Ankestyrelsens principmeddelelse 69-19

Sag nr. 1, tidligere principmeddelelse 199-11, j.nr. 1004487-10

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 2, 5, 7, 9 og 10

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af slidgigt i begge hofteled som en erhvervssygdom.

Resultatet er:

•

Sygdommen kan ikke anerkendes som erhvervssygdom.

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse som erhvervssygdom

Fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Slidgigt i begge hofter og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 punkt E. 13.

Du har ikke været udsat for hoftebelastende løftearbejde i et sådant omfang, at det efter den nuværende lægelige viden kan medføre udvikling af slidgigt i begge hofter.

Vi vurderer, at du ikke har været udsat for en tilstrækkelig samlet daglig løftemængde i tilstrækkeligt mange år, da du alene i 6 år har haft en tilstrækkelig samlet daglig løftemængde af hoftebelastende løft og da kravet til den tidsmæssige udstrækning af udsættelsen ikke kan nedsættes til under 10 år.

Vi vurderer ikke, at skub og træk af paletter kan sidestilles med løft, da skub og træk af genstande ikke efter en lægelig vurdering indebærer en relevant påvirkning af hofteleddene i forhold til udvikling af slidgigt.

Vi vurderer heller ikke, at 120 til 150 daglige hop op og ned fra en højde på ca. 50 cm indebærer en relevant påvirkning i forhold til udvikling af slidgigt i hofter, da hop op og ned fra en højde på ca. 50 cm ikke efter en lægelig vurdering indebærer en tilstrækkelig ”stød”-påvirkning af hofteleddene til, at det medfører øget risiko for udvikling af slidgigt i hofter.

Endelig vurderer vi ikke, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem de af dine erhvervsmæssige udsættelser, der har indebåret løftearbejde og udviklingen af sygdommen.

Ifølge fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005 punkt E. 13 kan slidgigt i begge hofteled anerkendes som erhvervssygdom, hvis der har været tale om hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække.

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 skal der til anerkendelse af slidgigt i begge hofteled som udgangspunkt have været tale om

•

hoftebelastende løftearbejde i mindst 15 år

•

en samlet daglig løftemængde på mindst 8 tons

•

heraf skal der have været almindeligt forekommende tunge enkeltløft på mindst 20 kilo, der samlet svarer til mindst 1 ton per uge

•

de øvrige løft skal også være relevant hoftebelastende, det vil sige, at der skal være tale om en vis vægtforskydning i hofterne, der øger belastningen af hofteleddene

Kravene til den samlede daglige løftemængde kan nedsættes ved særlige forhold, dog ikke til under 5 tons. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan tillige nedsættes ved særlige forhold, dog ikke til under 10 år.

Ankestyrelsen er enig i betingelserne for anerkendelse af slidgigt i begge hofter, som disse er beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens vejledning.

Ankestyrelsen finder, at vejledningens beskrivelser af betingelserne for anerkendelse tillige finder anvendelse i sager, der skal vurderes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade og bekendtgørelse om fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005.

For at vi kan anerkende en sygdom som erhvervssygdom skal den skadelige påvirkning styrke- og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Dette fremgår af bekendtgørelsen om erhvervssygdomme, § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af sagen, at du begyndte at få ondt i begge hofter måske i slutningen af 1990’erne samt at du ved røntgenundersøgelse har fået påvist slidgigt i begge hofteled.

Du har i forbindelse med udfærdigelse af journal på BB Klinik den 31. juli 2001 oplyst, at du fra 1968 til 1978 var beskæftiget først som arbejdsdreng og senere som chauffør og at arbejdet indebar håndtering af lettere trævarer.

I forbindelse med 2. undersøgelse på BB Klinik den 7. september 2009 har du oplyst, at du fra 1968 til 1972 var arbejdsdreng, hvor du håndterede kasser, der vejede mellem 10 og 60 kg. Kasserne blev blandt andet løftet op og ned fra laddet på lastvogne. Det fremgår af journalen, at det ikke er muligt, at udregne en samlet daglig løftemængde. Fra 1972 til 1978 arbejdede du som chauffør, hvor du kørte varer til isenkræmmere i kasser på mellem 20 og 50 kg. Den samlede daglige løftemængde er angivet til mellem 6,75 og 13,8 tons, hvoraf mellem 5,85 og 12 tons var løft af byrder på over 20 kg. Det er beskrevet, at en del løft foregik under samtidig trappegang.

