Arveloven § 15

Dør den længstlevende ægtefælle efter at have arvet den førstafdøde ægtefælle i henhold til § 9, stk. 2, herunder i henhold til et testamente, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger, medmindre den længstlevende ægtefælle

1) har indgået nyt ægteskab,

2) efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af § 87,

3) efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfør af § 87, eller

4) efterlader sig livsarvinger.

Stk. 2. Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun slægtsarvinger efter én af ægtefællerne, arver de det hele.

Stk. 3. Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter stk. 1 og 2, medmindre andet må anses for at følge af testamentet.

Stk. 4. Stk. 1-3 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet.

§ 15 er arvelovens centrale bestemmelse om den såkaldte 'kombinationsarv', hvor den længstlevende ægtefælle har arvet hele boet efter sin ægtefælle, typisk hvis afdøde ikke havde livsarvinger. Når den længstlevende ægtefælle derefter dør, skal arven som udgangspunkt fordeles ligeligt: Halvdelen til den førstafdødes slægtsarvinger, halvdelen til den længstlevendes. Dog gælder dette ikke, hvis visse undtagelser er til stede, som for eksempel hvis den længstlevende har indgået nyt ægteskab, har arvet sin samlever efter særlige testamente-regler, efterlader sig en samlever med arveret, eller har egne livsarvinger på dødstidspunktet. I de situationer tilgodeses kun den længstlevendes slægtsarvinger eller samlever. Paragraffen sikrer en slags retfærdig deling mellem familielinjer, men udtrykker også, at ægtefællens eventuelle senere familieliv respekteres. § 15 rækker dybt ind i praksis og kan udløse svære konflikter mellem arvinger, især hvis der er 'mine og dine børn' eller ægtefællen danner et nyt parforhold. Historisk er reglen et opgør med den gamle 'bodelingsarv', og den anses i dag for et af arvelovens vigtigste bindeled mellem ægtefællers og slægtninges interesser. Bemærk også, at den længstlevende kan tilsidesætte reglen med et testamente.

Eksempler

• Ægtefælle dør uden børn

  Jens dør uden børn, og hans kone Karen arver hele formuen. Da Karen dør mange år senere, går halvdelen af boet til Jens’ søskende og halvdelen til Karens slægtninge.

• Nyt ægteskab efter førstafdødes død

  Maria arver alt efter sin mand Torben. Hun gifter sig igen. Da hun dør, gælder § 15 ikke – det er kun Marias egne arvinger, der arver.

• Testamente ændrer fordelingen

  Sofie arver alt efter sin mand, men opretter senere testamente, der begunstiger sin nevø. Ved sin død fordeles arven efter testamentet, ikke efter § 15’s delingsregler.

• •At reglen gælder uanset hvad, selvom der er testamenteret anderledes.
• •At førstafdødes arvinger altid får del i boet, uanset længstlevendes egne børn eller samlivsforhold.
• •At længstlevende automatisk ikke kan ændre på arvefordelingen.

• § 9

  Definerer hvornår ægtefællen arver hele boet – grundbetingelse for § 15.

• § 16

  Parallelt til § 15, men for bo der er udtaget efter visse forlodsrettigheder.

• § 87

  Om testamentarisk arveret for samlevende, som er undtagelse efter § 15.