Ankestyrelsens principafgørelse D-19-99
Beskrivelse
En kvinde, der havde modtaget sygedagpenge samtidig med, at hun gennemførte en erhvervsmæssig uddannelse og således havde tilsidesat sin oplysningspligt, havde ikke pligt til at tilbagebetale de sygedagpenge, hun havde modtaget med urette i uddannels...
Journalnummer
J.nr.: 700017-99
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 11, stk. 1 og § 11, stk. 2
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 71, stk. 2 og § 6, stk. 2, nr. 1
- Note:
- *) Note: Dagpengelovens § 37, stk. 1 og 2 er ændret på ny fra 1. januar 1999.
- **) Note: Dagældende retsforskrift var § 15, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994.
Afgørelse
Kvinden havde ikke været berettiget til de sygedagpenge, som hun modtog i den omhandlede periode, da hun deltog i en erhvervsmæssig uddannelse, som omfattede mere end 6 timers undervisning pr. uge, jf. § 15 i Socialministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994.
Hun havde imidlertid ikke pligt til at tilbagebetale de sygedagpenge, som hun havde modtaget i den pågældende periode.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke i sagen forelå oplysninger om, at kommunen havde vejledt hende om betingelserne for at få sygedagpenge under erhvervsmæssig uddannelse.
Med hensyn til lovgrundlaget bemærkede Ankestyrelsen følgende:
Da kommunen traf afgørelse om tilbagebetaling, havde tilbagebetalingsbestemmelsen i dagpengelovens § 37, stk. 1, følgende ordlyd:
"Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. "
Ifølge retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, har en person, der modtager hjælp, pligt til at oplyse kommunen om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen.
Ifølge retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, skal pågældende have skriftlig besked om oplysningspligten.
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 11 trådte i kraft den 1. juli 1998.
Når der er tale om dagpenge, der er udbetalt inden den nye bestemmelses ikrafttræden, må det i overensstemmelse med praksis på det øvrige sociale område kræves, at modtageren i hvert fald har modtaget mundtlig vejledning om betingelserne for at få dagpenge.
Ankestyrelsen henviste herved til SM B-2-94, SM O-141-97 og SM B-2 98.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
Information
- Sagen vedrørte en kvinde, som havde været under uddannelse på Kunstakademiet samtidig med, at hun i perioder havde modtaget sygedagpenge. Uddannelsen omfattede 6-8 timers undervisning om ugen.
- Kommunen traf den 24. september 1998 afgørelse om, at de sygedagpenge, der var udbetalt i tidsrummet fra 3. december 1996 til 2. marts 1998 skulle tilbagebetales. Kommunen lagde vægt på, at kvinden havde gennemført uddannelsen samtidig med, at hun modtog sygedagpenge.
- Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet nævnet lagde vægt på, at kvinden havde tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at oplyse, at hun havde påbegyndt uddannelsen.
- Nævnet fandt også, at hun havde modtaget sygedagpengene mod bedre vidende.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ændringen af bestemmelserne i dagpengelovens § 37, stk. 1 og 2, der trådte i kraft den 29. juni 1998, sammenholdt med retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, havde betydning for tilbagebetalingspligten.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
En selvstændig erhvervsdrivende, der havde modtaget fulde dagpenge i perioden 18. november 1998 til og med den 31. januar 1999, havde alene ret til nedsatte dagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den selvstændige erhvervsdrivende havde oplyst, at ...
Udgivet: 2017-11-28
En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte. Særlig støtte beregnes som udgangspunkt på grundlag af ansøgerens faktiske nettoboligudgift. Hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, og ...
Udgivet: 2017-02-28
Er en borger udeblevet fra et tilbud, skal kommunen afklare, om borgeren har haft en rimelig grund til udeblivelsen. Kommunen skal som minimum spørge borgeren om, hvorfor borgeren udeblev. I sager, hvor en borger oplyser, at udeblivelsen skyldes sygd...