Du har i forbindelse med udfærdigelse af journal på Arbejdsmedicinsk Klinik den 31. juli 2001 videre oplyst, at du har været beskæftiget som lufthavnsportør siden 1978, hvor du de første 2½ år hovedsageligt var beskæftiget med at løfte kasser á gennemsnitligt godt 20 kg fra en palet over på en anden og at en del af løftene foregik i foroverbøjet stilling med armene over hovedhøjde og/eller med vrid i lænden samt at nogle kasser stod over ½ arms afstand fra kroppen, når de skulle løftes. Den samlede daglige løftemængde er ikke angivet. Du var endvidere beskæftiget med truckkørsel.

I forbindelse med 2. undersøgelse på BB Klinik den 7. september 2009 har du supplerende oplyst, at du mener, at man i perioden var 8 personer til at fylde 60 paletter med en vægt, der varierede fra stort set 0 kg. til 6,3 tons samt at enkeltbyrdernes vægt varierede. Vi bemærker, at dette svarer til, at hver person havde en daglig løftemængde på op til 47 tons.

Du har videre til BB Klinik i juli 2001 oplyst, at du fra 1980 til 1999 arbejdede i T-DOK, hvor du hovedsagelig betjente to maskiner og styrede kørsel og af- og påsætning af paletter via betjeningspanel på maskinerne. Det er beskrevet, at du skulle skubbe og trække paletterne, hvilket var tungt arbejde. Endvidere har du beskrevet, at du fra 1980 til 1984 var beskæftiget 10-12 timer ugentligt med at ”bygge post”, hvor du fyldte postsække på paletter i op til 1,6 meters højde. I de efterfølgende år var du mellem 3 og 5 timer ugentligt beskæftiget med at ”bygge paletter op”, hvor der forekom løft på mellem 10 og 40 kg, der skulle løftes på paletter i op til 1,6 meters højde.

I september 2009 har du supplerende til BB Klinik oplyst, at du kun havde egentlige løft i forbindelse med andre arbejdsopgaver en håndtering af paletter. Dette var når du fire timer ugentligt foretog palletering, hvor du kunne løfte fire tons på to timer samt når du højest én dag om ugen lastede vognen til AA, hvor pakkerne vejede 30-50 kg og hvor der blev fyldt 6-7 flypaletter på en lastvogn. Endvidere havde du løftearbejde i forbindelse med, at du hjalp med at læsse postsække á 10-50 kg i containere.

Som yderligere supplement til beskrivelsen af dine erhvervsmæssige udsættelser i perioden, har du kontaktet BB Klinik i juni 2010, hvor du supplerende har oplyst, at du skulle bruge ryg og ben til at skubbe paletter á 1½ til 6 tons ind med, når du lastede lastvogne samt at du kravlede op og ned fra laddet.

Du har vedrørende dine arbejdsopgaver siden 1999 oplyst til BB Klinik, at du hovedsagligt har været palet- og bellychauffør samt at du ikke har haft decideret løftearbejde i perioden. Du har oplyst, at det kan være tungt at trække vogne sammen til sammenkobling samt at du hopper op og ned af palletvenderen mellem 120 og 150 gange pr. dag. Der var tale om et hop på ca. 50 cm.

Vi vurderer ikke, at dine erhvervsmæssige udsættelser opfylder betingelserne for anerkendelse af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom.

Vi har ved vurderingen af sagen lagt til grund, at du i perioden 1972 til 1978 har haft løftearbejde med en samlet daglig løftemængde på mellem 6,75 og 13,8 tons, hvoraf mellem 5,85 og 12 tons var løft af byrder på over 20 kg. Der var endvidere tale om løft op og ned fra lastvognslad til sækkevogn, hvilket har indebåret løft i foroverbøjet stilling.

