Ankestyrelsens principafgørelse D-15-00

Lovhenvisninger

• Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 5, stk. 1, § 5, stk. 2 og § 37, stk. 1
• Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 71, § 7, stk. 1 og § 7, stk. 2
• Note:
• *) Dagpengelovens § 37, stk. 1 er ændret på ny fra 1. januar 1999

Afgørelse

Information

• En selvstændig erhvervsdrivende blev sygemeldt den 28. oktober 1998 på grund af ryglidelse. Han anmeldte sygefraværet til kommunen den 26. november 1998, hvor han oplyste, at han var fuldt uarbejdsdygtig. Den selvstændige erhvervsdrivende havde ikke tegnet frivillig forsikring for selvstændige erhvervsdrivende. Kommunen dispenserede fra for sent indgivet anmeldelse og udbetalte dagpenge efter 3 ugers sygdom, dvs. fra den 18. november 1998.
• Af vejledningen på bagsiden af anmodningsblanketten om dagpenge fremgår, at der skal rettes henvendelse til kommunen, hvis arbejdet genoptages delvist eller lægen skønner, at et arbejde vil kunne bestrides delvist.
• Det fremgår endvidere af vejledningen på bagsiden af kommunens udbetalingsbilag, at undladelse af at oplyse til kommunen, at arbejdet er genoptaget delvist, medfører krav om tilbagebetaling og eventuel politianmeldelse.
• Ifølge statusattest af 14. december 1998 fremgår bl.a., at den selvstændige erhvervsdrivende ikke havde været i konsultation siden juni 1998, hvor han søgte læge på grund af hekseskud.
• Den 21. december 1998 var den selvstændige erhvervsdrivende indkaldt til samtale i kommunen, hvor han på forespørgsel om arbejdets art oplyste, at han lavede kalkulationer ved fx vindmølleprojekter - arbejdet bestod i at gå i marken, men han havde mest skrivebordsarbejde. Kommunen orienterede ham om sygedagpengereglerne om nedsatte dagpenge og den selvstændige erhvervsdrivende måtte indrømme, at han da ikke var fuldt uarbejdsdygtig, idet han jo lavede skrivebordsarbejde og tog telefon. Han kunne ikke p.t. gå i marken.
• Den selvstændige erhvervsdrivende oplyste endvidere, at hans virksomhed var et enkeltmandsfirma, der lavede vindmølleprojekter og konsulentopgaver. På grundlag af hans oplysninger skønnede kommunen, at han havde kunnet udføre lettere arbejdsopgaver i hele sygeperioden. Der var tale om telefon- og kontorarbejde. Kommunen fandt, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig og besluttede at nedsætte dagpengeudbetalingen til halve dagpenge med tilbagevirkende kraft fra den 18. november 1998.
• Den 29. januar 1999 traf kommunen på baggrund af en statusattest af 26. januar 1999, hvoraf bl.a. fremgik, at den selvstændige erhvervsdrivende var sygemeldt januar måned ud, afgørelse om, at dagpengeudbetalingen ville ophøre den 31. januar 1999, idet kommunen skønnede, at han ikke længere var uarbejdsdygtig.
• Nævnet fandt, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke var berettiget til fortsat udbetaling af sygedagpenge efter udgangen af januar måned 1999. Kommunen var endvidere ikke berettiget til at udbetale sygedagpenge fra 21. december 1998 og frem til sygeperiodens afslutning med halv takst og ej heller berettiget til at kræve tilbagebetaling af halvdelen af sygedagpenge udbetalt i perioden 18. november 1998 til 21. december 1998.
• Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om tidspunktet for standsning af udbetaling af sygedagpenge og ændrede kommunens afgørelse vedrørende nedsættelse af størrelsen af sygedagpengeudbetalingen til 50%.
• På baggrund af det lægeligt oplyste var det nævnets opfattelse, at det ikke var godtgjort, at den selvstændige erhvervsdrivende fra 1. februar til 15. februar 1999 var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1. Nævnet havde herved lagt vægt på det oplyste om, at den selvstændige erhvervsdrivende ved lægekonsultation den 15. februar 1999 var så meget i bedring, at han blev raskmeldt fra samme dag.
• Ud fra oplysningerne i sagen, hvor den selvstændige erhvervsdrivende havde erklæret, at han i sygeperioden alene havde besvaret sin telefon, som var identisk med den private telefon, havde betalt regninger samt indleveret momsregnskab, fandt nævnet, at han i sygeperioden ikke havde udført arbejde i sin virksomhed, jf. § 31, stk. 2, i dagpengebekendtgørelsen. Det var nævnets opfattelse, at kommunen ikke havde godtgjort, at den selvstændige erhvervsdrivende i noget omfang havde drevet sin erhvervsvirksomhed i sygeperioden.
• Kommunen skulle således foretage udbetaling af differencen op til udbetaling af fulde sygedagpenge i hele sygeperioden.
• Nævnet bemærkede, at kommunens beslutning om med tilbagevirkende kraft at nedsætte udbetalingen af sygedagpenge for perioden 18. november til 21. december 1998 til 50% var ensbetydende med et krav om tilbagebetaling. Ifølge dagpengelovens § 37 kan tilbagebetaling kun kræves, hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget ydelser med urette. Da betingelserne for tilbagebetaling efter dagpengelovens § 37, stk. 2, ikke havde været opfyldt, havde der ikke været hjemmel til at foretage modregning efter § 37, stk. 4.
• Nævnet havde den 9. februar 2000 genvurderet afgørelsen, men havde ikke fundet grund til at ændre den.
• I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at sagen ønskedes behandlet med henblik på afklaring af, hvor meget en sygemeldt selvstændig erhvervsdrivende måtte arbejde, før der skulle ske reduktion af sygedagpengeudbetalingen samt hvordan det godtgøres, at den selvstændige arbejder delvist. Det var kommunens erfaring, at kommunerne har brug for vejledning for den fremtidige sagsbehandling vedrørende delvise dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende.
• Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen supplerende oplysninger.
• Det fremgik heraf, at den selvstændige erhvervsdrivende i sygeperioden efter hans bedste skøn ikke havde anvendt mere end 1-3 timer pr. uge på arbejde. Den type virksomhed, som han drev på daværende tidspunkt var ikke en typisk virksomhed, forstået på den måde, at da han ikke var udfarende i sit arbejde, fik han heller ingen opgaver (kunder). Resultatet heraf var et totalt stop for virksomhedens aktiviteter. Eneste aktivitet var de nødvendige, som han ifølge gældende lov var pligtig at udføre - syg eller rask. Disse opgaver var til enhver tid at holde bogholderiet up to date, foretage afregninger til told & skat mv. Herudover blev der naturligt betalt regninger - fakturering var der intet af i perioden. Der var ikke i perioden udført arbejde for kunder, foretaget opsøgende kundearbejde eller indtægtsgivende arbejde af nogen art. Til spørgsmålet om normal arbejdstid var dette ikke fast, men en arbejdstid på mellem 30 og 60 timer pr. uge var ikke unormalt. Som gennemsnit på et år ville arbejdstiden formodentlig være lidt mere end normalt.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis om nedsatte sygedagpenge til selvstændige ved delvis uarbejdsdygtighed, samt herunder en afklaring af kravene til dokumentation for at arbejdet er genoptaget delvist.