Arveloven § 16

Dør den længstlevende ægtefælle efter at have benyttet sig af sin ret efter § 11, stk. 2, deles boet efter stk. 2-6, medmindre den længstlevende ægtefælle

1) har indgået nyt ægteskab,

2) efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af § 87, eller

3) efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfør af § 87.

Stk. 2. Er der livsarvinger efter begge ægtefæller, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger. Er der alene livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, arver disse alene.

Stk. 3. Er der alene livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, deles boet med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger alene.

Stk. 4. Er der ikke livsarvinger efter nogen af ægtefællerne, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger. Er der alene slægtsarvinger efter én af ægtefællerne, arver de det hele.

Stk. 5. Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter stk. 2-4, medmindre andet må anses for at følge af testamentet.

Stk. 6. Arv efter § 1, som en særlivsarving har modtaget ved den førstafdøde ægtefælles død, fradrages i arv, som særlivsarvingen modtager efter den længstlevende ægtefælle i medfør af stk. 2 og 3. Arvens værdi ved modtagelsen lægges til grund ved fradraget. § 47, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Stk. 2-6 er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet.

§ 16 regulerer arvens fordeling, hvis den længstlevende ægtefælle dør efter at have benyttet sin ret efter § 11, stk. 2, til suppleringsarv, altså op til et bestemt beløb ud over bos- og arvelod. Paragraffen opdeler, hvem der arver hvad, afhængigt af, om der er livsarvinger efter begge ægtefæller, kun den ene eller ingen, samt om slægtsarvinger er tilbage. Bestemmelserne aktiveres dog ikke, hvis den længstlevende har indgået nyt ægteskab, arvet en samlever med testamente efter § 87, eller efterlader en sådan samlever; i disse situationer gælder de almindelige regler i stedet. § 16 giver dermed et klokkeklart svar på, hvordan boet skal deles retfærdigt – især hvor både førstafdødes og længstlevendes familie kan have forventninger om arv. Den tager desuden højde for tidligere arvede beløb, så dobbeltarv undgås. I praksis anvendes paragraffen oftest, når ægtefæller ikke har oprettet testamente og hvor længstlevende havde mindre økonomi ved dødsfaldet.

Eksempler

• Fælles børn arver det hele

  Begge ægtefæller efterlader sig fælles børn. Efter længstlevendes død deles boet ligeligt mellem dem.

• Kun børn efter længstlevende

  Førstafdøde havde ingen børn; kun længstlevende havde livsarvinger. Ved længstlevendes død arver disse alt.

• Særlivsarvinger fra førstafdøde

  Kun førstafdøde havde livsarving. Længstlevende efterlod ingen slægtsarvinger, så førstafdødes livsarving arver hele boet.

• •At længstlevende altid må bruge hele boet frit uden efterfølgende opdeling.
• •At § 16 gælder uanset om længstlevende indgår nyt ægteskab.
• •At livsarvinger altid arver ligeligt, uanset om de er fra første eller anden ægtefælle.

• § 11

  Definerer suppleringsarveretten, som udløser § 16 ved dødsfald.

• § 15

  Alternativ deling ved almindelig arveret uden brug af suppleringsarveret.