Ankestyrelsens principafgørelse 50-19

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er omfattet af personkredsen, der kan få dækket nødvendige merudgifter.

Vi vurderer også, at kommunen allerede den 14. juni 2018 havde truffet en gyldig afgørelse, men at vi hjemviste den alene med den begrundelse, at kommunen ikke havde fulgt fremgangsmåden i metoden for god sagsbehandling. Vores afgørelse på daværende tidspunkt var i overensstemmelse med vores praksis på området, som vi nu ændrer.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at du selv varetager din personlige hygiejne. Din mor hjælper dig med enkelte opgaver i forbindelse med personlig hygiejne, fx at tørre dine tæer, når du er træt, og rengøre sår. Du er bevilget praktisk hjælp svarende til 1 time pr. uge.

Vi lægger også vægt på, at du i øvrigt i væsentlig grad er selvhjulpen blandt andet ved hjælp af hjælpemidler. Du er bevilget kørestol og el-håndcykel til montering på en kørestol. Du er også bevilget bil, som du dog ikke har taget imod, da du ønskede en anden bil, end den model, som kommunen anbefalede. Kommunen har efterfølgende bevilget tilpasning af bilen, så du selv kan køre den. Endelig har du fået bevilget en lettere kørestol, som du kan have med i bilen.

Du er bevilget en ledsagerordning, da der er steder, hvor du ikke selv kan færdes med kørestol.

Vi er opmærksomme på, at du har følger efter en skiulykke i form af en rygmarvsskade på L1-niveau. Du er lammet i begge ben, blære og tarm. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi konsekvenserne for dig - vurderet ud fra en helhedsvurdering af din situation - blandt andet den hjælp som du modtager og den grad af selvhjulpenhed du har, ikke er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det betyder også, at dine udfoldelsesmuligheder på en række livsområder ikke er indskrænket i væsentlig grad.

Oplysningerne fremgår særligt af kommunens udredning og vurdering af dit støttebehov.

I forhold til kommunens og Ankestyrelsens tidligere afgørelser i sagen lægger vi vægt på, at vi nu ændrer vores praksis, da vi efter en fornyet vurdering er kommet frem til, at hvis en kommune ikke har anvendt metoderne, lider kommunens afgørelse af en retlig mangel. Vi skal derfor foretage en konkret væsentlighedsvurdering af manglen, dvs. vurdere, om manglen har haft konkret betydning for kommunens afgørelse.

Om reglerne

Personkredsen omfatter personer med en varigt nedsat funktionsevne. Det vil sige en langvarig lidelse, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Myndigheden har ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Myndigheden har også ansvaret for at foretage en helhedsvurdering i forhold til den enkelte borgers behov.

Praksis om personkreds

Funktionsnedsættelsen hos en person med muskelsvind var ikke af så indgribende karakter, at han var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser.

Afgørelsen blev truffet på grundlag af en helhedsvurdering af ansøgers livssituation og funktionsnedsættelse baseret på de aktuelle oplysninger.

Selvom ansøgeren havde nogle funktionsbegrænsninger i sin hverdag, fandt Ankestyrelsen ikke, at funktionsnedsættelsen var så væsentlig, at den havde indgribende karakter i hans daglige tilværelse. Han kunne selv klare personlig hygiejne, måltider og lettere indkøb mv. Han var endvidere i stand til at deltage i fritidsinteresser. Han havde ingen kommunikationsvanskeligheder, og han kunne benytte offentlige transportmidler, selvom han var utryg herved.

Han kunne klare de fleste ting, og han havde kun et lettere nedsat aktivitetsniveau.

Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Vi henviser til principafgørelse 168-10.

En person med diabetes, svær åreforkalkning i benene, stærkt nedsat syn og følger efter blodpropper med kraftnedsættelse og delvis lammelse i venstre arm og ben, var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser.

Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Ved afgørelsen blev der foretaget en helhedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøger. Hans udfoldelsesmuligheder på en række livsområder var betydeligt indskrænket.

Den samlede hjælp, ansøger modtog fra sin kommune og sin ægtefælle, og det hjælpebehov han i øvrigt havde, måtte anses for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Vi henviser til principafgørelse 221-09.

En person med multipel sclerose, der medførte væsentlige balanceproblemer og udtrætningssymptomer samt betydelige hukommelsesvanskeligheder, var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser.

Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Ved afgørelsen blev der foretaget en helhedsvurdering af funktionsnedsættelsen hos ansøger. Ansøgers udfoldelsesmuligheder på en række livsområder var væsentligt indskrænkede.

Der blev lagt vægt på, at ansøger kun i begrænset omfang kunne deltage i den daglige husholdning, og at han ikke kunne benytte offentlige transportmidler og ikke havde overskud til at deltage i almindelige fritidsaktiviteter.

Ansøger modtog hjælp fra sit familiære netværk i dagligdagen i så udstrakt grad, at betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger var opfyldt, selvom hjælpen fra den kommunale forvaltning ikke var omfattende.

Vi henviser til principafgørelse 222-09.

Bemærkninger til kommunen

Den 6. september 2018 traf vi sidst afgørelse i din sag. Vi vurderede, at kommunens afgørelse var ugyldig. Vi hjemviste samtidig kommunens afgørelse med den begrundelse, at kommunen havde afgjort sagen på et mangelfuldt grundlag, da kommunen ikke havde fulgt fremgangsmåden i metoden for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne, som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser (efter servicelovens bestemmelser). Vi henviste til, at der var tale om en retlig mangel i kommunens afgørelse, som måtte anses for væsentlig, og der var ikke særlige omstændigheder, som kunne føre til, at afgørelsen alligevel kunne opretholdes. Vi henviste til principafgørelse C-12-06.

I forhold til ændring af vores praksis er baggrunden, at vi efter en fornyet vurdering er kommet frem til, at hvis en kommune ikke har anvendt metoderne, lider kommunens afgørelse af en retlig mangel. Ankestyrelsen skal derfor foretage en konkret væsentlighedsvurdering af manglen, dvs. vurdere, om manglen har haft konkret betydning for kommunens afgørelse. Kommunen skal derfor have godtgjort i sagen, at den sagsoplysning, som kommunen har foretaget, konkret har inddraget de samme oplysninger og nået de samme konklusioner, som kommunen ville have nået, hvis metoderne havde været anvendt.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.