Barnets lov § 142

Børne- og ungeudvalget træffer i et møde afgørelse efter følgende bestemmelser:

1) Gennemførelse af en undersøgelse efter § 23.

2) Gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter § 40.

3) Flytning eller hjemtagelse efter § 42, stk. 4.

4) Anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49.

5) Opretholdelse af en anbringelse efter § 50.

6) Anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på en døgninstitution efter § 61, stk. 1.

7) Anbringelse på en sikret døgninstitution efter § 62, stk. 1.

8) Anbringelse på en særligt sikret afdeling efter § 63, stk. 1 eller 2.

9) Videreførelse af en anbringelse efter § 67.

10) Ændring af anbringelsessted efter § 98, stk. 4.

11) Afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 105.

12) Godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4.

13) Tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

14) Brev- og telefonkontrol efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Stk. 2. Inden børne- og ungeudvalget træffer afgørelse, skal forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børne- og ungeudvalget. Dette kan dog, for så vidt angår barnet eller den unge, undlades, hvis barnet er under 10 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 105 i denne lov og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, når afgørelsen vedrører den pågældende forælder. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter § 42, stk. 4.

Stk. 4. Mindst 4 ud af børne- og ungeudvalgets 5 medlemmer skal stemme for vedtagelse af en afgørelse efter §§ 23, 40, 47, 49 og 50, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. 4, § 105 og § 143, stk. 4, i denne lov og efter § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Afgørelser efter § 42, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5. Er dommeren ikke enig i børne- og ungeudvalgets afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal underrette Ankestyrelsen, hvis børne- og ungeudvalget ikke træffer afgørelse i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens indstilling om anbringelse uden samtykke efter § 47 eller om opretholdelse af en anbringelse efter § 67 og der ved afgørelsen ikke er enstemmighed i børne- og ungeudvalget. Er barnet eller den unge allerede anbragt, opretholdes anbringelsen under Ankestyrelsens behandling af sagen.

Stk. 7. Børne- og ungeudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt.

§ 142 fastslår, at børne- og ungeudvalget alene kan træffe afgørelse om de mest vidtgående og indgribende foranstaltninger i udsatte børne- og ungesager ved et udvalgsmøde. Listen over indgreb, udvalget kan beslutte, omfatter for eksempel anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke, afbrydelse af samvær, og placering på sikrede institutioner eller særlig sikrede afdelinger. Parterne i sagen – forældre, barn/ung, advokat samt eventuelle bisiddere – har ret til at udtale sig, inden der træffes afgørelse. I de mest alvorlige tilfælde, eksempelvis tvangsanbringelser, kræves kvalificeret flertal på 4 ud af 5 medlemmer. Børne- og ungeudvalget er sammensat af både jurister og fagpersoner samt kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvilket sikrer juridisk og faglig tyngde. Der er både retssikkerhedsgarantier for alle parter og mulighed for appel af afgørelserne til Ankestyrelsen (og i sidste ende domstolene). Bestemmelsen afspejler et ønske om grundig og flersidig behandling af indgribende myndighedsbeslutninger over for børn og familier, og modvirker vilkårlige eller forhastede tvangsindgreb.

Eksempler

• Tvangsanbringelse uden for hjemmet

  Kommunen indstiller til børne- og ungeudvalget, at et barn skal anbringes uden for hjemmet på grund af åbenbar risiko for alvorlig skade. Udvalget holder møde med alle parter og træffer afgørelsen.

• Afbrydelse af samvær

  Efter gentagne sager om overgreb på et anbragt barn forelægger kommunen sagen for børne- og ungeudvalget, der beslutter at afbryde kontakten mellem barn og forældre.

• Ændring af anbringelsessted ved konflikt

  Barnets forældre nægter samtykke til flytning til et nyt anbringelsessted, men kommunen mener det er bedst for barnet. Sagen behandles og afgøres i børne- og ungeudvalget.

• •Kommunalbestyrelsen kan alene træffe beslutning om tvangsanbringelse – det er forkert, det skal via udvalget.
• •Børne- og ungeudvalget kan handle uden at høre familien – faktisk er udtalelsesret for parterne en hjørnesten.
• •Udvalget skal altid nå enstemmighed ved alle afgørelser – til visse afgørelser rækker almindelig stemmeflerhed.

• § 140

  Omhandler gratis advokatbistand til parter i udvalgets sager.

• § 146

  Regulerer klageadgangen mod udvalgets afgørelser.

• § 143

  Mulighed for hasteforeløbige afgørelser, som efterfølgende godkendes i udvalget.