Vi vurderer ikke, at der i sagen er dokumentation for, at din daglige samlede løftemængde i årene 1968 til 1972 har været på mere end 8 tons, idet det fremgår af sagen, at den samlede daglige løftemængde i denne periode ikke kan angives.

Vi vurderer endvidere ikke, at der i sagen er dokumentation for, at du i perioden 1978 til 1980 havde en samlet daglig løftemængde på mere end 8 tons, idet det fremgår af journalerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at det ikke er muligt, at angive den samlede daglige løftemængde i denne periode samt da dine oplysninger om, at du mener, at løftemængden var på op til 47 tons ikke udgør et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag.

Vi har endvidere lagt til grund, at du ikke har haft decideret løftearbejde siden 1980 i forbindelse med håndtering af paletter med maskiner, da skub og træk af paletterne ikke kan sidestilles med løft.

Vi vurderer ikke, at dine erhvervsmæssige udsættelser opfylder betingelserne for anerkendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme, da du ikke har haft en samlet daglig løftemængde på mindst 8 tons i mindst 15 år. Vi har lagt vægt på, at du i 6 år har haft en daglig løftemængde på mellem 6,75 og 13,8 tons, men at du ikke siden 1978 har haft en tilstrækkelig daglig løftemængde. Vi har endvidere lagt vægt på, at du siden 1980 kun har haft løftearbejde i en mindre del af arbejdstiden, således at der heller ikke har været tale om en tilstrækkelig tidsmæssig udstrækning af løftearbejdet.

Vi bemærker, at selvom vi lagde dine oplysninger om løftearbejdet fra 1978 til 1980 til grund, så kunne dette ikke føre til et andet resultat, da der fortsat ikke har været tale om udsættelse i tilstrækkeligt mange år, da kravet til den tidsmæssige udstrækning ikke kan nedsættes til under 10 år.

Endvidere bemærker vi, at der heller ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine erhvervsmæssige udsættelser fra 1968 til 1978 og udvikling af symptomer på slidgigt i slutningen af 1990’erne.

Vi har endvidere lagt vægt på, at hop op og ned fra en højde på ca. 50 cm. ikke efter en lægelig vurdering medfører tilstrækkelige stød i hofteleddene til, at denne påvirkning er relevant for udvikling af slidgigt i hofterne.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet, hvis der er oplysninger i sagen, der dokumenterer, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.

Før sygdommen kan anerkendes skal Erhvervssygdomsudvalget vurdere sagen. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi beder ikke udvalget om at vurdere en sag, hvis vi mener, at det er udsigtsløst.

Vi har ikke fundet grundlag for, at bede Arbejdsskadestyrelsen om at lade Erhvervssygdomsudvalget vurdere din sygdom i form af slidgigt i begge hofter.

Der er ikke ifølge den nyeste medicinske erfaring godtgjort en sammenhæng mellem din type arbejde som arbejdsdreng, chauffør og lufthavnsportør som beskrevet ovenfor og udvikling af slidgigt i begge hofter.

Dit arbejde siden 1968, som dette foreligger beskrevet, har heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning og belastning af hofteleddene, at det med overvejende sandsynlighed har medført en særlig risiko for udvikling af slidgigt i begge hofter

Vi er opmærksomme på, at det fremgår af journal fra Arbejdsmedicinsk Klinik, at din slidgigt i hofterne er forårsaget af en kombination af overvægt fra barns ben og tungt løftearbejde i en ung alder. Vi er af ovennævnte grund ikke enig i, at dine erhvervsmæssige udsættelser er årsag til udviklingen af slidgigt i begge hofter. Vi er ikke bundet af vurderinger fra speciallæger. Vi foretager en selvstændig bedømmelse af hver enkelt sag.

Oplysningerne om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår af journaler fraBB Klinik samt dine egne oplysninger til sagen.

