Vejledning om anvendelse af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen på det sociale område § 12

, stk. 2 og 3, i barnets lov. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt, at barnet eller den unge anbringes i den udvalgte plejefamilie eller børne- og ungehjem, bør barnets eller den unges behov vurderes mod plejefamiliens eller børne- og ungehjemmets mulighed for at imødekomme disse behov. I vurderingen indgår også den planlagte varighed af anbringelsen. Vurderingen af anbringelsesgrundlaget sker efter samme principper som efter reglerne i barnets lov og svarer til den, som kommunen foretager, når der er tale om en national anbringelse. 247. Kommunen bør hurtigt tage stilling til, hvorvidt den på baggrund af de fremsendte oplysninger har et fyldestgørende grundlag for vurderingen af barnets bedste, da det er op til kommunen at vurdere, hvilke oplysninger den har brug for at kunne godkende anbringelsen. Har kommunen ikke tilstrækkelige oplysninger, kan den med bistand fra Social- og Boligministeriet, som er dansk centralmyndighed, anmode om de nødvendige oplysninger barnets bopælsland eller rette direkte henvendelse til den kompetente myndighed i bopælslandet, herunder centralmyndigheden. 7.3.2. Inddragelse af barnet eller den unge i sager efter artikel 33 248. Det fremgår af konventionens artikel 23, stk. 2, litra b, at anerkendelse af en foranstaltning kan afslås, hvis foranstaltningen, bortset fra i hastetilfælde, blev truffet i forbindelse med en retslig eller administrativ behandling, uden at barnet havde haft mulighed for at blive hørt, i modstrid med grundlæggende retsplejeprincipper i den stat, som anmodningen rettes til. 249. Det fremgår af Haagerbørnebeskyttelsesbekendtgørelsens