Ankestyrelsens principafgørelse 109-12

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om genoptagelse af spørgsmålet om, hvorvidt du har ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsøger i forbindelse med NNs død den 22. juni 2003.

Vi har besluttet at behandle din sag principielt til belysning af, at det er de almindelige anerkendelsesregler, der gælder, når det skal vurderes, om efterladte har ret til ydelser efter arbejdsskadeloven.

Resultatet er:

• Vi har genoptaget sagen

• NNs lungekræft vil ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom

• Dødsfaldet den 22. juni 2003 er ikke en følge af en anerkendt erhvervssygdom, og du har derfor ikke ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger i forbindelse med dødsfaldet

Arbejdsskadestyrelsen afslog at genoptage sagen. Denne afgørelse har vi ændret. Vi har vurderet hele sagen på ny og fundet, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter loven.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om genoptagelse

Der er kommet nye oplysninger om NNs arbejdsforhold.

Vi har lagt vægt på, at du i forbindelse med anmodningen om genoptagelse har fremsendt yderligere oplysninger om NNs arbejdsforhold, ligesom Arbejdsskadestyrelsen har indhentet oplysninger fra seneste arbejdsgiver, A.

Sagen kan genoptages inden 5 år fra meddelelsen om, at sygdommen ikke er omfattet af arbejdsskadeloven.

Begrundelsen for afgørelsen om, at sygdommen ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom

Vi finder, at i en situation som den foreliggende, hvor sikrede dør, før der er foretaget anmeldelse af en mulig erhvervsbetinget lidelse, og hvor en efterladt gør krav på ydelser efter arbejdsskadeloven, skal spørgsmålet om anerkendelse af en eventuel lidelse afgøres efter lovens almindelige regler om anerkendelse.

Vi har lagt vægt på, at den efterladtes ret til ydelser er betinget af, at der foreligger en anerkendt arbejdsskade, samt at arbejdsskaden er årsag til dødsfaldet. Før det kan vurderes, om efterladte har ret til ydelser, skal det derfor vurderes, om afdøde havde en sygdom, som ville kunne anerkendes som en erhvervssygdom enten inden for fortegnelsen over erhvervssygdomme eller efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Hvis sygdommen vil kunne anerkendes, skal det vurderes, om sygdommen er årsag til dødsfaldet.

Vi finder, at NNs lungekræft med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end hans arbejde.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er dokumenteret en tilstrækkelig asbestudsættelse. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er dokumenteret enten 1 års massiv asbestudsættelse eller 5-10 års moderat asbestudsættelse.

Vi har desuden lagt vægt på, at risikoen for udvikling af lungekræft ved selv et forholdsvist beskeden tobaksforbrug overstiger risikoen for udvikling af lungekræft som følge af NNs udsættelse for asbest.

NNs lungekræft vil derfor ikke kunne anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi vurderer, at NNs sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger.

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vores vurdering efter fortegnelsen over erhvervssygdomme

Du har oplyst, at NN i perioden 1961 til 1965 var tømrerlærling/tømrer ved først tømrermester B og derefter tømrerfirmaet C, hvor han var beskæftiget med reparationer, taglægning, omforandringer indvendigt og udvendigt, opsætning af køkkener, loftarbejde med videre. Du har i den forbindelse oplyst, at NN blandt andet arbejdede i X-by, hvor der var byggeboom og stor anvendelse af asbestholdigt materiale.

I perioden 1965-1969 uddannede NN sig til bygningskonstruktør, og i perioden 1969 til 1972 var han beskæftiget med projekteringsopgaver, tilsynsopgaver og forhandlinger med myndigheder ved D-arbejdsgiver.

Du har også oplyst, at NN fra 1972 til 1974 var ansat ved E-arbejdsgiver, hvor han var beskæftiget med at opskære spånplader samt lakere. Der var dårlig udluftning. NN har også været ansat ved entreprenører, hvor han førte tilsyn med byggerier.

Siden 1977 og frem til at han afgik ved døden, var NN ansat ved A-arbejdsgiver som taksator.

