Barnets lov § 83

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.

Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud og om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud.

§ 83 pålægger kommunalbestyrelsen en klar forpligtelse til at sikre, at der er tilstrækkeligt med pladser i særlige dagtilbud for børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis deres behov ikke kan dækkes gennem almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Praktisk betyder det, at kommunerne må tage ansvar for at etablere eller samarbejde om passende tilbud, der kan yde den nødvendige støtte og behandling. Lovens præcise formulering gør denne pligt meget konkret. Samtidig illustrerer den en tendens til at dele børne- og ungeområdet op i mere specialiserede tilbud, hvilket kan både styrke specialiseringen men også medføre risiko for øget institutionalisering og fragmentering. Formuleringen lægger op til, at der skal være et særligt fokus på børn med varige svære udfordringer, som almindelige tilbud ikke kan håndtere. Det er værd at bemærke, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forældrebestyrelser og økonomi i disse tilbud (§ 83, stk. 2). Det understøtter en vis styring og kontrol, men kan også virke indskrænkende for lokale tilpasninger. Anvendelse af princippet om kompensation, som fremgår af relaterede principafgørelser, betyder at tilbuddene skal tilpasses barnets behov med henblik på at skabe lige muligheder, men lovens ordlyd giver ikke automatisk ret til fuldstændig kompensation. I praktisk sagsbehandling vil kommunen således ofte skulle foretage afvejninger mellem barnets behov og tilgængelige ressourcer, hvilket kan give opståen af retssikkerhedsmæssige udfordringer. På dette område kunne en mere eksplicit regulering og konkretisering af hvilke støtteformer og behandlinger, der forventes, med fordel øge både forudsigelighed og kvalitet i tilbuddene.

Eksempler

• Plads til barn med cerebral parese

  En kommune sikrer pladser i et særligt dagtilbud, hvor børn med betydelig cerebral parese kan modtage specialiseret støtte og fysioterapi, der ikke tilbydes i almindelige daginstitutioner.

• Kosttilbud til børn med autismespektrumforstyrrelse

  Et særligt dagtilbud etableres for børn med autismespektrumforstyrrelse, hvor der ydes pædagogisk støtte og behandlingsindsatser målrettet sociale og kommunikative vanskeligheder.

• Samarbejde med privatanbragt barn

  Kommunen godkender og afregner pladser i et specialiseret privat dagtilbud for børn med varig fysisk funktionsnedsættelse, når tilbuddet er lang mere hensigtsmæssigt end det kommunale almindelige dagtilbud.

• •§ 83 sikrer automatisk plads til alle børn med funktionsnedsættelse uden ventetid.
• •Der kræves ikke dokumentation for funktionsnedsættelsen for at få adgang til særlige dagtilbud.
• •Særlige dagtilbud kan erstatte almindelige dagtilbud uden kommunens myndighedsafgørelse.