Vejledning om anvendelse af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen på det sociale område § 136

-138 i barnets lov. Læs nærmere herom i vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov). 340. I forbindelse med en indkommen underretning skal kommunen samtidig være opmærksom på muligheden for at træffe afgørelse om hasteforanstaltninger overfor barnet eller den unge efter konventionens artikel 11. Læs mere herom i afsnit 5.5. 341. Modtager kommunen en underretning om et barn eller en ung, som har ophold i kommunen, men som ikke har lovligt ophold i Danmark, skal kommunen kontakte udlændingemyndighederne, så der kan blive taget hånd om eventuelle problemer i udlændingesystemet. Kommunen skal dog stadig vurdere, om der er behov for at træffe afgørelse om hasteforanstaltninger for barnet eller den unge med henblik på at sikre vedkommende. Læs nærmere herom under afsnit 5.5. 10.2. Anmodninger efter konventionens artikel 32, litra b, om overvejelse af beskyttelsesforanstaltninger for et barn eller en ung i et andet konventionsland 342. Det fremgår af konventionens artikel 32, litra b, at efter en begrundet anmodning fra centralmyndigheden eller en anden kompetent myndighed i en kontraherende stat, som barnet har en væsentlig tilknytning til, kan centralmyndigheden i den kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted og befinder sig, direkte eller gennem offentlige myndigheder eller andre organer anmode den kompetente myndighed i sin egen stat om at overveje behovet for foranstaltninger med henblik på beskyttelse af barnets person eller formue. 343. Formålet med bestemmelsen er f.eks. at give en kommune, der er bekymret for et barn eller en ung, der opholder sig i et andet land, mulighed for at gøre relevante myndigheder opmærksom på behovet for eventuelle støtteforanstaltninger for barnet eller den unge. 344. Det fremgår af artikel 32, litra b, at anmodningen efter artiklen skal fremsættes af enten en centralmyndighed eller anden kompetent myndighed i et land, som barnet har en væsentlig tilknytning til. Betingelsen om ”væsentlig tilknytning” er ikke nærmere defineret i konventionen. Den fleksible formulering af dette kriterium giver mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets tilknytning. Det kan f.eks. være et land, hvor barnet eller den unge tidligere havde bopæl. Det kan også være et land, hvor barnet eller den unge har familie og/eller netværk, der vil tage sig af dem eller er væsentlige at sikre barnet eller den unge samvær med. Barnets eller den unges tilknytning til et andet land kan også være ”væsentlig” på baggrund af den kulturelle og sproglige tilknytning til landet. 345. Når en dansk kommune skal vurdere barnets eller den unges tilknytning, bør kommunen afveje tilknytningen til det pågældende andet land over for barnets eller den unges tilknytning til Danmark. I denne afvejning kan kommunen bl.a. afdække, hvor barnet eller den unges familie bor, hvad barnets eller den unges sprog er, hvordan barnets eller den unges kultur kommer til udtryk, hvilket skolebehov barnet eller den unge har, samt hvor længe barnet har boet i Danmark eller i det pågældende andet land. Andre tilknytningsfaktorer kan inddrages efter omstændighederne i den enkelte sag. 346. Anmodningen skal ligeledes indeholde en begrundelse for, hvorfor anmodningen fremsendes. Det vil sige, at en dansk kommune skal beskrive, hvad der ligger til grund for bekymringen for det pågældende barn eller den pågældende unge. 10.2.1. Behandling af sager efter artikel 32, litra b, om overvejelse af beskyttelsesforanstaltninger for et barn eller en ung i et andet konventionsland 347. Det fremgår af Haagerbørnebeskyttelsesbekendtgørelsens