Straffeloven § 269

En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.

Stk. 3. Der kan ikke føres bevis for en strafbar handling, hvis den, beskyldningen rettes mod, er frifundet for handlingen ved endelig dom.

§ 269 fastslår, at en ærekrænkelse ikke er strafbar, når den fremkommer i en sammenhæng, hvor der er en rimelig anledning til den. Dette indebærer en vis balance mellem ytringsfrihed og beskyttelsen af den enkelte persons ære. Paragraffen tager højde for, at visse situationer legitimerer kritik eller udtalelser, som ellers kunne være strafferetligt problematiske. Dette princip kan bl.a. ses i sammenhæng med reglerne om ærekrænkelse i §§ 267-268, hvor der skelnes mellem usande beskyldninger og ærekrænkelse som sådan. Praktisk forvaltes denne bestemmelse ofte i lyset af en vurdering af konteksten, formålet med udtalelsen og omstændighederne omkring fremsættelsen. Det efterladte skøn kan føre til usikkerhed og varierende retspraksis, især i sager hvor ytringsfrihedens grænser udfordres. Lovens ordlyd undgår at definere 'rimelig anledning' nærmere, hvilket både kan være en styrke for fleksibilitet men også skabe uklarhed. En mere præcis rammesætning kunne bidrage til større forudsigelighed for borgerne og retshåndhævelsen, uden dog at indskrænke ytringsfrihedens bredde.

Eksempler

• Debat om offentligt embede

  En politiker kritiseres hårdt i offentlig debat for sin politik, hvor kritikken indeholder stærke, men sagligt begrundede udtryk. Retten finder, at kritikken har rimelig anledning i debattens karakter og det offentlige aspekts betydning, og afviser derfor ærekrænkelsessag.

• Kritik af privatperson i konflikt

  I forbindelse med en offentlig strid mellem to privatpersoner fremsættes hårde udtalelser. Retten vurderer, at udtalelserne ikke falder under beskyttelse, da der ikke foreligger rimelig anledning, og udtalelserne anses for ærekrænkende og strafbare.

• Medieomtale af kriminalsag

  En avis offentliggør anmeldelse af en persons uetiske handlinger med dækning, der er relevant for offentligheden. Herved anses omtalen som fremkommet i rimelig anledning, så ærekrænkelse ikke kan straffes.

• •At enhver kritik er dækket af rimelig anledning – det kræver en konkret vurdering, og stærkt krænkende udtalelser uden saglig begrundelse kan stadig straffes.
• •At sandhed er nødvendig for, at rimelig anledning kan påberåbes. Sandhed er ikke et krav, men kan indgå i vurderingen af rimeligheden.
• •At påberåbelse af rimelig anledning automatisk fører til frifindelse – domstolene foretager en omfattende prøve af kontekst og hensigter.