerebral parese, hvor de får adgang til behandling og støttende aktiviteter, som ikke kan foregå i almindelige klubtilbud.

• Udvidelse af pladser i særligt klubtilbud efter øget behovsvurdering

  Som reaktion på stigende efterspørgsel i en region udvider kommunalbestyrelsen kapaciteten i et særligt klubtilbud til unge med psykiske funktionsnedsættelser, dermed lever kravet i § 84 op.

• Henvisning fra almindeligt tilbud til særligt klubtilbud

  En ung med svær ADHD henvises fra et almindeligt fritidstilbud til et særligt klubtilbud efter § 84, da de almindelige tilbud ikke kan dække den pædagogiske støtte, som den unge har brug for.

• •Særlige klubtilbud er det samme som almindelige ungdomsklubber – hvilket de ikke er, eftersom de kræver særlig godkendelse og er målrettet børn og unge med funktionsevnenedsættelse.
• •Kommunalbestyrelsen kan frit vælge ikke at etablere særlige klubtilbud, hvis der ikke er budgetmæssigt råderum – lovgivningen stiller dog krav om nødvendige pladser.
• •Alle børn og unge med særlige behov skal automatisk henvises til særlige klubtilbud – beslutningen er altid individuel og baseret på konkret vurdering.