Bemærkninger til klagen

XX forbund har i bemærkninger til klagen af 31. august 2010 vedlagt en supplerende arbejdsbeskrivelse, hvoraf fremgår, at forbundet finder, at du har været udsat for hoftebelastende arbejde i et større omfang, end det fremgår af beskrivelsen fraBB Klinik.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat, idet oplysningerne om dine erhvervsmæssige udsættelser i den supplerende beskrivelse divergerer i forhold til, de oplysninger du tidligere har oplyst tilBB Klinik med hensyn til højder, vægtangivelser og den tidsmæssige udstrækning af dine arbejdsopgaver. Vi har ved vurderingen af sagen lagt dine oprindelige oplysninger tilBB Klinik fra 2001 og 2009 til grund. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen ovenfor.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

•

De oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen.

•

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 30. juni 2010. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af slidgigt i hofter som en erhvervssygdom

•

Klagen til Ankestyrelsen.

•

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering.

•

Supplerende bemærkninger til klagen fra XX forbund af 31. august 2010

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af spørgsmålet om anerkendelse af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom efter erhvervsmæssige påvirkninger.

Sag nr. 2, tidligere principmeddelelse 200-11, j.nr. 1219197-10

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 2, 5, 7, 9 og 10

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af slidgigt i hofter som en erhvervssygdom.

Resultatet er:

•

Vi anerkender sygdommen som erhvervssygdom efter arbejdsskadeloven

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse som erhvervssygdom

Fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Vi vurderer, at du opfylder betingelserne i fortegnelsen over erhvervssygdomme for anerkendelse af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom.

Vi har lagt vægt på, at dine erhvervsmæssige udsættelser som fisker har indebåret påvirkninger, der har været relevante for udvikling af slidgigt i hofter. Vi har særligt lagt vægt på, at du har haft en meget lang udsættelsesperiode samt at arbejdet ombord på både, der gynger, indebærer, at muskulaturen omkring hofteleddene strammes/korrigeres for at holde balancen. Når dette sker samtidig med de løftebelastninger, du har været udsat for, udgør dette en relevant øget belastning af hofteleddene i forhold til udvikling af slidgigt.

Vi vurderer, at perioden, hvor du var bosat i England og ansat i engelske rederier skal lægges sammen med perioderne, hvor du har været ansat i Danmark i vurderingen af dine belastninger, da ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet i EF-forordning nr. 883/2004 har forrang for den danske lov om arbejdsskade-sikrings bestemmelse om, at loven gælder for personer, der er antaget til arbejde her i landet eller arbejder på danske skibe.

Vi vurderer endvidere, at dine erhvervsmæssige udsættelser under årene som selvstændig skal medregnes som relevant vedligeholdende hoftebelastende løftearbejde, selvom disse belastninger ikke i sig selv ville kunne føre til anerkendelse.

Slidgigt i begge hofter og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt B. 3. Kravene er nærmere beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme.

Der skal som udgangspunkt have været tale om

•

hoftebelastende løftearbejde i mindst 15 år

•

en samlet daglig løftemængde på mindst 8 tons

•

heraf skal der have været almindeligt forekommende tunge enkeltløft på mindst 20 kilo, der samlet svarer til mindst 1 ton per uge

•

de øvrige løft skal også være relevant hoftebelastende, det vil sige, at der skal være tale om en vis vægtforskydning i hofterne, der øger belastningen af hofteleddene

Det fremgår af sagen, at du ved røntgenundersøgelse har fået påvist slidgigt i begge hofter. Det er beskrevet, at du har relevante subjektive gener i form af periodevise smerter i begge hofter og at der ved klinisk objektiv undersøgelse er fundet tydelige tegn på slidgigt i begge hofteled.

Det fremgår videre af sagen, at du fra 1967 til foråret 2005 har været beskæftiget som fisker. Du har haft mange ansættelsesforhold, herunder i England samt en periode som selvstændig fra april 1984 til marts 1993. Du har været beskæftiget med snurrevods- og trawlfiskeri. Du har haft mellem 180 og 250 havdage om året.

Da du har haft mange kortere og længere ansættelsesforhold foretager vi ikke en detailleret gennemgang af alle ansættelsesforhold, men har på baggrund af ekspositionsbeskrivelsen i speciallægeerklæring ved XX på Arbejdsmedicinsk Afdeling, ATP-oplysningerne samt dine egne og din advokats oplysninger til sagen lagt nedenstående ekspositionsbeskrivelse til grund.

