Barnets lov § 146

Afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget, jf. § 142, kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 143, stk. 4, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 47 for børne- og ungeudvalget.

Stk. 2. Børne- og ungeudvalgets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Afgørelser efter § 105 i denne lov og efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 42, stk. 4, for Ankestyrelsen.

Stk. 3. Indbringelse af en afgørelse for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af afgørelsen. Dog kan Ankestyrelsens direktør under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder §§ 140 og 141 og § 142, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om støtte til børn og unge op, jf. § 151, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse efter § 151, stk. 3.

Stk. 5. I forbindelse med behandlingen af en sag i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.

§ 146 fastslår retten til at indbringe afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget for Ankestyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen. Denne adgang til administrativ prøvelse af udvalgets beslutninger er helt central for retssikkerheden, især i sager, der ofte har indgribende konsekvenser for børn, unge og familier. Det gælder både afgørelser efter de vidtrækkende bestemmelser i § 142, fx tvangsanbringelse, men med en vigtig undtagelse: Hvis der verserer en sag om anbringelse efter § 47 i udvalget, kan man ikke få behandlet klage over en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 4, i Ankestyrelsen, før sagen er afsluttet i udvalget. Det betyder i praksis, at Ankestyrelsen ikke klippekort-behandler foreløbige afgørelser, hvis udvalget snart skal tage stilling til en egentlig anbringelse. Indbringelse for Ankestyrelsen suspenderer ikke automatisk afgørelsens iværksættelse, men Ankestyrelsens direktør kan gribe ind i særlige tilfælde. Paragraffen styrker retssikkerheden, men kan også føre til ubehagelige spændinger mellem hurtig handlekraft og ret til prøvelse – særligt i akutte børnesager, hvor kommunen handler hurtigt.

Eksempler

• Klage over tvangsanbringelse

  En mor får sit barn tvangsanbragt af børne- og ungeudvalget og klager inden 4 uger til Ankestyrelsen, der tager sagen op.

• Foreløbig afgørelse og verserende sag

  En far vil klage over en midlertidig afgørelse, men Ankestyrelsen afviser, fordi sagen om endelig anbringelse kører i udvalget (§ 47).

• Direktørens standsning af iværksættelse

  Efter en klage anmoder barnets advokat Ankestyrelsen om, at afgørelsen ikke må iværksættes, og direktøren griber ind.

• •Man tror, at en klage altid stopper afgørelsens iværksættelse.
• •Det overses ofte, at fire ugers klagefrist regnes fra modtagelse af afgørelsen.
• •Nogle tror, at enhver part kan klage uanset, om de er nævnt i loven.

• § 142

  Definerer hvilke afgørelser børne- og ungeudvalget træffer, der kan klages over.

• § 143

  Handler om foreløbige afgørelser, der i særlige tilfælde er undtaget fra klageadgang.

• § 147

  Beskriver muligheden for at få Ankestyrelsens afgørelse prøvet ved retten.