Straffeloven § 162

Billedgenerering afventer: Illustration of a person giving a false statement to a public authority in a danish context, emphasizing legal paperwork and official surroundings, subtle tension, professional tone

Kort sagt

Straffelovens § 162 rammer handlingen, hvor en person afgiver falske eller urigtige oplysninger til en offentlig myndighed i forbindelse med forhold, som vedkommende er forpligtet til at forklare.

Lovtekst – § 162 Straffeloven

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1360 af 30.9.2022

Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Praktisk betydning

Straffelovens § 162 rammer handlingen, hvor en person afgiver falske eller urigtige oplysninger til en offentlig myndighed i forbindelse med forhold, som vedkommende er forpligtet til at forklare. Denne bestemmelse beskytter den offentlige forvaltning mod vildledning og sikrer korrekt beslutningsgrundlag. På trods af sin relativt milde straframme (bøde eller fængsel op til 4 måneder) er bestemmelsen ofte anvendt, fordi falske erklæringer kan have betydelige konsekvenser for forvaltningen og borgernes retssikkerhed. Sammenlignet med § 161, som omfatter falske erklæringer uden for retssager, og § 164, der straffer urigtige oplysninger med forsæt til at skade en uskyldig, har § 162 en klar afgrænsning til pligtmæssige forklaringer, hvilket står centralt for at sikre myndigheders adgang til pålidelige oplysninger. Lovens ordlyd og forholdsvis lave straframme kan dog diskuteres i lyset af den stadig øgede administrative kompleksitet og afhængighed af korrekt dokumentation, hvor skarpere sanktioner potentielt kunne øge preventiv effekt. Bestemmelsen kunne med fordel præciseres for at afklare retsstillingen ved uagtsomme fejl versus bevidst falskneri.

Eksempler

  • Forkert oplysning i skattemæssig erklæring

    En borger afgiver urigtige oplysninger om sine indtægter til Skattestyrelsen ved selvangivelsen, hvilket medfører anvendelse af § 162.

  • Fejlagtigt udfyldt dokument til kommunal forvaltning

    En person giver urigtig angivelse om sagsforhold, den offentlige myndighed beder om, fx i forbindelse med sociale ydelser, og straffes efter § 162.

  • Urigtig erklæring i byggesagsbehandling

    En ansøger fremsætter urigtige oplysninger om bygningens anvendelse til kommunen i forbindelse med byggetilladelsen, hvilket kan straffes efter § 162.

Almindelige misforståelser
  • At enhver fejlagtig oplysning til en myndighed automatisk er strafbar under § 162 – loven kræver normalt forsæt.
  • At § 162 dækker alle former for urigtige oplysninger til staten – dens anvendelse er snævert knyttet til pligtmæssige forklaringer.
  • At straf under § 162 også omfatter grove konsekvenser – sanktionsniveauet er begrænset og fokuserer på mindre forseelser.
Almindelige spørgsmål

Hvad er forskellen mellem § 162 og § 161?

§ 162 omhandler urigtige erklæringer til offentlige myndigheder om forhold, man er pligtig at afgive forklaring om, mens § 161 dækker falske erklæringer uden for retsmøder, fx på tro og love til en offentlig myndighed. Strafferammerne adskiller sig, og anvendelse afhænger af konteksten for erklæringsafgivelsen.

Kan uagtsom fejl omfattes af § 162?

Straffelovens ordlyd peger på ansvar for urigtige erklæringer, hvilket normalt forudsætter forsæt. Uagtsomhed adresseres mere konkret i bestemmelser som § 163 og § 164, der har fokus på urigtige oplysninger i retsforhold. I praksis skiltes der mellem forsæt og uagtsomhed.

Hvordan afgrænses pligten til at afgive forklaring i § 162?

Pligten til at give forklaring er typisk lovbestemt eller følger af myndighedens kompetence og den konkrete sag. Det betyder, at forpligtelsen er knyttet til konkrete sagsforhold, og urigtige oplysninger inden for disse rammer kan rammes af § 162.

Kan straf for urigtig erklæring efter § 162 medføre erstatningsansvar?

Selv om § 162 straffer urigtige erklæringer, vil erstatningsspørgsmål bero på almindelige erstatningsretlige regler, herunder krav om ansvar, skade og årsagssammenhæng. Straf og erstatning behandles adskilt.

Findes der praksis, som tydeliggør anvendelsen af § 162?

Der foreligger enkelte principafgørelser og domme, der illustrerer bestemmelsens anvendelse ved fx urigtige oplysninger til skatte- eller socialforvaltningen. Disse afgørelser bekræfter bestemmelsens rolle som et værn mod vildledning af myndighederne.

Relaterede love
Stil et spørgsmål om denne lov

Velkommen til advokatchat om straffelovens § 162.

Foreslåede spørgsmål
Hvad indebærer urigtig erklæring efter § 162?
Hvordan adskiller § 162 sig fra § 161?
Hvornår kan man straffes for en fejlagtig oplysning til en myndighed?