A-arbejdsgiver har oplyst, at NN frem til 1990 tog ud til skadessteder, og at der ikke har været risiko for kontakt med asbest, da han først ankom, når partiklerne var nedfældet/aflejret. Herefter og frem til 2003, hvor NN tilså industribygninger, var han også på steder med asbest, som dog har været fast indbygget. A-arbejdsgiver har oplyst, at der derfor ikke har været kontakt med materialet. Der var alene tale om besigtigelse af bygningerne.

Du fastholder dog, at NN som taksator har været i fysisk kontakt med asbestholdigt materiale. Han havde ofte støv på tøjet og mærkede på bygningerne i forbindelse med gennemsyn. Du har i den forbindelse oplyst, at NN ofte besigtigede huse, hvor asbesten ikke var indpakket

A-arbejdsgiver har anført, at NN til kollegaer har oplyst, at han i forbindelse med sit tidligere arbejde som tømrer jævnligt arbejdede med asbestholdigt materiale.

Det er ikke muligt at indhente oplysninger om, hvilke mængder asbest NN har været udsat for i løbet af 1960’erne og 1970’erne, da NNs arbejdsgivere før ansættelsen ved A-arbejdsgiver ikke længere eksisterer.

Det fremgår af det lægelige materiale, at NN røg i 18 år frem til 1992. Han genoptog rygningen omkring 1999. Du har oplyst, at han ikke var storryger.

Krav for at anerkende en erhvervssygdom efter fortegnelsen

For at vi kan anerkende en erhvervssygdom, skal

• den skadelige påvirkning have været så kraftig og langvarig, at den er kendt for at være årsag til sygdommen

• sygdommen have udviklet sig på den måde, som den normalt udvikler sig efter den relevante påvirkning

• det ikke være overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes noget andet end påvirkningen i forbindelse med arbejdet

Krav for at anerkende lungekræft efter fortegnelsen

Efter fortegnelsens punkt K. 1.d. kan lungekræft som følge af udsættelse for asbest anerkendes som erhvervssygdom.

Anerkendelse er betinget af, at:

• Der har været tale om mindst 1 års massiv udsættelse (for eksempel på Eternitfabrikken, nedrivningsarbejde med sikker asbestudsættelse eller anden direkte asbesthåndtering, eksempeltvist som isolatør) eller

• Der har været tale om 5-10 års moderat asbestudsættelse (for eksempel værftsarbejde i lukkede rum, specialbeskæftigelse med eternittage (for eksempel taglæggere og tømrere), VVS-arbejde eller isoleringsarbejde med regelmæssig asbestudsættelse, lastbilmekanikere med mange skift af bremsebelægninger med asbest). Indendørs arbejde vejer tungere end udendørs, og direkte udsættelse (kontakt) tungere end indirekte udsættelse eller

• Udsættelsen er udregnet til mindst 25 (fibre/cm³) år. Det vil sige mindst en udsættelse svarende til 1 fiber/cm³ i 25 år eller 2 fibre/cm³ i 12,5 år og så videre.

Vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme

Der er ikke mulighed for at NNs sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er dokumentation for, at NN har været udsat for asbest i et omfang, som medfører en særlig risiko for udvikling af lungekræft.

Vi har desuden lagt vægt på, at sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes tobaksforbrug.

Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

Selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

1. hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

2. hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelse af dødsfaldet, journal fra Y-hospital modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 22. august 2005, journal fra Z-læge modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 1. september 2005, din anmodning om genoptagelse, branchekodeoversigt, brev af 30. november 2007 fra A-arbejdsgiver, dit brev af 27. juli 2008, klagen og dit brev af 5. august 2011.

Vores vurdering af, at dødsfaldet ikke er en følge af en arbejdsskade, og at du ikke har ret til erstatning efter loven

NNs lungekræft kan ikke anerkendes som en erhvervssygdom. Dødsfaldet skyldes derfor ikke en anerkendt arbejdsskade.

Da din ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger forudsætter, at sygdommen vil kunne anerkendes som en erhvervssygdom, har du ikke ret til ydelser efter loven.

Har en arbejdsskade medført døden, har den efterladte ægtefælle ret til et overgangsbeløb. Den, der er berettiget til overgangsbeløb, og som ved tilskadekomnes død har mistet en forsørger eller fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor.