Barnets lov § 82

Billedgenerering afventer: Illustration of Danish social worker supporting a child with a significant physical or mental disability in a caring environment, symbolizing legal support and specialized assistance in the danish context

Kort sagt

§ 82 fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at træffe afgørelser om hjælp og særlig støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Lovtekst – § 82 Barnets lov

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 282

Kommunalbestyrelsen skal til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, træffe afgørelse om hjælp, der kan tilrettelægges

1) som særlige dagtilbud, jf. § 83,

2) som særlige klubtilbud, jf. § 84,

3) helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. § 85, eller

4) i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.

Praktisk betydning

§ 82 fastlægger kommunalbestyrelsens pligt til at træffe afgørelser om hjælp og særlig støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne bestemmelse sikrer, at denne gruppe modtager en individuelt tilrettelagt indsats, som kan afvikles i form af særlige dag- og klubtilbud, hjemmetræning eller andre tilbud under loven. Lovens formulering er bred og giver rum for fleksibilitet, men risikoen for variation mellem kommuner er til stede, hvilket stiller krav til en stringens i visitation og opfølgning. Ankestyrelsens principafgørelser understreger, at hjælpen skal være sammenhængende og hensigtsmæssig, hvilket fordrer en koordinering med sundhedsfaglige aspekter. Loven giver også mulighed for støtte til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste (§§ 86 og 87), hvilket er centralt for burde få en reel effekt i hverdagen for familierne. Samtidig efterlader loven nogle uklarheder om afgrænsning af støtteformer, hvilket kan skabe uensartede praksisser. Fremtidige lovformuleringer kunne med fordel tydeliggøre grænselinjerne for anvendelsen af de forskellige tilbudstyper for at undgå administrativ kompleksitet og sikre bedre sagsbehandling.

Eksempler

  • Særligt dagtilbud til barn med cerebral parese

    En kommune træffer afgørelse om, at et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne skal tilbydes plads i et særligt dagtilbud, hvor barnets behov for støtte og pædagogisk behandling bliver opfyldt, da barnets vanskeligheder ikke kan håndteres i et almindeligt dagtilbud.

  • Godkendelse af hjemmetræning for et barn med autismespektrumforstyrrelse

    Kommunalbestyrelsen godkender hjemmetræning, som forældrene udfører, fordi det understøtter barnets trivsel bedst muligt, og forældrene opfylder betingelserne om relevant viden og brug af dokumenterbare træningsmetoder, jf. § 85.

  • Økonomisk støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

    En mor, der passer et barn med betydelig funktionsnedsættelse i hjemmet, modtager efter kommunalbestyrelsens afgørelse økonomisk støtte til tabt arbejdsfortjeneste, fordi barnets eller den unges funktionsnedsættelse er af en sådan art, at det er nødvendigt, at det primært er forældrene, der varetager omsorgen.

Almindelige misforståelser
  • At hjemmetræning kan omfatte specialiseret sundhedsfaglig behandling – dette er udelukket i § 85.
  • At alle børn med funktionsnedsættelse automatisk har ret til en bestemt type tilbud uden vurdering af individuelle behov.
  • At kommunalbestyrelsens pligt til at yde hjælp efter § 82 betyder, at kommunen skal tilbyde alle former for hjælp og støtte uanset sagsbehandling og vurdering.
Almindelige spørgsmål

Hvad omfatter hjælp og særlig støtte under § 82 konkret?

Hjælp omfatter særlige dag- og klubtilbud, hjemmetræning udført af forældrene, samt andre tilbud efter loven eller dagtilbudsloven. Hjælpens tilrettelæggelse sker individuelt og skal tilgodese barnets eller den unges særlige behov, såsom pædagogisk støtte eller behandling.

Kan hjemmetræning inkludere sundhedsfaglige elementer?

Nej, jf. § 85, stk. 2 må sundhedsfaglige træningselementer, som karakteriseres som specialiseret behandling, ikke godkendes som hjemmetræning. Kommunalbestyrelsen skal sikre inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer ved godkendelse og tilsyn.

Hvornår kan økonomisk støtte til tabt arbejdsfortjeneste ydes?

Ifølge §§ 86 og 87 kan støtte til tabt arbejdsfortjeneste ydes, hvis et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat funktionsevne passes i hjemmet, og det er en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen, at forældrene varetager omsorgen.

Hvordan sikres sammenhæng mellem støtten og andre indsatser?

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at indsatsen er koordineret med øvrige relevante tilbud og lovgivning, herunder dagtilbudsloven og social service, jf. § 80, stk. 3. Dette understøttes af principafgørelser, der sætter fokus på helhedsorienterede løsninger.

Relaterede principafgørelser
  • Ankestyrelsens principafgørelse 60-17
    GældendeÅr: 2017

    En kommune skal, inden den afgør en sag om hjælp og støtte til fx ældre og borgere, som har en funktionsnedsættelse, sikre sig, at borgeren er i stand til at varetage sine interesser. Det betyder, at kommunen skal være opmærksom på, om der er behov f...

    Relaterede paragraffer:§ 82§ 60
Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til Barnets Lov-vejledningen!

Foreslåede spørgsmål
Hvad betyder § 82 konkret for familier?
Hvordan adskiller hjælpen sig fra dagtilbud efter dagtilbudsloven?
Kan hjemmetræning godkendes for børn med funktionsnedsættelse?
Barnets lov § 82 | Forklaring med eksempler