Planloven § 56a

Kommunalbestyrelsen kan forlange oplyst af en ejer eller lejer af en ejendom, hvem der er bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt til brug for behandlingen af en sag om nedlæggelse af forbud efter § 14 eller en sag om lovliggørelse af et ulovligt forhold. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange oplyst af en bruger af en ejendom, hvem der i øvrigt er bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt til brug for behandlingen af en sådan sag.

§ 56a giver kommunalbestyrelsen ret til at kræve, at ejere, lejere eller brugere af en ejendom oplyser, hvem der faktisk bruger ejendommen, hvis det er nødvendigt for sagsbehandlingen i forbindelse med forbud efter § 14 eller i sager om lovliggørelse af ulovlige forhold. Bestemmelsen skærper myndighedernes mulighed for at klarlægge ansvar og handle proaktivt, især hvor det er uklart, hvem der står bag aktiviteter, der kan være i strid med planloven. I praksis anvendes bestemmelsen hyppigt ved tvivl om, hvem der fx udlejer til tredjemand, driver ulovligt erhverv eller ulovlig beboelse, navnlig i sager med sommerhuse, erhverv eller boligudlejning. Paragraffen fungerer dermed som et vigtigt værktøj, der forhindrer, at falske eller manglende oplysninger om faktiske brugere forhindrer myndighederne i at håndhæve reglerne. Historisk er det en konsekvens af behovet for effektiv håndhævelse og modvirkning af ansvarspulverisering, hvor ejere eller lejere tidligere forsøgte at undsige sig ansvar ved at påstå uvidenhed om, hvem der brugte eller boede på ejendommen.

Eksempler

• Ulovlig udlejning af sommerhus

  Kommunen opdager, at et sommerhus bruges til helårsbeboelse. De kræver, at ejeren oplyser lejerens navn for at håndtere lovliggørelse.

• Erhvervsdrift i boligområde

  Et værksted drives fra en bolig uden tilladelse. Kommunalbestyrelsen kræver oplysninger om, hvem der driver virksomheden.

• Mistanke om ulovlig bopæl

  Kommunen undersøger, om der bor andre end den registrerede beboer og kræver oplysning om alle brugere af ejendommen.

• •Man tror, at kommunen altid kan kræve oplysninger om brugere, uanset sagens art.
• •Nogle tror fejlagtigt, at krav kun kan rettes mod ejeren – men også lejere og brugere kan forpligtes.
• •Det misforstås ofte, at man kan nægte at udlevere oplysninger uden konsekvens.

• § 14

  § 56a bruges ofte i sager om forbud nedlagt efter § 14.

• § 51

  Oplysningspligten er tæt knyttet til kommunens tilsyn med planloven.

• § 64

  Undladelse af at give oplysninger kan føre til bødestraf, jf. § 64, stk. 1, nr. 5.