I årene fra 1967 til 1971 havde du en samlet daglig løftemængde på omkring 13 tons, hvoraf mindst ét ton ugentligt udgjordes af løft på mere end 20 kg.

Fra 1971 til 1981 boede og arbejdede du i England, hvor du havde en samlet daglig løftemængde på omkring 11 tons, hvoraf mindst ét ton om ugen udgjordes af løft på mere end 20 kg.

Fra 1981 til 1983 havde du en samlet daglig løftemængde på omkring 13 tons, hvoraf mindst ét ton ugentligt udgjordes af løft på mere end 20 kg.

I perioden som selvstændig havde du en samlet daglig løftemængde på mellem 3,1 og 6 tons.

I årene 1983 til 2004 har du haft en samlet daglig løftemængde på mindst 10 tons, hvoraf mindst ét ton ugentligt udgjordes af løft på mere end 20 kg.

I medfør af arbejdsskadelovens § 2 er personer, der er antaget til at udføre arbejde her i landet omfattet af loven, herunder personer der arbejder på danske skibe. I årene i England var du ifølge sagens oplysninger ansat på skibe, der var ejet af engelske rederier og som udgangspunkt derfor ikke omfattet af loven.

Imidlertid fremgår det af EF-forordning nr. 883/2004 artikel 4 om ligebehandlingsprincippet og artiklerne 6 og 87, stk. 2 om sammenlægningsprincippet, at perioder, der er omfattet af et andet medlemslands lovgivning, skal medregnes, når det er nødvendigt for at opnå ret til ydelser.

Vi vurderer derfor, at da du har været ansat i Danmark efter ansættelsen i England, så skal perioden i England medregnes i vores vurdering af belastningsperioden, selvom arbejdsskadeloven tager udgangspunkt i, at man skal være ansat her i landet. Dette skyldes, at EF-forordningen har forrang for den danske lov.

Vi vurderer på baggrund af ovenstående beskrivelse af dine ekspositioner, at du således først har haft en periode på 17 år fra 1967 til 1983, hvor du opfylder kravene til løftemængde i forhold til anerkendelse af slidgigt i hofter som en erhvervssygdom i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Endvidere vurderer vi, at du fra 1993 til 2004 ligeledes opfylder betingelserne for anerkendelse.

Endelig vurderer vi, at dine erhvervsmæssige belastninger i perioden som selvstændig har indebåret relevant vedligeholdende hoftebelastende løftearbejde mellem de to relevante udsættelsesperioder, selvom dine erhvervsmæssige belastninger i perioden som selvstændig ikke i sig selv opfylder kriterierne for anerkendelse. Dette skyldes, at du har haft en daglig løftemængde på mellem 3,1 og 6 tons i perioden samt at arbejde i fiskeriet indebærer sådanne særlige påvirkninger i form af arbejde i våde og kolde omgivelser samt på ustabilt underlag, at dit arbejde som selvstændig efter en konkret vurdering kan anses for vedligeholdende hoftebelastende løftearbejde.

Således finder vi efter en samlet vurdering af dine erhvervsmæssige udsættelser, at betingelserne for anerkendelse af din slidgigt i begge hofter er opfyldte.

Oplysningerne i sagen om dine helbreds- og erhvervsmæssige forhold fremgår særligt af speciallægeerklæring ved XX på Arbejdsmedicinsk Afdeling, ATP-oplysningerne samt dine egne og din advokats oplysninger til sagen

Bemærkninger til klagen

Advokat YY har i supplerende bemærkninger til klagen nærmere beskrevet dine erhvervsmæssige udsættelser.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved sagens behandling og vi henviser til begrundelsen for afgørelsen ovenfor.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

•

de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

•

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 19. april 2010. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af den anmeldte sygdom i form af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom

•

klagen til Ankestyrelsen med supplerende bemærkninger hertil

•

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af betingelserne for anerkendelse af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom efter erhvervsmæssige udsættelser.

