Ankestyrelsens principafgørelse 40-18

GældendeÅr: 2018Udgivet: 2018-06-28

Beskrivelse

Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses efter sygedagpengelovens § 7 om arbejdsdygtighed, når der er truffet en afgørelse. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en pe...

Journalnummer

18-38347

Indhold

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har taget Østre Landsrets dom til efterretning. Vi anerkender, at du har ret til sygedagpenge fra den 15. april 2015 til og med den 22. juni 2015, hvor kommunen traf afgørelse om, at du ikke længere var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Information

  • Kommunen traf den 22. juni 2015 afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge med virkning fra den 15. april 2015. Kommunen vurderede, at du ikke længere var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv.
  • Ankestyrelsen stadfæstede den 18. december 2015 kommunens afgørelse om, at du ikke længere var uarbejdsdygtig.
  • Østre Landsrets udtalte i dommen:
  • ”Denne sag angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 18. december 2015, og dermed om X Kommune den 22. juni 2015 kunne træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft og således lade udbetalingen af sygedagpenge til A ophøre med sidste udbetalingsdag den 15. april 2015, fra hvilket tidspunkt kommunen vurderede, at A ikke længere var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.
  • Det følger af sygedagpengelovens § 7, stk. 5, at retten til sygedagpenge ophører den dag, hvor modtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Efter sygedagpengelovens § 7, stk. 1 og 4, beror afgørelsen af, om en ledig kan anses for at være uarbejdsdygtig, på en samlet vurdering af sygdommen og dennes indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne i relation til det arbejdsområde, som pågældende står til rådighed for. Standsning af udbetaling af sygedagpenge i medfør af sygedagpengelovens § 7, stk. 5, sker således ikke automatisk, men forudsætter efter sygedagpengelovens § 7, stk. 1, at kommunen har truffet en formel afgørelse baseret på en vurdering af modtagerens helbredsmæssige forhold.
  • Det er ikke omtalt i sygedagpengeloven, at reglen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, om forudgående partshøring skulle kunne fraviges ved afgørelser om ophør af sygedagpenge efter lovens § 7, hvorfor en sådan afgørelse tidligst kan træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse må føre til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Det følger da også af forarbejderne til sygedagpengeloven, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 173 af 24. marts 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Partshøring, ændring af tilbagebetalingsregler m.v.), at kommunerne ved standsning af udbetaling af sygedagpenge i medfør af sygedagpengelovens § 7, stk. 5, er undergivet de almindelige regler i forvaltningsloven om pligt til partshøring, før der træffes afgørelse.
  • X Kommune kunne således tidligst træffe afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge til A efter den 24. april 2015, hvortil kommunen havde meddelt hende frist til at komme med sine bemærkninger. Først med X Kommunes afgørelse af 22. juni 2015 forelå der en afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge. Afgørelsen gik imidlertid ud på at standse udbetalingen ikke kun med virkning for fremtiden, men allerede fra den 15. april 2015.
  • Der er ikke i sygedagpengelovens § 7 grundlag for at tillægge en afgørelse om ophør af sygedagpenge tilbagevirkende kraft. Der er efter det, der er anført ovenfor, ikke holdepunkter for at forstå § 7, stk. 5, således, at ophør af sygedagpenge sker automatisk, og at der kan træffes afgørelse efter bestemmelsen med tilbagevirkende kraft.
  • Heller ikke indholdet af opfølgningssamtalen den 24. marts 2015 eller det forhold, at kommunen ved brev af 14. april 2015 vedrørende partshøring meddelte A, at kommunen havde til hensigt at træffe afgørelse om at lade udbetalingen af sygedagpenge ophøre med sidste udbetalingsdag den 15. april 2015, kan føre til, at kommunen kunne beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre med virkning fra et tidspunkt forud for afgørelsen den 22. juni 2015. Der var således heller ikke som følge af en hensyntagen til As berettigede forventninger grundlag for at tillægge afgørelsen virkning tilbage fra den 15. april 2015. Det bemærkes herved, at spørgsmål om eventuelt uberettiget modtagelse af sygedagpenge må finde sin afgørelse efter tilbagebetalingsbestemmelserne i bl.a. sygedagpengelovens § 71.
  • Landsretten tager herefter As principale påstand til følge. ”
  • Mødebehandling
  • Sagen er behandlet på møde. Der er enighed om at tage dommen til efterretning.

Metadata

Retsområder

Sygedagpengeloven

Nøgleord

LandsretTilbagevirkende kraftTilbagebetalingEfterbetalingGenoptagelseForældelseSygedagpengeUarbejdsdygtighed

Paragraffer

§ 7§ 71§ 19

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 75-15

Udgivet: 2015-11-12

Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, når der er truffet en gyldig afgørelse. Udbetalingen af sygedagpenge standses ikke automatisk på revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegr...

Ankestyrelsens principafgørelse 31-19

Udgivet: 2019-06-20

En sygemeldt borger har ikke ret til at få udbetalt sygedagpenge under ferie, uanset om ferien holdes i ind- eller udland. Der er ikke i sygedagpengeloven regler om ferie under sygdagpengeforløbet. Sygemeldte kan efter aftale med kommunen holde ferie...

Ankestyrelsens principafgørelse D-19-99

Udgivet: 2013-07-11

En kvinde, der havde modtaget sygedagpenge samtidig med, at hun gennemførte en erhvervsmæssig uddannelse og således havde tilsidesat sin oplysningspligt, havde ikke pligt til at tilbagebetale de sygedagpenge, hun havde modtaget med urette i uddannels...