Ankestyrelsens principafgørelse 49-16

Afgørelse i din sag om den offentliggjorte sagsbehandlingstid for sager om hjælp til tandbehandling.

Som vi meddelte dig ved brev af den 31. marts 2015 har vi besluttet at genoptage behandlingen af din klage over kommunens manglende overholdelse af den offentliggjorte sagsbehandlingstid for sager om hjælp til tandbehandling. Vi meddelte dig ved brev af den 17. november 2014, at vi ikke kunne behandle klagen.

Ankestyrelsen har herefter i møde truffet afgørelse i din sag. Resultatet er

•

Vi kunne ikke behandle din sag den 17. november 2014.

•

Vi kan behandle sagen nu.

•

Kommunen har offentliggjort en sagsbehandlingsfrist for behandlingen af denne type sager.

Kommunen har overskredet den udmeldte frist ved behandlingen af sagen.

Kommunen har givet dig besked om den forventede sagsbehandlingstid, da den offentliggjorte sagsbehandlingstid ikke kunne overholdes.

Det betyder, at kommunen har overholdt retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, bortset fra, at fristen for at give dig besked om den forventede sagsbehandlingstid i ét tilfælde er overskredet med 3 dage. Fejlen har ikke betydning for sagens resultat.

Der var ikke enighed på mødet. 1 medlem kunne ikke tiltræde afgørelsen. Medlemmet fandt, at det udvander borgerens retssikkerhed, hvis ikke der kan klages over manglende overholdelse af udmeldte sagsbehandlingsfrister, uanset at der ikke er truffet afgørelse i sagen.

Vi beklager den lange sagsbehandlingstid, som skyldes principielle overvejelser.

Fastholdelse af afvisningen af den 17. november 2014

Ankestyrelsen vurderer, at vores kompetence til at behandle en klage må forudsætte, at der er truffet en afgørelse.

Vi lægger vægt på, at der den 17. november 2014, hvor du indgav din klage, endnu ikke var truffet en afgørelse i din sag om hjælp til tandbehandling.

Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af § 50, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes ved lov.

Meddelelserne til dig om, at den offentliggjorte sagsbehandlingstid ikke kunne overholdes, er efter vores opfattelse ikke udtryk for afgørelser. Vi lægger herved vægt på, at meddelelserne ikke er udtryk for en stillingtagen til din ansøgning om hjælp til tandbehandling.

Vi bemærker, at en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid efter omstændighederne vil kunne sidestilles med et afslag. Vi henviser her til vores principafgørelse R-4-04.

Ankestyrelsen fik oversendt sagen fra Folketingets Ombudsmand med anmodning om at behandle sagen ”som en klage fra dig over, at kommunen ikke har overholdt den frist, som kommunen har fastsat efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, for behandlingen af sager af denne type”.

På den baggrund finder vi, at der ikke var anledning til at behandle klagen som en klage over afslag på hjælp til tandbehandling som følge af uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid.

Kompetence til at behandle sagen nu

Vi vurderer, at bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 50, stk. 1, skal forstås således, at en klage over en afgørelse tillige omfatter en klage alene over sagsbehandlingsfejl i forbindelse med den trufne afgørelse. Det gælder også væsentlige formalitetsfejl som for eksempel overtrædelse af lovbestemte frister.

Vi lægger vægt på, at kommunen har truffet afgørelse i din sag om hjælp til tandbehandling den 16. januar 2015. Vi lægger desuden vægt på, at vi ved brev af den 18. maj 2015 har bedt dig om at give os besked, hvis du ikke længere ønskede din klage over den manglende overholdelse af den udmeldte frist for behandlingen af din sag behandlet. Du har ikke reageret på dette brev. Vi lægger derfor til grund, at du fortsat ønsker din klage behandlet efter at have modtaget afgørelsen i din sag om hjælp til tandbehandling.

Vi lægger videre vægt på, at det fremgår af pkt. 27 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at de sociale klagemyndigheder i forbindelse med behandling af klagesager kan påse, om der er fastsat en frist for den pågældende sagstype, og om ansøgeren har fået sin afgørelse inden for den fastsatte frist, eller har fået skriftlig besked, hvis fristen ikke er overholdt. Dette gælder både hvis der alene klages over dette spørgsmål, og hvis der klages over sagens realitet. Der henvises til SM R-12-01, hvori Ankestyrelsen fastslog, at en kommune havde handlet i strid med loven ved ikke at fastsætte en frist for sagsbehandlingen.

Herudover fremgår det af punkt 188 i samme vejledning, at der kan klages over indholdet af en afgørelse (realiteten) og/eller den måde, en sag er behandlet på (formaliteten). Ved en formalitetsklage forstås en klage over myndighedens tilsidesættelse af regler om behandlingen af sagen. Der kan klages over formaliteten i forbindelse med en afgørelse, selv om realiteten ikke påklages.

Endelig fremgår det af vejledningens pkt. 194, at klageinstanserne kan behandle en klage over, at en tidsfrist, der er fastsat i loven, er overskredet. Dette gælder, både hvis der alene klages over dette spørgsmål, og hvis der klages over sagens indhold. Det gælder også den frist, som kommunerne efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal fastsætte for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse om hjælp efter den sociale lovgivning. I forbindelse med en klage over sagens indhold kan klageinstansen også behandle spørgsmål om sagsbehandlingstiden.

