Arveloven § 56
Billedgenerering afventer
§ 56 åbner for, at båndlagt arv – det vil sige arv, man ikke frit kan disponere over – kan blive frigivet, før båndlæggelsens udløb, hvis særlige betingelser er opfyldt.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1347 af 24.6.2021
Justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at båndlagt arv frigives, når
1) det er en velfærdssag for arvingen,
2) arven er af ringe værdi eller
3) det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
§ 56 åbner for, at båndlagt arv – det vil sige arv, man ikke frit kan disponere over – kan blive frigivet, før båndlæggelsens udløb, hvis særlige betingelser er opfyldt. Det kræver en tilladelse fra justitsministeren eller en ministerielt bemyndiget myndighed. Bestemmelsen gælder især i situationer, hvor båndlæggelsen ikke længere beskytter hensynet til arvingen, arven er så lille, at videre båndlæggelse er meningsløs, eller der opstår et velfærdsmæssigt behov for at frigive pengene. Det er ikke et smuthul for at omgå testatorens vilje, men en pragmatisk sikkerhedsventil, hvor rigid fastholdelse af båndlæggelsen vil være åbenlyst urimelig. Muligheden for frigivelse har historisk været udgangspunktet for at sikre, at systemet kan imødekomme uforudsete, alvorlige behov – eksempelvis sygdom, nød, eller væsentlige ændringer i arvings livssituation.
Eksempler
Udgifter til behandling
En ung arving har arven båndlagt til 25 år, men får behov for penge til nødvendig medicinsk behandling. Ansøgning om frigivelse imødekommes som velfærdssag.
Ubetydelig arv
Arven, som er båndlagt, viser sig at være så beskeden, at administrationen koster mere end værdien. Ministeriet frigiver arven.
Båndlæggelse uden reel hensigt
Arven blev båndlagt af pligt, men arvingens omstændigheder har ændret sig markant, så båndlæggelsen er åbenlyst formålsløs.
- •Man kan bare bede om at få båndlagt arv frigivet uden grund.
- •Ministeriet frigiver automatisk båndlagt arv, hvis arving er utilfreds.
- •Båndlæggelse gælder kun for store arvebeløb.
Hvem kan søge om frigivelse af båndlagt arv?
Arvingen selv eller dennes værge kan ansøge om frigivelse hos justitsministeren eller dennes bemyndigede.
Er det let at få båndlagt arv frigivet?
Nej, det kræver konkrete velfærdshensyn, ringe værdi eller at båndlæggelsen ikke længere tjener rimeligt formål.
Kan arven altid udbetales hvis arvingen ønsker det?
Nej, der skal foreligge særlige grunde, og en tilladelse skal gives af de relevante myndigheder.
Mister arveladers vilje betydning ved frigivelse?
Arveladers ønske respekteres normalt, men loven tillader undtagelser, hvis videre båndlæggelse er urimelig.
Velkommen! Spørg løs om båndlagt arv og frigivelse.
Velkommen! Spørg løs om båndlagt arv og frigivelse.