Ankestyrelsens principafgørelse 100-12
Beskrivelse
En hændelse, som fandt sted, mens kvinden var på barselsorlov, kunne anerkendes som en psykisk arbejdsskade. En rådgiver i en kommune blev kontaktet af en kollega om en dramatisk hændelse samme dag på arbejdspladsen. Rådgiveren holdt barselsorlov og ...
Journalnummer
J.nr.: 1225230-10
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 2, § 5 og § 6
Afgørelse
Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om anerkendelse af den anmeldte belastningsreaktion som en arbejdsskade.
Vi har behandlet sagen principielt for at belyse spørgsmålet om en person er omfattet af den sikrede personkreds i arbejdsskadeloven, når vedkommende er på barsel og bliver kontaktet af en kollega og senere af politiet.
Vi har endvidere behandlet sagen principielt for at belyse spørgsmålet, om en meddelelse fra kollega og politiet om drab på kollega kan anses for at være en tilstrækkelig påvirkning af psyken til anerkendelse som ulykke, og om meddelelserne er begrundet i arbejdets forhold.
Resultatet er
• Du var omfattet af lovens personkreds under din barselsorlov
• Ulykken den x dag, hvor NN fra varetægtsfængsel og i forbindelse med pågribelsen oplyste din navn, er en arbejdsskade, der skyldes arbejdet eller de forhold, det er foregået under
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen, men med en anden begrundelse.
Der var enighed på mødet.
Begrundelse for afgørelsen om personkredsen
Vi har lagt vægt på, at du på tidspunktet for skaden var på barsel fra dit job som rådgiver i kommune A.
Vi finder, at du på skadestidspunktet derfor var omfattet af den sikrede personkreds i loven.
Efter arbejdsskadeloven er personer, der ansættes til at udføre arbejde for en arbejdsgiver, berettiget efter loven. Man er fortsat ansat, når man er på barsel, og man er således omfattet af den sikrede personkreds.
Begrundelse for afgørelsen om arbejdets forhold
På skadedagen blev du ringet op af en kollega OO straks efter overfaldet på din kollega PP, og oplevede et akut chok og en traumatisk reaktion. Der gik 1 time fra drabet på PP og indtil NN blev anholdt. I dette tidsrum var du konstant angst for, at NN skulle opsøge dig på din bopæl, da han formentlig vidste, hvor du bor.
NN flygtede fra varetægtsfængslingen. En medfange oplyste til politiet, at NN havde indrømmet drabet og oplyst, at han ville gøre skade på navngivne personer på din arbejdsplads. Da NN efterfølgende blev anholdt, oplyste han til politiet, at han kendte dig via din arbejdsplads. Denne hændelse genaktiverede frygten hos dig, og politiet lavede aftaler om overvågning af din bopæl og oplyste om kontaktmuligheder, hvis NN skulle opsøge dig.
Vi har lagt vægt på, at NN var din klient, indtil du skulle på barsel. Så sent som måneden før skaden skulle NN til møde hos kommunen HH. Her bad du den dræbte kollega PP deltage i mødet, da du var bange for, at NN ville reagere voldsomt på den besked, han skulle have. NN reagerede meget voldsomt og skældte alle ud. Han så den dræbte som skurken.
Det er således i kraft af din stilling som rådgiver hos kommune HH, at NN kendte dig, og det var i kraft af din stilling, at han eventuelt ville opsøge dig. Risikoen for, at NN opsøgte dig, var således særligt knyttet til arbejdsstedet, og vi finder derfor, at de to anmeldte hændelser er begrundet i dit arbejdes forhold.
En ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, såfremt den er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Begrundelse for afgørelsen om anerkendelse som ulykke
Du har pådraget dig en akut belastningsreaktion. Vi vurderer, at hændelsen denx dagset i sammenhæng med hændelsen deny dager årsag til din akutte belastningsreaktion.
Vi finder, at der ved hændelsen deny dagvar tale om en belastning, der ikke selvstændigt kan medføre den anmeldte skade. Vi har herved lagt vægt på, at der ikke har været tale om en konkret trussel mod dig, at du ikke var på stedet, hvor hændelsen skete, at du ikke var vidne til drabet, og at det ikke var oplyst, at NN var ude efter dig. Du blev blot orienteret om drabet på din kollega PP af en anden kollega over telefonen.
Vi finder derimod, at du ved hændelsen denx daghavde en begrundet frygt for, at NN ville opsøge dig på din bopæl. Vi har herved lagt vægt på, at du af politiet fik at vide, at NN havde nævnt dit navn, ligesom politiet lavede aftaler om overvågning af din bopæl. På dette tidspunkt finder vi således, at truslen var rettet imod dig som person, og at den var rettet imod dig i kraft af din ansættelse i kommune A.
På denne baggrund finder vi, at den angst, som du oplevede deny dagblev forstærket den x dag. Hændelsen den y dag har således været medvirkende til den angst, som du oplevede den x dag, men vi finder, at det er hændelsen den x dag, der kan anerkendes som en arbejdsskade. Dog er der tale om en kombination af de to hændelser, men med hændelsen den x dag som den udløsende faktor.
Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og politirapport.
Sagsoplysninger
- Forsikringsselskabet har oplyst, at de ikke mener, at du har været eller er i fare, men er klar over, at det var en ubehagelig besked, du fik.
- Forsikringsselskabet har desuden oplyst, at de mener, at du ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven på skadestidspunktet.
- Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores vurdering af sagen, men at vi ikke finder, at de kan føre til et andet resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
En skade på arbejdspladsen skyldtes ikke arbejdets forhold, da hændelsen indtraf under et privat ærinde....
Udgivet: 2019-11-15
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 199-11, 200-11 og 201-11. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fo...
Udgivet: 2015-12-04
Det er den skadelidte, som har bevisbyrden for, at der er tale om en erhvervssygdom. Skadelidte skal således bevise, at sygdommen er til stede, og at den er forårsaget af den erhvervsmæssige belastning, som påberåbes. Efter dansk ret er bevisvurderin...