Vi finder, ud fra sammenhængen mellem de 3 gengivne punkter i vejledningen og Ankestyrelsens praksis i R-12-01, at bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 50, stk. 1, må forstås således, at en klage over en afgørelse tillige omfatter en klage alene over formaliteten.

Vi finder desuden, med henvisning til de samme vejledningspunkter og samme principafgørelse, at din klage over manglende overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, må betragtes som en formalitetsklage i tilknytning til afgørelsen i din tandbehandlingssag.

Vi lægger herved vægt på, at reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, har som hovedformål at sikre overholdelsen af ”hurtighedsprincippet”, jf. § 3, stk. 1. Uanset, at der ikke er knyttet sanktioner til manglende overholdelse af § 3, stk. 2, finder vi derfor, at der ikke er tale om en ren ordensforskrift, men om en bestemmelse, hvis overholdelse har betydning for den enkelte sag. Vi finder således, at retssikkerhedslovens § 3 er udtryk for lovgivers opfattelse af, at det for de sagstyper, der er omfattet af bestemmelserne i retssikkerhedsloven, som hovedregel ikke alene er sagens udfald, men også sagsbehandlingstiden, der er bestemmende for borgernes retsstilling.

Vi er opmærksomme på, at en (for) lang sagsbehandlingstid ikke kan ændres ved at Ankestyrelsen afgør sagen, og at vores afgørelser derfor ikke kan påvirke din retsstilling i forhold til kommunens afgørelse. Vi finder dog, at du alligevel har en retlig interesse i at få afklaret, om de regler, der er knyttet til ”hurtighedsprincippet” om udmelding af generelle sagsbehandlingsfrister og orientering om manglende overholdelse heraf i de konkrete sager, er overholdt.

Vi lægger herved vægt på, at det ikke kan afvises, at en konstatering af, at disse regler ikke er overholdt, kan have betydning i anden sammenhæng.

Da du har tilkendegivet, at du ønsker at opretholde din klage af den 30. oktober 2014 til Folketingets Ombudsmand efter kommunens afgørelse af den 16. januar 2015 i tandbehandlingssagen, finder vi endeligt, at din klage kan anses for rettidigt indgivet.

Bemærkninger til kommunens sagsbehandling

Vi bemærker indledningsvist, at efter bestemmelsen i § 3, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Bestemmelsen er efter vores opfattelse alene udtryk for, at kommuner generelt er forpligtet til at behandle sager efter den sociale lovgivning så hurtigt som muligt. Vi finder således, at det ikke er en bestemmelse, der er knyttet til behandlingen af den enkelte sag. Vi finder derfor, at det falder udenfor Ankestyrelsens kompetence at tage stilling til, om kommunerne overholder denne forpligtelse. Det almindelige tilsyn med kommunerne føres af Statsforvaltningen.

Som tidligere nævnt følger det dog af vores praksis, at en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid efter omstændighederne kan sidestilles med et afslag. Det vil indgå i vores vurdering af, om sagsbehandlingstiden har været uforholdsmæssig lang, at ”hurtighedsprincippet” er lovfæstet i retssikkerhedslovens § 3, stk. 1. Som ligeledes tidligere nævnt, har vi dog ikke i dette tilfælde fundet anledning til at forholde os til, om sagsbehandlingstiden har været usædvanlig lang.

Vi finder videre, at kommunen har overholdt bestemmelsen i § 3, stk. 2, 1. pkt., hvorefter der skal fastsættes frister på de enkelte sagsområder for, hvor lang tid, der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Vi lægger herved vægt på, at det, i det tidsrum, hvor din sag var under behandling i kommunen, fremgik af kommunens hjemmeside, at fristen for behandling af sager om hjælp til tandbehandling var 6 uger.

Da denne bestemmelse, ligesom stk. 1, er af generel karakter, finder vi tilsvarende, at vi ikke har kompetence til at tage stilling til, om de udmeldte frister er i overensstemmelse med ”hurtighedsprincippet”.

Kommunen traf først afgørelse efter udløbet af den udmeldte frist på 6 uger.

Vi finder endeligt, at kommunen ved i breve af den 10. juli og den 13. oktober 2014 at have meddelt dig, hvornår din sag på disse tidspunkter forventedes afsluttet, har overholdt bestemmelsen i

§ 3, stk. 2, sidste pkt., om at ansøgeren skriftligt skal have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse, hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag. Kommunen har dog overskredet fristen for orienteringen med 3 dage i brevet af den 13. oktober 2014.

Vi lægger herved vægt på, at det i brevet af den 10. juli 2014 blev tilkendegivet, at sagen forventedes afsluttet indenfor 3 måneder, og at det i brevet af den 13. oktober 2014 (med 3 dages forsinkelse) blev meddelt dig, at sagen forventedes afsluttet inden udgangen af februar 2015. Det sidste blev overholdt med kommunens afgørelse af den 16. januar 2015.