Barnets lov § 112

Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter handlekommune, skal den hidtidige handlekommune, jf. § 111, stk. 2, forud for skiftet oversende den unges reviderede ungeplan eller relevante dele af den helhedsorienterede plan til den nye handlekommune, medmindre der er truffet afgørelse om indsatser efter § 120.

Stk. 2. Oversendelse af ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren.

Stk. 3. Den nye handlekommune skal inden 30 dage fra modtagelsen af ungeplanen efter stk. 1 træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for indsatser efter §§ 114 eller 115, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilken indsats der skal iværksættes. Hvis der iværksættes indsatser efter §§ 114 eller 115, skal ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan opdateres, jf. §§ 108 eller 110.

§ 112 fastlægger kommunernes ansvar for overdragelse af relevante dokumenter ved flytning af unge, der tidligere har været anbragt eller haft fast kontaktperson. Formålet er at sikre kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, når den unge skifter handlekommune. Den hidtidige handlekommune skal overlevere den unges reviderede ungeplan eller dele af en helhedsorienteret plan til den nye kommune, medmindre der allerede er truffet afgørelse om støtte efter § 120, som vedrører unge med nedsat funktionsevne. Praktisk betyder det, at kommunerne skal samarbejde for at undgå tab af viden og støtte ved overflytninger, hvilket er afgørende for især sårbare unge. Lovens krav er dog afgrænset og kan virke kompliceret i praksis, især i forhold til begrænsningerne ved indsatser efter § 120. Der er i den forbindelse behov for klarere retningslinjer for kommunernes koordination. Denne bestemmelse understøttes af relaterede regler om ungeplaner (§§ 108-110) og løbende opfølgning (§ 95-96). Fra princippet i Ankestyrelsens afgørelser kan man se, at konkrete planer og vurderinger er centrale for individuelt tilpasset støtte. En subtil kritik kan rettes mod, at kommunernes administrative håndtering kan risikere at blive for bureaukratisk og skabe driftstab for de unge i overgangene. Det anbefales, at fremtidige formuleringer tydeliggør kommunernes ansvar for en smidig og hurtig overdragelse med fokus på barnets eller den unges tarv fremfor administrative kriterier.

Eksempler

• Flytning sikrer kontinuitet i indsatsen

  En ung på 19 år flytter til en ny kommune efter at have været anbragt i sin tidligere. Den gamle kommune sender den opdaterede ungeplan til den nye kommune, som herefter kan tilpasse sin støtte ud fra denne plan.

• Undtagelse ved støtte efter § 120

  En ung med betydelig nedsat funktionsevne, der har modtaget støtte efter § 120, flytter. Kommunen sender ikke ungeplan eller helhedsorienteret plan til den nye kommune, da der allerede er truffet afgørelse efter § 120.

• Samarbejde ved handlekommuneskift

  Ved et handlekommuneskift for en ung, der har haft en fast kontaktperson, afholdes et møde mellem kommunerne for at sikre korrekt overførsel og forståelse af den unges behov.

• •At overdragelsen automatisk inkluderer alle sagsdokumenter; § 112 begrænser sig til ungeplan eller helhedsorienteret plan.
• •At overdragelsespligten gælder uanset hvilken støtte den unge modtager; undtagelse gælder ved beslutninger efter § 120.
• •At kommunen kan undlade overdragelse uden kommunikation; overdragelsen er et lovkrav, der skal opfyldes.