Sag nr. 3, tidligere principmeddelelse 201-11, j.nr. 1220991-09

Følgende lov blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

•

Lov om arbejdsskadesikring – lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - §§ 2, 5, 7, 9 og 10

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse i din sag om hvorvidt der kan ske anerkendelse af den anmeldte sygdom i form af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom.

Resultatet er:

•

Vi kan ikke anerkende den anmeldte sygdom som en erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen, men med en ændret begrundelse.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse som en erhvervssygdom

Fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Din hoftesygdom er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Vi har lagt vægt på, at du ikke har fået påvist slidgigt i begge hofter som omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi har lagt afgørende vægt på, at da du ikke har højresidige hoftesmerter, så har du ikke tilstrækkeligt relevante subjektive klager fra højre hofte til, at sygdommen kan anses for omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Slidgigt i begge hofter og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt B. 3.

For at diagnosen slidgigt i begge hofteled kan stilles, skal alle følgende krav være opfyldt:

•

relevante subjektive klager og

•

kliniske objektive forandringer og

•

konstaterede slidgigtforandringer på røntgenbilleder (eventuel også på MR-scanning eller CT-scanning)

Sygdommen kan ikke anerkendes efter fortegnelsen, hvis der kun er konstateret slidgigt i den ene hofte. Dette skyldes, at belastningen ved løft, biomekanisk set, normalt vil forplante sig via bækkenet til begge hofter, som derfor normalt begge vil blive påvirket ved løftearbejdet. Enkeltsidig hofteslidgigt skyldes tillige meget ofte andre årsager end belastninger på arbejdet.

Der skal ikke nødvendigvis være tale om symmetrisk slidgigt (samme grad af slidgigt på begge sider), for at dobbeltsidig slidgigt i hofterne kan anerkendes efter fortegnelsen. Sygdommen kan således godt være af for eksempel svær grad i den ene hofte og af lettere grad i den anden hofte.

Relevante subjektive klager er symptomer i form af smerter i hofteleddene og ”belastningstriaden”: smerter ved igangsætning, belastningssmerter og hvilesmerter. Endvidere er symptomer i form af svagheds- og usikkerhedsfornemmelse, nedsat gangdistance, eventuel skurren i hofteleddene og nedsat bevægelighed i hofteleddene.

Objektive tegn på slidgigt i hofteleddene er nedsat bevægelighed (specielt i starten ved indadrotation, senere også ved udadføring (abduktion) og strækning (ekstension), haltende gang, svind af baldemuskulatur, nedsat gangfunktion og nedsat gangdistance

Der skal altid foreligge røntgenundersøgelse af begge hofteled i 2 planer, hvor der skal være konstateret slidgigtforandringer i begge hofteled.

For at man kan sige, at der er konstateret slidgigt i hofteleddene, skal der være afsmalnet ledspalte i hofteleddene på røntgenbillederne.

Der kan samtidigt også være andre klassiske radiologiske tegn på slidgigt, som for eksempel knogle- og leddeformiteter, randudbygninger, opklaringer under brusken (subchondrale cyster) og ændret knogletæthed.

Slidgigten kan supplerende være påvist ved MR-skanning eller CT-skanning. Disse undersøgelser kan dog ikke erstatte røntgenundersøgelse i 2 planer.

Det fremgår af sagen, at du siden 2000-2001 har haft jævnt tiltagende smerter i venstre hofte. Du har ved røntgenundersøgelse i december 2008 fået konstateret udtalt slidgigt i venstre hofte og du fik i maj 2009 udskiftet den venstre hofte. Ved røntgenundersøgelsen i december 2008 fik du tillige konstateret begyndende slidgigt i højre hofte, men det fremgår af sagen, at du ikke har højresidige hoftesmerter.

Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme:

Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet

1. hvis der foreligger generel medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem arbejdsbelastningen og udviklingen af en sygdom

2. hvis det kan dokumenteres, at sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art

Der gælder et særligt beviskrav, når vi skal vurdere, om en sygdom, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes. Det er en forudsætning, at der ikke er kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdommen i det konkrete tilfælde er erhvervsbetinget.

