Arveloven § 41

Billedgenerering afventer

Kort sagt

§ 41 fastslår, at arvinger ikke kan disponere over deres forventede arv, mens arveladeren stadig er i live.

Lovtekst – § 41

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1347 af 24.6.2021

En arving kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde overdrage forventet arv. Mens arveladeren er i live, kan en arving heller ikke uden arveladers samtykke indgå aftale med medarvinger om overtagelse af aktiver i boet.

Stk. 2. En arvings kreditorer kan ikke søge fyldestgørelse i forventet arv.

Praktisk betydning

§ 41 fastslår, at arvinger ikke kan disponere over deres forventede arv, mens arveladeren stadig er i live. Det gælder både salg, pantsætning og enhver form for overdragelse – forventet arv er altså ikke noget, man kan omsætte eller gøre krav på, før arveladeren er gået bort. Loven griber ind over for både eksterne handler og interne aftaler mellem arvinger, der ønsker at fordele eller overtage aktiver på forhånd, uden arveladerens udtrykkelige samtykke. Hensigten er at beskytte arveladeren og sikre orden og ro omkring fordelingen af boet – og at hindre spekulation eller uheldigt pres på arveladeren. Selv en aftale mellem søskende om, hvem der skal have huset, er ugyldig, hvis arveladeren ikke selv har givet grønt lys. Historisk har der været eksempler på, at arvinger gik for langt i kampen om arven – derfor cementerer nutidens lov den klare grænse: forventet arv er ikke en handelsvare. Moderne arveret tolker dette strengt; kreditgivere kan heller ikke tage pant i forventet arv, og hvis nogen forsøger at omgå reglen, vil aftalerne som udgangspunkt være ugyldige.

Eksempler

  • Salg af forventet arv

    En datter forsøger at sælge sin forventede arv til tredjemand, før hendes mor dør. Dette er ugyldigt efter § 41.

  • Aftale mellem arvinger om fordeling

    To brødre laver en indbyrdes aftale om, hvem der skal overtage familiens sommerhus, mens deres far stadig lever. Uden farens samtykke er aftalen ikke gyldig.

  • Banken kræver pant i forventet arv

    En søn forsøger at stille sin kommende arv som sikkerhed for et lån. Banken kan juridisk ikke opnå pant eller sikkerhed i den forventede arv.

Almindelige misforståelser
  • Man kan frit sælge eller overdrage sin arv, inden arveladeren dør.
  • Man kan opnå lån med sikkerhed i forventet arv.
  • Aftaler mellem arvinger om aktiver i boet gælder automatisk, selv uden arveladers samtykke.
Almindelige spørgsmål

Må jeg give afkald på min arv, mens arveladeren lever?

Ja, men kun ved at give et formelt arveafkald over for arveladeren efter reglerne i § 42, ikke ved at overdrage arven til tredjemand.

Kan jeg pantsætte min forventede arv til en kreditor?

Nej. Du kan ikke pantsætte, sælge eller overdrage din forventede arv – kreditors adgang er udtrykkeligt afskåret.

Hvad hvis arvelader samtykker til en aftale mellem arvingerne?

Hvis arveladeren udtrykkeligt samtykker, kan arvingerne indgå aftaler om at overtage aktiver, mens arveladeren lever.

Hvordan håndteres en illegitim aftale om forventet arv?

En sådan aftale er ugyldig og kan ikke gøres gældende – den har ingen juridisk effekt.

Gælder reglen også for gaver fra arveladeren?

Nej; arveladeren kan frit give gaver i levende live, men det kan påvirke arvfordelingen, hvis det tolkes som arveforskud.

Relaterede paragraffer
  • § 42

    Omhandler adgangen til at give afkald på både forventet og falden arv, og hvordan dette skal ske.

  • § 43

    Definerer begrebet arveforskud, som kan være relevant hvis arveladeren vælger at uddele formue i levende live.

Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen! Spørg løs om regler for forventet arv.

Foreslåede spørgsmål
Kan arv bruges som sikkerhed for lån?
Hvad sker der, hvis jeg indgår en aftale med mine søskende om arven?
Hvordan giver jeg afkald på min arv?