Arveloven § 45

Arveforskud, som en ægtefælle af delingsformue, skilsmissesæreje eller andet særeje, der bliver delingsformue ved ægtefællens død, har givet et stedbarn eller dets livsarvinger, fradrages i arven efter den anden ægtefælle, hvis det er aftalt, at ydelsen skal være forskud på arven efter denne.

§ 45 regulerer, hvordan arveforskud givet af én ægtefælle – typisk til et stedbarn eller stedbarnets livsarvinger – skal behandles ved arveopgøret efter den anden ægtefælle. Hvis en ægtefælle har givet et stedbarn (eller stedbarnets efterkommere) et beløb eller en ydelse fra delingsformue, skilsmissesæreje eller særeje, som bliver delingsformue ved dødsfald, og det udtrykkeligt er aftalt, at dette skal være et forskud på arven efter den anden ægtefælle (typisk barnets biologiske forælder), skal forskuddet fradrages, når arven efter denne opgøres. Bestemmelsen sikrer, at arveforskud ikke kan 'gå under radaren', så stedbarnet modtager både forskud og fuld arv. Paragraffen forudsætter, at der er klar aftale om, at ydelsen er forskud på arven efter den anden ægtefælle – uden sådan en aftale sker der ikke fradrag. I praksis har denne bestemmelse stor betydning i moderne familier med sammenbragte børn, hvor økonomiske overførsler og arv på tværs af relationer let kan blive konfliktfyldt.

Eksempler

• Stedbarn får forskud fra papmor

  En mand og kvinde er gift, kvinden giver sin mands barn et økonomisk forskud, og det aftales som forskud på arven efter manden. Når manden dør, fratrækkes forskuddet direktør i arven.

• Livsarving modtager forskud fra stedfaders særeje

  En stedfader giver sin hustrus barnebarn et forskud fra sit særeje, og det aftales skriftligt som forskud på arv efter moderen. Ved moderens død modregnes beløbet i barnebarnets arv.

• Forskud uden aftale – ikke fradrag

  En ægtefælle giver stedbarnet en gave, men der er ikke aftalt, at det er arveforskud til arven efter den anden ægtefælle. Gaven bliver ikke fratrukket i arven senere.

• •Man tror, at alle gaver til stedbørn altid modregnes i fremtidig arv.
• •Man tror, at mundtlige aftaler er nok – det kræver klar aftale.
• •Man forveksler arveforskud til stedbørn med arveforskud til biologiske børn, som reguleres i § 44.

• § 43

  Definerer hvad arveforskud er og hvornår ydelsen betragtes som sådan.

• § 44

  Regulerer fradrag af arveforskud til fælles livsarvinger – relevant for sammenligning.

• § 46

  Fastlægger, hvordan værdien af arveforskuddet beregnes og håndteres.