Arveloven § 51

Billedgenerering afventer

Kort sagt

§ 51 giver arveladeren ret til at træffe bestemmelse, i sit testamente, om hvem der skal arve tvangsarven fra en livsarving, hvis denne dør før han eller hun fylder 18 år, uden at være gift og uden at have børn.

Lovtekst – § 51

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1347 af 24.6.2021

En arvelader kan ved testamente bestemme, hvem tvangsarv, der tilkommer en livsarving efter arveladeren, skal tilfalde, hvis livsarvingen dør før det fyldte 18. år uden at have indgået ægteskab og uden at efterlade sig børn.

Praktisk betydning

§ 51 giver arveladeren ret til at træffe bestemmelse, i sit testamente, om hvem der skal arve tvangsarven fra en livsarving, hvis denne dør før han eller hun fylder 18 år, uden at være gift og uden at have børn. Normalt ville en livsarvings arv gå videre til deres egne arvinger, men dør personen umyndig, ugift og uden børn, kan arveladeren selv udpege en alternativ arving til tvangsarven. Dette er især relevant for arveladere, der ønsker at undgå, at deres formue ender hos fjernere slægtninge eller staten, hvis en ung arving skulle dø tidligt. Bestemmelsen sikrer altså, at arveladerens ønsker får forrang i denne meget specifikke situation. Det giver øget testationsfrihed, men kun for så vidt angår tvangsarv ved livsarvingens tidlige død efter de angivne kriterier.

Eksempler

  • Forældre bestemmer alternativ arving

    En enlig forælder indsætter i sit testamente, at hvis hans 10-årige datter, som er livsarving, dør før hun bliver 18 år, uden selv at have fået børn eller indgået ægteskab, skal datterens tvangsarv gå til et bestemt søskendebarn.

  • Undgå arv til fjern slægt

    En mor frygter, at hendes døtres arv ellers skulle tilfalde en ukendt fætter, hvis datteren dør som mindreårig. Hun bestemmer i testamentet, at tvangsarven i så fald skal gå til en velgørende organisation.

  • Begunstigelse af steddatter

    En mand uden andre nære slægtninge end sin umyndige søn ønsker, at hvis sønnen dør før 18 år uden børn, skal tvangsarven tilfalde en steddatter frem for at gå til den arbejdsomme fætters familie.

Almindelige misforståelser
  • Man kan kun bestemme over hele arven – det gælder kun tvangsarv.
  • Bestemmelsen gælder også voksne børn – det gør den ikke.
  • Hvis man ikke skriver noget, går arven automatisk til forældre – arvefølgen kan føre til fjernere slægtninge eller staten.
Almindelige spørgsmål

Kan jeg selv bestemme, hvem der skal arve mit barns tvangsarv, hvis barnet dør før 18 år?

Ja, ifølge § 51 kan du i dit testamente udpege en arving til dit barns tvangsarv i denne særlige situation.

Gælder bestemmelsen, hvis mit barn dør efter det fyldte 18. år?

Nej, bestemmelsen kan kun udnyttes, hvis livsarvingen dør før 18 år, uden at have været gift eller få børn.

Kan jeg vælge en velgørende organisation som modtager?

Ja, så længe det står i dit testamente, kan du vælge eksempelvis en organisation eller en ven som modtager.

Gælder dette for alle arvinger?

Nej, det gælder kun for tvangsarv, der tilkommer din livsarving – altså primært børn og deres linje.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har bestemt noget i testamentet?

Så vil arven blive fordelt efter de almindelige regler om arvefølge, typisk til fjernere slægtninge eller staten.

Relaterede paragraffer
  • § 50

    Regulerer generelle begrænsninger og muligheder for testation over tvangsarv.

  • § 53

    Omhandler båndlæggelse af tvangsarv til livsarvinger, ofte relevant sammen med § 51.

  • § 1

    Fastlægger livsarvingers arveret og således hvem § 51 kan omhandle.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg løs om arv og testamente.

Foreslåede spørgsmål
Hvem kan jeg indsætte som modtager af tvangsarven?
Kan jeg ændre min beslutning senere?
Hvornår bør man bruge denne bestemmelse?
Arveloven § 51 | Forklaring med eksempler