6-19

Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at du selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften til depositum og første måneds husleje i forbindelse med din flytning til den ansøgte bolig. Vi vurderer også, at udgiften til depositum ikke er begrundet i andet end bolig- eller erhvervsmæssige forhold. Hvad er afgørende for resultatet – hjælp efter aktivlovens § 85 Vi lægger vægt på, at du den 23. oktober 2017 søgte kommunen om hjælp til betaling af flytteudgifter i form af depositum på 9.500 kr. Du har efterfølgende udvidet ansøgningen til også at omfatte første måneds husleje. Den samlede udgift, der søges om hjælp til, er herefter 12.500 kr. Vi lægger også vægt på, at du den 8. november 2017 oplyste til kommunen, at depositummet og første måneds husleje på i alt 12.500 kr. er betalt. Du oplyste, at du lånte pengene til betaling af depositum og første måneds husleje af din mor. På tidspunktet for kommunens afgørelse den 9. november 2017, havde du således afholdt de ansøgte udgifter via et lån optaget på dit eget initiativ. Du kom derfor ikke i økonomisk trang som følge af betalingen af de ansøgte udgifter. Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at din mor indvilligede i at give dig et akut lån i forventning om, at du kunne tilbagebetale beløbet, så snart du modtog hjælp fra kommunen. Du oplyser også, at udlejeren skulle have et hurtigt svar, da der også var andre interesserede lejere til lejligheden. Vi bemærker i den forbindelse, at hverken din mors forventninger i forbindelse med ydelse af lånet eller presset fra udlejer ændrer ved, at du selv havde mulighed for at betale udgiften via lånet fra din mor. Det forhold, at din mor som følge af den nære familiemæssige relation eventuelt følte sig forpligtet til at yde dig et lån, er uden betydning for afgørelsens resultat. Det skyldes, at der som hovedregel alene skal ses på ansøgerens økonomiske forhold og dispositioner ved vurderingen af behovet for trangsbestemt hjælp. Vi finder på den baggrund, at du ikke har ret til hjælp til de ansøgte udgifter efter aktivlovens § 85 om hjælp til flytteudgifter. Hvad er afgørende for resultatet – hjælp efter aktivlovens § 81 Vi lægger vægt på, at der ikke er oplysninger, som indikerer, at flytningen var nødvendig eller velbegrundet af andre årsager end dem, der kan medføre hjælp til flytning efter aktivlovens § 85. Der kan derfor ikke ydes hjælp til depositum efter aktivlovens § 81. Oplysningerne fremgår særligt af din ansøgning, dine bilag modtaget i perioden fra den 23. oktober 2017 til den 8. november 2017, kommunens journalnotat af den 8. november 2017, kommunens afgørelse, din klage og kommunens genvurdering. Om reglerne Det følger af § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en forudsætning for at yde hjælp til flytning, at flytningen forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, og at ansøgeren eller ægtefællen ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Af § 81, 1. pkt., i samme lov, følger, at der kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter. Det er blandt andet en forudsætning for hjælp, at pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. En ansøgning om hjælp til flytning skal først behandles efter aktivlovens § 85, der er en specialbestemmelse vedrørende hjælp til flytning, når flytningen er begrundet i bolig- eller erhvervsmæssige forhold. I de tilfælde, hvor flytningen skyldes andre forhold end bolig- eller erhvervsmæssige forhold, kan der ydes hjælp efter aktivlovens § 81. Vi henviser til principafgørelse 27-15. Betingelserne for at yde trangsbestemt hjælp efter aktivloven skal som udgangspunkt være opfyldt på kommunens afgørelsestidspunkt, for at der kan bevilges hjælp. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, samt give tilbud om rådgivning og vejledning, hvis det er nødvendigt. Kommunen har som udgangspunkt kun pligt til at vejlede, hvis der er en anledning til det. Manglende eller mangelfuld vejledning fra kommunens side kan efter omstændighederne føre til, at borgeren skal stilles, som om kommunen havde ydet korrekt og fyldestgørende vejledning. I forhold til pensionslovens bestemmelse om personligt tillæg betyder kommunens forpligtelser, at kommunen skal være særligt opmærksom på, om der er behov for at vejlede borgeren om muligheden for at søge personligt tillæg, fx i forbindelse med bevilling af en bolig. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om konsekvenserne ved fx at låne penge af familiemedlemmer til dækning af udgifterne, hvis der foreligger oplysninger i sagen, der gør denne vejledning aktuel, fx oplysninger om borgerens økonomiske forhold. Vi henviser til principafgørelse 22-18. Vi er opmærksomme på, at principafgørelse 22-18 vedrører hjælp efter pensionslovens regler. Principperne gælder dog tilsvarende i forhold til trangsbestemt hjælp efter reglerne i aktivlovens kapitel 10. Vi finder på den baggrund, at du ikke har ret til hjælp til betaling af de ansøgte udgifter. Mødebehandling Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.