Hvad er 120-dages-reglen ved sygdom?

Bliver en funktionær på grund af sygdom ude af stand til at arbejde, betragtes fraværet som lovligt forfald (funktionærlovens § 5, stk. 1). Man kan altså ikke uden videre opsiges eller bortvises, blot fordi man er syg. Undtagelsen er, hvis funktionæren selv har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed — eller svigagtigt fortiede sygdommen, da stillingen blev tiltrådt.

Reglen står i funktionærlovens § 5, stk. 2, og den gælder ikke automatisk: Den skal være aftalt ved skriftlig kontrakt i det enkelte ansættelsesforhold. Står den ikke i din kontrakt, gælder de almindelige opsigelsesvarsler også under sygdom.

Er reglen aftalt, kan arbejdsgiveren opsige med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren har fået løn under sygdom i i alt 120 dage inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Timingen er afgørende for gyldigheden: Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens funktionæren endnu er syg. Venter arbejdsgiveren for længe, er opsigelsen efter forkortet varsel ugyldig. Omvendt påvirkes gyldigheden ikke af, at funktionæren vender tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Varer sygdommen mere end 14 dage, har arbejdsgiveren ret til — uden udgift for funktionæren — at kræve nærmere oplysninger om sygdommens varighed gennem funktionærens læge eller en valgt specialist (§ 5, stk. 4). Nægter funktionæren uden fyldestgørende begrundelse, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsesforholdet uden varsel.