Vi kan kun anerkende sygdommen efter, at sagen har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi forelægger kun sager, hvis vi skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Sager om enkeltsidig hofteslidgigt vil eventuelt kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der har været tale om en betydelig påvirkning, der har været relevant for udvikling af ensidig hofteslidgigt. Det kan eksempelvis være belastninger i form af daglige ekstremt tunge løft på den ene hofte i mange år.

Du har i forbindelse med udfærdigelse af speciallægeerklæring ved XX af 25. juni 2009 oplyst, at du fra 1967 og frem til 2004 har været beskæftiget med skalmuring, hvor man var tre mand i et sjak, der dagligt murede to etager á 8-10 meter. I sjakket skiftedes man til at passe de to øvrige murere op med mørtel og sten. Selve skalmuringen foregik ved, at du stod mellem muren på den ene side og rækken af skiftevis mursten og baljer med mørtel på den anden side. Du stod med venstre side til muren, og du tog en mursten, der vejede 2-2½ kilo, med den venstre hånd og mørtel med den højre. Du arbejdede på akkord og kunne typisk lægge 700-800 sten dagligt.

Du har videre oplyst, at du ved oppasning blandede mørtel og slæbte sten op med enten stentang eller traktorlift. Du har beskrevet, at hver mand blandede 7-8 trillebør fulde mørtel om dagen og at stenene blev båret frem 8 ad gangen. Endvidere skulle stilladset bygges højere hver dag, hvilket medførte løft af 40 stilladsemner pr. mand i form af bukke på 50 kg. , gangbrædder på 20 til 50 kg og broer på ca. 30 kg. Du har oplyst, at de første mange år blev stilladsemnerne løftet manuelt eller hejst op ved hjælp af et spil og at i de sidste 20 år blev emnerne hejst op med traktorspil. Endvidere har du beskrevet, at du har haft gang på stiger op til 4-6 etagers højde 6-7 gange dagligt.

Ifølge dine oplysninger har du i forbindelse med skalmuring dagligt løftet mellem 2,8 og 4 tons sten og mørtel. Herudover har du løftet mellem 800 kg og 2 tons i forbindelse med stilladsarbejdet, hvor de enkelte emner vejede mellem 20 og 50 kilo. Ved oppasning har du i forbindelse med frembæring af mursten med stentang løftet mellem 2,8 og 4 tons med enkeltbyrder á 16 til 20 kg. Hertil kommer løft i forbindelse med blanding af og kørsel i trillebør med mørtel. Den samlede daglige løftemængde svarende til oppasningsopgaverne er ikke nærmere beskrevet i sagen.

Du har videre beskrevet, at du siden 2004 udelukkende har været beskæftiget med opsætning af fliser, hvor du dagligt har løftet og båret tre sække lim á 25 kg, 7-8 spande færdigblandet lim og mellem 10 og 30 kasser fliser á 20 til 30 kg.

Vi vurderer, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem din type arbejde som murer, som beskrevet ovenfor og udvikling af slidgigt i venstre hofte.

Vi vurderer endvidere, at dit arbejde i årende 1967 til 2009, som dette foreligger beskrevet, heller ikke med overvejende sandsynlighed har medført påvirkninger, der udgør en særlig risiko for udvikling af slidgigt i venstre hofte. Vi har herunder lagt vægt på, at du ikke har været udsat for daglige ekstremt tunge løft på den ene hofte i mange år.

Vi beder derfor ikke Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget for at lade dette udvalg vurdere din sygdom.

Oplysningerne fremgår særligt af din besvarelse af 6. april 2009 af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema samt arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring af 25. juni 2009 fra XX.

Bemærkninger til klagen

Y-forbund har oplyst, at du har håndteret hver sten flere gange i forbindelse med skalmuringen samt at du dagligt har løftet cirka 10 tons.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores vurdering af sagen, men at de ikke kan føre til et andet resultat. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen ovenfor.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

•

De oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen.

•

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 7. september 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på anerkendelse af din slidgigt i begge hofter som erhvervssygdom.

•

Klagen til Ankestyrelsen.

•

Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering.

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af spørgsmålet om anerkendelse af slidgigt i begge hofter som en erhvervssygdom efter erhvervsmæssige påvirkninger.